Kan stigende boligpriser og høje aktiekurser fortsætte i 2022?
Det Danske C25 indeks for aktier er det seneste år steget med ca. 35 %, sommerhuse er steget mindst 20 % i de 12 kommuner, hvor priserne er steget mest, antallet af hushandler slog rekord i 3. kvartal 2020 og priserne på helårsboliger er derudover steget mærkbart.
Det kan lyde overvældende, at boligpriser og aktiekurser slår rekord, men det er i nominelle tal, hvor der ikke er taget højde for inflation. Ser man derimod på boligpriserne, og korrigerer for inflation, er priserne på landsplan stadig lavere, end da de toppede i 2007 umiddelbart før finanskrisen.
Hvis man samtidig tager i betragtning, at den 30-årige faste realkreditrente siden 2009 er faldet fra lidt over 7 % til lidt under 1 %, er den løbende udgift i forbindelse med det at købe en bolig, lavere i dag end for 13 år siden. Der er dog områder, i og nær de store byer, hvor priserne er steget så meget, at niveauet nu er ”all time high”, også efter at inflationen er medregnet.
På samme vis skal man se stigningerne i aktierne i lyset af, at renterne er faldet gevaldigt, at man får negativ rente i banken, at over halvdelen af obligationer giver negativ rente, og at aktiviteten i samfundet samtidig er steget.
Fortsatte stigninger er ikke utænkeligt
I slutningen af 2007 udgjorde værdien af globale aktier 110 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP), og sidst i 2020 var værdien steget til 120 % af det globale BNP. Det dækker blandt andet over, at værdien af det kinesiske og amerikanske aktiemarked nu udgør over halvdelen af værdien af verdens aktier, mod kun en tredjedel omkring tidspunktet før finanskrisen. Så selvom aktierne er steget markant, er denne stigning ikke så ekstrem, som tallene kan give indtryk af. Set i det perspektiv er det ikke utænkeligt at forestille sig, at stigningerne på aktie- og boligmarkedet kan fortsætte.
Coronakrisens betydning
Som svar på coronakrisen har regeringer rundt om i verden lavet støttepakker for at holde hånden under økonomien. I f.eks. USA og Danmark har man ligefrem sat penge direkte ind på folks konto. Samtidig har centralbanker købt finansielle aktiver for at holde renten nede og derved skubbe på økonomien. I visse lande har værdien af disse hjælpepakker endda oversteget selve faldet forårsaget af corona.
Derudover har nedlukningerne som følge af corona betydet, at mange forbrugere har været forhindret i at bruge penge på f.eks. restauranter, rejser etc. Det har i kombination med hjælpepakkerne betydet, at den bedrestillede del af befolkningen i en række lande har øget deres opsparing. Det påvirker igen kurserne på f.eks. aktier, og kan også betyde øget indtjening i en række erhverv, når verden igen åbner.
Udfordringen ved at låne
Med de lave renter og muligheden for afdragsfrie lån, er det ikke længere den månedlige udgift ved fast ejendom, der begrænser de fleste i at købe en bolig. Det er derimod muligheden for at låne, der er udfordringen. Med de lånebegrænsninger der er indført de seneste år, er det vanskeligt, uden en stor formue/udbetaling, at låne mere end fire gange sin husstandsindkomst. Det betyder at mange ikke får lov at købe, uanset at om de har råd til de månedlige ydelser/udgifter, og det kan naturligvis lægge en dæmper på prisstigninger på visse typer af boliger i visse områder af landet.