Danskerne vælger nu variabelt forrentede lån
Når valget står mellem et fast eller variabelt forrentet realkreditlån, ser boligejere og boligkøbere oftere og oftere bort fra den faste rente. I de sidste måneder af 2024 faldt andelen af nye realkreditlån (målt i kr.), der havde en fast rente, markant, og endte i december på 36 pct., jf. figur 1. Vi skal helt tilbage til 2016 for at finde en lavere andel af nye realkreditlån, der var med fast rente.
Valget ender derimod i stigende grad på lån med en rentebinding mellem et og fem år – dvs. F3 og F5-lån. I december var det lige knap halvdelen (49 pct.) af nye lån, der lå i denne kategori. Omvendt har de helt kortforrentede lån som F1, F-kort o.l. tabt en del af danskernes interesse, efter denne type lån var mere populær end F3- og F5-lånene i dele af 2022 og 2023. De seneste måneder er det kun ca. 10 pct. af nyudlånet, der er i denne type lån.
Dette markante skift i boligejernes præferencer hænger naturligvis sammen med udviklingen i renterne på de tre typer lån. I perioden op til rentestigningerne, der så småt begyndte i 2021, var renten på de fastforrentede lån inkl. bidragssats under 2 pct., mens de andre lån lå lidt under 1 pct., jf. figur 2 Prisen for at have sikkerhed i form af en fast rente var derfor relativt lille, og besparelsen ved at tage en renterisiko tilsvarende lille.
Da renterne begyndte at stige, hvilket først skete for de fastforrentede lån, begyndte besparelserne ved at tage renterisiko at blive større, og det var med til at flytte valget fra de fastforrentede til de variabelt.
Stigningen i andelen af fastforrentede nye lån, vi så i løbet af 2023, skyldes delvist den opkonverteringsaktivitet der var i perioden, hvor flere med fastforrentede lån opkonverterede fra lav til høj rente.
På det seneste har vi så set nye rentefald, hvilket i 2024 har været størst for de variabelt forrentede lån. Dette er med til at drive interessen for lån med variabel rente og særligt for F3- og F5-lånene, da renten på disse lån i øjeblikket er lavere og trods alt giver en større sikkerhed for renten i en længere periode end for lån med rentebinding op til et år.
Øget rentefølsomhed i dansk økonomi
Udviklingen har betydet, at 53 pct. danske husholdningers udestående realkreditgæld nu er med variabel rente, jf. figur 3. Fortsætter udviklingen bliver vores privatøkonomier mere og mere rentefølsomme. Med andre ord bliver vores forbrugs- og opsparingsmuligheder i stigende grad påvirket af renteændringer – både i op- og nedadgående retning.
Set i et historisk perspektiv er 53 pct. dog ikke nogen stor andel, da den var højere i årene frem til 2019, jf. figur 3. i 2014 var den endda helt oppe på 67 pct. – to tredjedele af danskernes realkreditlån var altså dengang med variabel rente.
