Færre og færre danskere har lån i banken

Faldet er bl.a. en konsekvens af, at antallet af danskere, der har et eller flere bank- eller realkreditlån, er faldet med 130. 000 fra 2,8 mio. personer i begyndelsen af 2020 til 2,7 mio. personer medio 2024, svarende til et fald på 4,6 pct. Når faldet i antal lån er større end antallet af låntagere betyder det også, at de enkelte låntagere har færre lån nu end tidligere.

På trods af dette er den samlede bank- og realkreditgæld steget fra 1.856 mia. kr. til 1.966 mia. kr. over samme periode. Det betyder, at restgælden målt pr. lån er steget fra 347.000 kr. til 432.000 kr., mens den er steget fra 656.000 kr. til 729.000 kr. målt pr. låntager.

Når restgælden stiger selvom antallet låntagere falder, hænger det bl.a. sammen med de stigende boligpriser over perioden. Alt andet lige har det nemlig betydet, at der i gennemsnit skal lånes mere i bank og realkreditinstitut, når der købes bolig.

Figur 1: Færre danskere har lån, men restgælden er steget

 

Kilde: Nationalbanken og Mybanker. Lån til privatpersoner.

Det hører med til billedet, at opgørelsen kun medtager de banker og realkreditinstitutter, der står for 96 pct. af udlånet til danskerne (1). Dermed medtager den ikke de mindste banker, der for eksempel hovedsageligt udsteder forbrugs- eller billån. Da disse ikke fylder meget i det store billede, bør det ikke påvirke resultaterne i væsentlig grad.

 

Størst fald i antal banklån

Det er særligt banklån og -kreditter, danskerne har færre af. Antallet af banklån ekskl. kreditter er faldet med 21,2 pct. mens antal kreditter som fx kassekreditter og kredit på kreditkort er faldet med 16,9 pct. Antallet af personer med et banklån ekskl. kreditter er faldet med 16,8 pct., mens antallet af personer med kreditter er falder med 11,2 pct., jf. figur 2.

Antallet af realkreditlån er derimod kun faldet med 5,6 pct., og antallet af personer med et realkreditlån har været næsten uændret i perioden med et fald på kun 0,3 pct.

Figur 2: Størst fald i antal lån i banken

Kilde: Nationalbanken og Mybanker. Lån til privatpersoner.

Faldet i antallet af låntagere og særligt antal lån hænger sammen med den økonomiske udvikling i perioden. Det har nemlig været en periode kendetegnet af først en relativt stor stigning i indkomsterne, bl.a. som følge af hjælpepakker under coronakrisen, og derefter en periode præget af kraftigt stigende renter. Det har gjort det både muligt og attraktivt at tilbagebetale lån for at spare på renteudgifterne. Samtidig har rentestigningerne i 2022 betydet, at de mange boligejere med fastforrentede realkreditlån har haft mulighed for at omlægge lånene og samtidig skære en stor del af deres nominelle restgæld af lånet. Det kan have betydet, at mange har tilbagebetalt fx bankgæld og tillægsrealkreditlån samtidig med en omlægning af realkreditlånet.

Ikke desto mindre er det en bemærkelsesværdig udvikling, taget befolkningstilvæksten i samme periode i betragtning. Målt ift. antal danskere over 18 år er andelen af danskere, der har et lån i banken eller realkreditinstituttet, faldet fra 60,6 pct. i 1. kvartal 2020 til 56 pct. i 2. kvartal 2024.

 

Restgælden er steget mest på kreditterne, men de fylder mindst i danskernes økonomi

Mens antallet af kreditter er faldet mest, er det omvendt her, restgælden er steget mest – med ca. 50 pct. opgjort både pr. lån og låntager, mens banklånet er steget i omegnen af 20 pct. pr. lån og låntager, jf. figur 3. Igen er ændringen i realkreditlånet mindst med en stigning på knap 13 pct. målt pr. lån og knap 7 pct. målt pr. låntager.

Figur 3: Størrelsen på kreditterne er steget mest

Kilde: Nationalbanken og Mybanker. Lån til privatpersoner.

De mere begrænsede udviklinger i realkreditlånet ift. særligt kreditterne hænger også sammen med, at realkreditlån fylder klart mest i danskernes økonomi målt i kroner og øre, da størsteparten af danske boligejere har finansieret boligen med realkreditlån. Antalsmæssigt er kreditter omvendt mere udbredt, for 1,8 mio. danskere har en kredit i banken, og der er udstedt 2,4 mio. kreditter, jf. figur 4.  Omvendt er restgælden på kreditterne på kun 74 mia. kr. mod 1.639 mia. kr. i realkreditrestgæld.

At antallet af kreditter er så stort, mens restgælden er så lille, skyldes at en kredit medtages i antallet uanset om der er trukket penge på den eller ej. Så alle danskernes kassekreditter, bolig- eller byggekreditter samt kreditter på kreditkort osv. tæller med i opgørelsen, uanset om gælden på dem er nul eller positiv.

Figur 4: Fordeling af låntyper, 2. kvartal 2024

Kilde: Nationalbanken og Mybanker. Lån til privatpersoner.

 

De største låntagere har øget gældsætningen mest

Vi deler nu låntagerne op i øvre og nedre decil samt medianen. Nedre decil angiver det niveau af restgæld, hvor 10 procent af låntagerne har en gæld, der er lavere end eller lig med det pågældende niveau. Øvre decil angiver det niveau af restgæld, hvor 10 procent af låntagerne har en gæld, der er højere end eller lig med det pågældende niveau. Medianen angiver det niveau af restgæld, hvor 50 procent af låntagerne har en gæld, der er lavere end eller lig med det pågældende niveau.

Når vi gør dette, ser vi, at låntagerne med den største restgæld – den øvre decil – har fået en markant større stigning i restgælden end låntagerne med den mindste restgæld – den nedre decil.

Ser vi på banklån ekskl. kreditter er restgælden faktisk faldet med 9 pct. mellem 1. kvartal 2020 og 2. kvartal 2024 for den nedre decil, mens den er steget med 29 pct. for den øvre decil, jf. figur 5. For realkreditlån er restgælden for nedre decil steget med kun 2 pct. mod 10 pct. for den øvre decil.

Den samlede stigning i restgælden for de tilbageværende låntagere skyldes altså i høj grad, at dem, der har lånt mest, også er dem, der har øget gælden mest. Bemærk dog, at det ikke nødvendigvis er samme gruppe mennesker, der er i grupperne i 2020 som i 2024.

Den store stigning i restgælden på banklån hos den øvre decil er bl.a. en konsekvens af, at en række boligejere har skiftet realkreditlånet ud med et prioritetslån i banken. Et realkreditlån er normalt klart det største lån, danskerne har, da det finansierer den største private investering, nemlig et boligkøb. Skifter man realkreditlånet ud med et prioritetslån i banken, vil det således normalt være et væsentligt større lån end andre typer banklån som fx efterfinansiering til boligkøb (dvs. lån mellem 80 og 95 pct. af boligens værdi efter de 80 pct. i realkreditlån), billån eller andre forbrugslån.

Figur 5: Restgæld pr. låntager opdelt på øverste og nederste decil

Fodnoter:

(1) Tallene er baseret på Nationalbankens kreditregister (kilder-og-metoder-bank-og-realkredit-baseret-paa-mikrodata-20240822.pdf (nationalbanken.dk).