Indbetale pension via arbejdsgiver eller privat via bank?
-
Indlæg -
Hej
jeg vil gerne indbetale mere til pension, bl.a. fordi jeg kommer en del over topskatte-grænsen.
I forvejen betaler jeg en procentsats via en arbejdsgiver. Jeg bestemmer selv procentsatsen.
Derudover har jeg tidligere oprettet en privat ratepension i en Danske bank.Mit spørgsmål er:
Hvilke fordele og ulemper er der ved
1) Den arbejdsgiver-administrerede pension (med SEB pension)
2) Privat ratepension i en bank (Danske bank)Jeg har vist læst engang, at hvis man er uheldig, og har behov for at hæve pensionen før tid, så er det som regel lettest at få pengene ud fra en privat ratepension i en bank. Selvfølgelig mod 60% afgift.
Baggrunden for spørgsmål er, at jeg lige har lånt mange penge til en villa – og er nervøs for i en periode at miste arbejdet – og pludselig få brug for likviditet til at betale terminer eller andre udgifter m.m.
På forhånd tak
hsp
Det er mærkeligt at der ikke kommer nogle indlæg .. jeg sidder i samme situation som dig og ville også gerne vide noget 🙂
Pensionsordninger er stadig omgærdet med stor hemmelighed og meget lidt oplysning.
Derfor er det næsten kun insidere der kan fortælle noget om tingene, og de har ikke særlig stort incitament til det, da de lever af folks uvidenhed.Mine betragtninger er derfor kun at betegne som almindeligheder, og derfor måske ovenikøbet ret uinteressante.
Jeg vil tro at en privat ordning er lettere at opsige end en ordning der administreres af en arbejdsgiver.
Men afhængigt af hvordan denne arbejdsgiveradministrerede ordning er strikket sammen, kan det være at den overgår til en privatejet fripolice hvis du bliver fyret. Derefter burde det være muligt at ophæve den, sikkert mod gebyr.Men noget helt andet er det forhold, at du bør spare op i flere forskellige former, ikke kun pensionsordninger og huse.
Du bør have en kontant opsparing, samt opsparing i værdipapirer. Evt også en opsparing i materielle ting, feks tæpper, møbler, smykker, bøger osv.Så hvis du forventer at få brug for kontanter til at betale regninger med i fremtiden, skal du opbygge en kontant formue. Du bliver plukket i skat når du opsparer privat, især hvis du betaler topskat, men til gengæld har du så verdens bedste folkeskoler og sygehuse 😉
Iøvrigt ville du betale ca 60% i topskat alligevel af de penge du opsparer i en ratepension, så det er ikke så slemt at skulle slippe 60% ved førtidig indløsning.
1) Ulemper: Administrationsgebyrer! Du kan formentlig se i dine papirer hvor store de er. Men det du måske ikke kan se er de skjulte investeringsomkostninger
2) Hvis du har en ratepension i (den rigtige) bank kan du stort set helt undgå omkostningerne. Jeg har min egen ratepension i det gamle eikbank, og der er hverken depotgebyr, eller opbevaringsgebyr på danske aktier/obligationer. Danske bank havde sidst jeg checkede både depot og opbevaringsgebyrer.
Ulempen er selvfølgelig at du så selv står for at investere pengene, med dertil hørende risiko. Men hvis du venter lidt indtil renten er oppe på en 6-7% igen, så kan du købe realkreditobligationer for en 80% af pengene, og måske supplere med lidt aktier for 20%. Derefter kan du så sove roligt om natten, og se frem til et afkast på 6-7% om året.
SEB pension har iøvrigt en OK omkostningsberegner her:
http://www.sebpension.dk/pow/apps/sebpension/flash/Costtool/OMKTool.swf
Hvis jeg bruger mig selv som eksempel, så skulle jeg med min forholdsvis beskedne ratepension på 344.000 kr, betale 4.074 kr(1.2%) i årlige omkostninger til SEB, hvis jeg flyttede den derover.
Så hvis det skal kunne betale sig for mig at flytte til SEB, skal de kunne præstere et afkast der er 1.2% højere, end hvad jeg kan få selv ved fx bare at købe et mix af 80% 30-årige statsobligationer og 20% aktier. Og det er nok tvivlsomt om de kan det.
Først og fremmest skal vi lige inddele arbejdsgiveradministrede pensioner i 2 typer:
Der er den ordning du har krav på igennem din overenskomst – en sådan ordning kaldes også ofte for arbejdsmarkedspension, og så er der frivillige ordninger, hvor arbejdsgiverens rolle består i at anvise en del af din løn til enten et pensionsforsikringsselskab eller en bank.Du kan ikke ophæve en arbejdsmarkedspension uden arbejdsgivers samtykke, ligesom du i de fleste tilfælde er tvunget til at have ordningen igennem den udbyder arbejdsgiver har valgt. Ofte vil forskellige forsikringer, såsom livsforsikring, børnerente og dækning ved nedsat erhvervsevne (invaliderente) også være obligatoriske.
Det er korrekt at ordningen bliver til en fripolice efter f.eks. jobskifte eller afskedigelse og så har du mulighed for at opsige pensionen eller skifte udbyder. Bemærk at pensionsselskaber beregner sig et gebyr på omtrent 1500 kroner for at flytte eller opsige en pension, og i visse tilfælde et kursværn (en procentdel af opsparingen).
Hvis du vælger frivilligt at spare op på en eksisterende arbejdsmarkedspension, skal du undersøge hvorvidt man kan adskille hvilken del der er frivillig og hvilken del der er obligatorisk. Kan man ikke det, vil du typisk ikke kunne få opgjort pensionen uden arbejdsgivers samtykke og en del omkostninger.
Vær udover det opmærksom på, at en privat pension i visse tilfælde modregnes mildere i eventuel efterløn sådan som de gældende regler er lige nu.
Såfremt dit behov for opsparing ikke overstiger 48000 kroner årligt (opfyldningsfradraget) vil jeg derfor anbefale dig en privat ordning udenom arbejdsgiver – det giver dig den maksimale frihed.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.