Du er beskyttet af kreditaftaleloven

Artiklen er fra december 2012

Kreditaftaleloven er en forbruger-beskyttelseslov, der har til formål at gøre markedet gennemsigtigt og sammenligneligt, når du som låntager skal indgå en kreditaftale med en professionel långiver.

Begrebet “kreditaftale” er en fællesbetegnelse for alle former for lån og kreditter. Disse lån og kreditter omfatter derfor lån, kassekreditter, herunder bevilgede overtræk på en kassekredit, købekontrakter, køb på kredit (f.eks. kontoaftale i et stormagasin), kontokort og kreditkort samt tilsvarende finansiel ydelse.

Kreditaftaleloven, der blev ændret markant i 2010, er udformet på baggrund af et EU-direktiv. Den er kun gældende for forbrugere, hvilket medfører, at alle långivere, herunder realkreditinstitutter, pengeinstitutter, finansieringsselskaber og udbydere af SMS-lån, alene må stille forbrugeren lig med lovens krav eller bedre. Dette skyldes, at forbrugerens rettigheder, ifølge kreditaftaleloven, aldrig må forringes.

 

Lån og kassekreditter skal indeholde en række oplysninger

I kreditaftaleloven fremgår det, at alle långivere, f.eks. et pengeinstitut, ved enhver form for indgåelse af lån og kreditter (dvs. kreditaftaler) skal opfylde bestemte krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af selve låneaftalen.

Låneaftalen, dvs. gældsbreve og kassekreditkontrakter, skal bl.a. indeholde nøgletallet ÅOP (årlige omkostninger i procent), debitorrenten ( der er den effektive rente) og alle de kreditomkostninger, som du skal betale i lånets eller kredittens løbetid.

 

For kassekreditter skal ÅOP oplyses ved 100% udnyttelse i selve låneaftalen. Hvis rammen f.eks. er 50.000 kr., og du låner det samlede beløb, så er din udnyttelse 100%. Skal du betale løbende provision, og beregnes den af kreditrammen, kan du derfor ikke gennemskue, at den ”slår” hårdt ved en lavere udnyttelsesgrad. Frem til 1. november 2010 var der krav om udnyttelsesgraderne 100%, 50% og 25% i et kassekreditdokument, men EU mener, at det nu er unødvendigt, at du skal kende til ÅOP ved 50% og 25% udnyttelse. På et pengeinstituts rentetavle skal der dog fortsat oplyses om udnyttelsesgraderne 50% og 25%. For finansieringsselskaber og forretninger, der udbyder kreditter, og hvor udbyder bag kreditten er et finansieringsselskab eller pengeinstitut, skal der blot oplyses om ÅOP på rentetavlen ved kontokort herunder kreditkort.

Ifølge kreditaftaleloven skal du desuden betale mindre, hvis långiver glemmer at give dig alle de oplysninger, du har krav på.

 

Kreditaftaleloven omfatter ikke alle lån og kreditter

 

Der findes en række lån og kreditter, som ikke er en del af kreditaftaleloven, og hvor du som forbruger derfor ikke er beskyttet.
Det gælder bl.a. lån og kreditter, der er rentefrie og helt uden andre kreditomkostninger samt lån og kreditter, der skal betales tilbage inden tre måneders løbetid, og som er forbundet med ubetydelige omkostninger.
Lån og kreditter ved retsforlig, dvs. forlig indgået for retten, og lån og kreditter, hvor der er givet henstand, og hvor du ikke for henstanden skal betale højere renter og gebyrer, end dem du allerede betaler, er heller ikke medtaget i kreditaftaleloven. Ligeledes kan du ikke trække på kreditaftaleloven ved frivillige forlig for misligholdte lån og kreditter, hvor det frivillige forlig gives for at afværge en retssag, og hvor du som forbruger ikke stilles ringere end i det oprindelige lån eller i den oprindelige kredit.

 

Efter Mybanker.dk’s vurdering er der dog ikke ret mange lån og kreditter, der kan undtages fra kreditaftaleloven, da selv et mindre gebyr vil udløse en høj ÅOP. Det gælder f.eks. et SMS-lån, når SMS-lånet resulterer i en høj ÅOP.

 

Du kan læse mere om reglerne for disse lån og kreditter i kreditaftalelovens § 3.

 

Kreditaftaleloven er også vigtig på andre områder

Kreditaftaleloven fortæller også, hvilke gebyrer, renter m.m., der skal indgå i ÅOP.  Derudover giver kreditaftaleloven information om, hvordan man beregner ÅOP, og hvordan du kan fortryde lån og kreditter.