Øget krav til udbetaling kan forværre situationen på boligmarkedet!
For en ny boligkøber med 300.000 kr. i opsparing, og solid husstandsindkomst, betyder forhøjelsen at hvor de før kunne blive godkendt til at købe en bolig til 5 mill. kr., vil RD (og dermed Danske Bank) nu kun godkende dem til at købe bolig til 2,5 mill. kr.
Konkret betyder at hvor man før kunne blive godkendt til at købe en 150 m2 nyere energirigtig villa i udkanten af København, skal man nu til Græsted, Ringsted, Haslev eller lignende for at finde en tilsvarende bolig man kan blive godkendt til.
Forhøjelsen af kravet til udbetaling betyder ikke noget for omkostningen ved at bo i boligen, men det gør det afgørende vanskeligere for unge og førstegangskøbere at købe egen bolig.
”Dette krav vil bidrage til usikkerheden på boligmarkedet og potentielt prisfald, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en tid som denne. Timingen syntes noget underlig, da banken netop selv har meddelt, at 90% af deres kunder allerede opfylder disse krav”, siger Nete Sørensen, boligekspert hos Mybanker.
For købere der har en gevinst/friværdi/opsparing med fra et salg af en anden bolig får ændringen ikke betydning, men da de fleste sælger før de køber, kan ændringen betyde at boligmarkedet går i stå, da dominoeffekten af handler med boliger ”stopper” når førstegangskøberne forhindres i at komme ind på markedet.
Indtil videre er det kun Realkredit Danmark der har forhøjet kravet til udbetaling, og indtil alle realkreditinstitutter gør noget tilsvarende er det endnu mere aktuelt at undersøge markedet for bank og realkredit hvis man er på ud på boligmarkedet.