Pensionsopsparingen betaler sig ikke

I 2016 udgør folkepensionens grundbeløb for enlige 72.756 kroner om året før skat. Det kan man ikke leve af, og derfor får folkepensionister også en række andre ydelser – blandt andet pensionstillæg og ældrecheck. Pensionstillægget udgør 76.788 kroner om året før skat, og ældrechecken udgør 16.600 kroner før skat. I alt kan man således nå op på 166.144 kroner om året i folkepension og ældrecheck.

Det beløb er dog kun til dem, der ikke selv har en tilstrækkelig stor privat pension og/eller formue. Hvis du har arbejdsindkomst over 60.000 kroner, udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, individuelle pensioner, underholdsbidrag, erstatninger, anden indkomst ud over folkepensionen, der skal betales skat af, aktieindkomst eller positiv kapitalindkomst, vil der blive modregnet i ældrecheck og pensionstillæg.

Sammenlign renter på opsparingskonti og se, hvad du kan få af dit indestående.

 

Drop ratepension og livrenter

I mange tilfælde gør dette, at det reelt ikke kan betale sig at spare op til pension via skattebegunstigede ordninger såsom ratepension, livrenter eller arbejdsmarkedspensioner. I stedet kan det bedre betale sig for eksempel at ”spare op i huset” ved at afdrage sine lån.

Hvis din arbejdsindtægt – udover 60.000 kroner inklusiv pensions- og andre indtægter – er over 68.400 kroner, er ældrechecken allerede væk, og her begynder også modregning i pensionstillægget. Modregningen er på 30,9 kroner per 100 kroner indtægt.

 

 

Hvis du således ingen indtægt eller formue har, vil du i alt have:

Folkepension              72.756 kroner

Pensionstillæg            76.788 kroner

Ældrecheck                 16.600 kroner

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 44.232 kroner, så netto har du 121.912 kroner – svarende til en skatteprocent på 26,6 procent.

 

Hvis du har en pensionsindtægt på 68.400 kroner om året, vil ældrechecken være væk, men du har stadig pensionstillæg:

Folkepension              72.756 kroner

Pensionstillæg            76.788 kroner

Indtægt (pension)       68.400 kroner

 

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 63.511 kroner, så netto har du 154.433 kroner.  Du har således fået 32.521 kroner mere netto ud af en merindtægt på 68.400 kroner.  Det betyder en marginalskat på 52,45 procent. Selvom du har trukket indbetalingen til din pension fra i topskatten på indbetalingstidspunktet, er dette nærmest en nulforretning.

 

Hvis du i stedet har en indtægt der er 100.000 kroner højere, vil du have:

Folkepension                72.756 kroner

Pensionstillæg              45.888 kroner (76.788 – ((168.400 – 68.400) * 0,309))

Indtægt (pension)       168.400 kroner

 

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 89.511 kroner, så netto har du 197.533 kroner. Du har således fået 43.100 kroner mere netto ud af en merindtægt på 100.000 kroner.  Det betyder en marginalskat på 56,90 procent. Dette er uanset dit fradrag på indbetalingstidspunktet en direkte tabsgivende forretning. Du kommer til at betale mere i marginalskat ved udbetaling, end du maksimalt kunne have opnået i fradrag ved indbetaling.

Hvis du ikke betalte topskat ved indbetaling, er det nærmest en katastrofe.

 

I det ekstreme tilfælde hvor du har en pensionsindtægt, der bringer dig helt op på topskattegrænsen, vil du have:

Folkepension                72.756 kroner

Pensionstillæg                        0 kroner

Indtægt (pension)      394.544 kroner

Bosat i Århus kommune og medlem af folkekirken vil dette udløse en samlet skat på 161.048 kroner, så netto har du 306.252 kroner. Sammenlignet med en indtægt på 68.400 kroner og fuldt pensionstillæg har du fået 151.819 kroner mere netto ud af en merindtægt på 326.144 kroner. Det betyder en marginalskat på 53,45 procent.

Selvom du således maksimere den pensionsindtægt under topskattegrænsen, vil din gennemsnitlige skat af din pensionsindtægt over 68.400 kroner aldrig komme under den nuværende topskat på 51,5 procent + kirkeskat.

 

Afdrag gælden i huset

Uanset om man i dag betaler topskat, bør man nøje overveje hvordan man spare op til pension.

Hvis man i stedet for indbetaling til en pensionsordning for eksempel afdrager gælden i sit hus, vil man på pensionstidspunktet have en tilsvarende højere friværdi. Denne friværdi modregnes ikke i pensionstillæg og ældrecheck. Den høje friværdi kan betyde, at man kan blive i huset og/eller den kan spises ved hjælp af nedsparingslån.

 

På pensionsordninger betaler man kun 15,3 procent pensionsafkastskat af afkast, samtidig med at man kan sætte flere penge ind på pension, end man for eksempel kan afdrage sin gæld med, fordi de ikke først skal beskattes. Men generelt lave renter i verden, et rentefradrag der falder ned til 26,48 procent i 2019 og høje bidragssatser gør, at gevinsten ved den lave pensionsafkastskat ikke er nok til at opveje den høje ”marginalskat”, når der modregnes i pensionstillæg. Ved af afdrage gælden i sit hus reducerer man også sin bidragsomkostning, der for et fastforrentet lån i dag er cirka 0,7 procent. Set i forhold til en 30-årig realkreditobligationsrente, hvor dele af ens pensionsopsparing givetvis er investeret, er det ikke dårligt at spare 0,7 procent i bidrag.

 

Der gælder tilsvarende regler for gifte/samlevende pensionister men med andre satser. Der er ikke i beregningerne taget hensyn til andre offentlige ydelser som for eksempel boligsikring etc.