Det har aldrig været hurtigere at skifte bank
Hvor lang tid tager det at skifte bank?
I 2019 gik der typisk 46 dage, fra Mybankers brugere oprettede en forespørgsel på servicen, til bankskiftet var gennemført. Over de sidste tre år er tiden for et bankskifte kun faldet, og i dag kan Mybankers brugere opleve, at der typisk kun går 32 dage. Altså en reduktion på 30%.
Mybankers CCO Jesper Ring Jakobsen udtaler:
”Der er sket mange udviklinger, der både gør bankskiftet hurtigere og nemmere. Vi har arbejdet på vores platform i mange år, og vi har gjort det nemmere og mere intuitivt for vores brugere at komme i dialog med nye banker og blive kunde. Vi har både gjort det overskueligt at skabe et helhedsbillede af kunderne, så banken nemt kan give et retvisende tilbud, og vi har gjort det nemt for brugeren at finde og dele alle relevante dokumenter.
Derudover bliver vores partnerbanker bedre og bedre til at arbejde med kunderne på platformen. Vi har over 30 partnere, der alle har taget den digitale agenda til sig, samtidig med at de forstår, at den personlige relation og rådgivning er enorm vigtigt for kunderne, når de er kunde i en bank.”
Tidsforbruget for kunden kan måles i timer
”Når den typiske kunde bruger 32 dage fra start til slut, dækker det tal i virkeligheden over en masse ”afbrydelser”, der ikke reelt har noget med bankskiftet at gøre. F.eks. har vi mange boligkøbere, der trækker bankskiftetiden op, fordi boligsag og boligkøb skal realiseres. Det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Vi har masser af eksempler på bankskift, der tager en uge og selv en enkelt dag” forklarer Jesper Ring Jakobsen.
Mybanker vurderer at den effektive arbejdstid for brugeren kan måles i timer. I dag står bankerne for klart det meste arbejde. For bankkunderne er det meste af tiden at indhente tilbud, sende forskellige dokumenter og afholde et møde eller to. Da alle disse aktiviteter er organiseret og digitaliseret med Mybanker, behøver det at skifte bank ikke at være et større projekt længere.