Årets uhyggeligste dag er blevet skræmmende dyr!
Og som om dette ikke var nok, så er årets uhyggeligste dag også blevet skræmmende dyr siden inflationen tog fart i 2022!
Priser på slik og chokolade stikker af
Siden oktober 2021 er de generelle forbrugerpriser steget med 11 pct., men det er ingen ting i forhold til det, som monstrene kræver for ikke at lave ballade. Slik er nemlig steget med 26 pct., og chokolade er steget med hele 43 pct.(!)
Hvis du er modig, kan du måske forsøge dig med at tilfredsstille mørkets kræfter med frugt, for det er nemlig kun steget med 13 pct. Men glem alt om at give dem grøntsager, for det kommer der kun ballade ud af, og grøntsagspriserne er i øvrigt steget lige så meget som slikpriserne.
Heldigvis er det kun halloween en gang om året, og du behøver derfor næppe at belåne huset helt op til skorstenen for at tage del i de uhyggelige løjer.
Glædelig halloween 🎃