Bankerne er gået “Robin Hood” – tager fra de rige og giver til de fattige

Dem der har penge i banken har også kunnet se, at de ikke længere skal betale for at have penge i banken i form af negative renter. De fleste får dog brug for at se på Mybankers indlånsliste, hvis de skal finde en bank, der giver en rente på indlån, der er bare i nærheden af Nationalbankens rente.

 

Indlånsrenten følger ikke helt trop

Siden juli 2022 har Nationalbanken hævet sin rente fra minus 0,6% til plus 3,1%, i alt 3,7 procentpoint, men bankerne har langt fra hævet renten på indlån i samme takt. Det begyndte fint med hurtigt at komme væk fra negative renter, men mange får stadig kun 0% i rente på deres indlånskonto. Det kan lade sig gøre at få 2% eller mere på indskud, også uden binding, se hvor her.

 

Fokus på udgifter i stedet for mulig gevinst

Siden juli 2022 har bankerne ligeledes sat renten op på udlån. Den gennemsnitlige rente andelsboliglånere bliver tilbudt på Mybankers skift bank service er det seneste år steget fra 2,77 procent til 4,97 procent – i alt 2,2 procentpoint. Som nævnt har Nationalbanken hævet sin rente med 3,7 procentpoint, men de laveste renter på andelsboliglån i bankerne er således steget 1,5 procentpoint mindre end Nationalbankens rente, og det er der flere grunde til:

Andelsboliglån er store og sikre lån, som bankerne generelt er interesseret i. Samtidig er prisen noget, som kunderne følger med i hver gang, de får besked om, at renten bliver sat op.

Bankerne viser på deres prislister et rentespænd, og det kan være vanskeligt for den enkelte at fortolke, men med hjælp fra f.eks. Mybankers skift bank service, er det muligt at få et overblik over markedet og gode tilbud.

Rent psykologisk er folk mere opmærksomme på ting, de skal betale, end de er opmærksomme på ting, de går glip af. Folk reagerer mere, når de skal betale, end når de går glip af en gevinst. Vi så det med negative renter, hvor alle fik fokus på, at de nu skulle betale for at have penge i banken, men der er ikke mange, der gør noget ved, at de i dag får en rente på deres indskud, der er markant lavere end nationalbankens rente. Bankerne kan derfor meget nemmere undlade at sætte renten op på indlån, end de kan hæve renten på udlån.

 

Tager fra ”rige” indlånere og giver til ”fattige” lånere

En del af den store gevinst bankerne har fået ved at holde indlånsrenten lav, mens Nationalbankens rente er sat op, har de således brugt på at hæve udlånskundernes rente mindre, end hvad Nationalbanken har hævet sin rente med. Bankerne har dermed taget fra de ”rige” indlånere og givet til ”fattige” lånere.

Ovenstående viser også, at konkurrencen på f.eks. andelsboliglån virker, når kunderne har mulighed for at ”afsøge” markedet, mens konkurrencen på indlån ikke virker, uanset at kunderne nemt kan få fuldt overblik over satserne hos de forskellige banker.

Selvom ovenstående viser, at konkurrencen på f.eks. andelsboliglån virker, er det ikke sikkert, at alle eksisterende andelsboliglån også ”kun” er sat op med 2,2 procentpoint. Har du et lån i banken, bør du gøre dig selv den tjeneste at tjekke, om den rente du betaler stadig er konkurrencedygtig.

 

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud