Danskerne elsker at sammenligne priser
Det var især priser på forbrugslån og realkreditlån, som de besøgende var interesserede i. Således sammenlignede omkring en kvart million danskere priser på forbrugslån hos Mybanker i 2018. Det er en stigning på ca. 170% i forhold til 2017.
Det er voksne kvinder og mænd i alle aldre fra hele landet, der sammenligner priser på forbrugslån, men andelen af besøgende, der er over 55 år, udgjorde den største stigning, og de fleste besøgende kommer fra enten København eller Århus.
Interessen for at finde prisniveauet for realkreditlån var også stor. Her blev antallet af besøgende fordoblet i 2018.
Flere kvinder tager hånd om boligøkonomien
Danskerne har gennem de senere år vænnet sig til at sammenligne priser på nettet. I de senere år har flere kvinder også besøgt fintech virksomhedens hjemmeside for at sammenligne forskellige bankprodukter.
”Vi ser et stigende antal kvinder, der ønsker at tage hånd om boligøkonomien og derfor er mere flittige til at bruge Mybanker i jagten på at finde det rette match af bank,” siger Marlene Nørgaard, der er adm. Direktør for Mybanker.
Det er særligt listerne, hvor man kan sammenligne andelsboliglån, der er populære blandt kvinderne. Her er 55% af de besøgende voksne kvinder under 34 år.
Mybank din økonomi
Den store interesse for boligøkonomi har også smittet af på interessen for at finde det rette bankmatch. Jo større ens økonomi er i forhold til lån, boligøkonomi, opsparing og evt. pension, jo vigtigere er det at finde en bank, der kan tilbyde den rette rådgivning. Mere end 40.000 familier benyttede Mybanker til at få op til tre tilbud fra andre banker i 2018.