Du har krav på beregningseksempel
Når du søger om et lån eller en kredit, skal du have illustreret et repræsentativt priseksempel, før du indgår låneaftalen. Det vedtog EU pr. 1. november 2010.
Af priseksemplet skal det fremgå, hvad du skal betale for kreditten eller lånet, og der skal i den forbindelse endvidere oplyses om ÅOP (årlige omkostninger i procent).
Desuden skal beregningseksempel indeholde en række yderligere oplysninger som f.eks. rentesatsen, det samlede tilbagebetalte beløb og den månedlige ydelse på lånet.
Formkravene til priseksemplerne fremgår af kreditaftalelovens bilag 2 (”Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger”) og bilag 3 (”Europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gældsomlægning”). Når du søger om et lån eller en kredit, får du kun det ene af bilagene udleveret, og om det er bilag 2 eller 3 afhænger af, hvilken form for lån og kredit der er tale om. Du får naturligvis ikke udleveret et bilag, hvis lånesituationen ikke er omfattet af kreditaftalelovens oplysningspligter.
Vil du læse mere om reglerne
På Mybanker.dk’s oversigt over forbrugerlove kan du finde link til love og bekendtgørelser.