Den farlige side af passiv investering

En passiv investering kan fx være via en investeringsforening/fund, der køber en andel af det amerikanske S&P 500 index. Du får kun markedsafkastet, men til gengæld er omkostningerne meget lavere, end hvis du investerer via aktive investeringer. Grunden til at omkostningerne er højere ved aktive investeringer er fordi du betaler forvaltere for at udvælge de aktier de tror mest på. Finansmediet Bloomberg rapporterede i 2019, at passive investeringer i amerikanske aktier var blevet større end aktive investeringer.

 

Passiv investering har sine risici

Historisk har aktive forvaltere haft svært ved at slå markedet. I hvert fald når man samtidig tager højde for de omkostninger, der følger med aktive forvaltere.

Men passive investeringer har også sine risici. Og i den seneste tid er en del af disse blevet synlige i markedet. Elbilproducenten Tesla er et eksempel. Der har igennem længere tid været spekulationer om, at aktien kunne kvalificere sig til at blive optaget i netop S&P 500 indekset. Hvis det skete, ville en masse passive foreninger/fonde være ”tvunget” til at købe aktien, fordi de jo netop investere passivt i indekset.

Hvis Tesla aktien bliver optaget i indekset, vil det skabe en ekstra efterspørgsel efter aktien fra købere, der i princippet ikke er følsomme overfor til hvilken pris de køber aktien. De køber den fordi den er med i indekset. Det ved andre investorer godt. Og der gik derfor spekulation i aktien, der steg delvist begrundet i en mulig optagelse i indekset. Tesla blev ikke optaget i indekset i denne omgang, hvilket resulterede i et stort kursfald umiddelbart efter.

Som passiv investor kan du således risikere at blive ”ufrivillig passager” i en spekulativ boble baseret på teknik omkring fx ændringer i sammensætning af aktieindekser.

Læs også: Sikker investering i 2020 – findes den sikre investering stadig?

 

Flere interesserer sig for passiv investering under Coronakrisen

Andelen af private investorer i det amerikanske aktiemarked er steget under Coronakrisen. Flere mener, at grunden til dels er, at sportsbegivenheder er lukket ned. Derfor er der ikke så meget andet tilbage at spille og vædde på.  Det har fået folk til at kaste sig over de finansielle markeder. En anden grund kan være, at der er kommet flere meget brugervenlige platforme. Fra de platforme kan man, uden transaktionsgebyrer, handle aktier, optioner på aktier osv.

En option kan ses som en kontrakt mellem dem, der gerne vil sælge aktierne, og dem der gerne vil købe dem. Kontrakten giver ret til, men ikke pligt til, at købe en aktie på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris. Når du handler med optioner, betaler du en præmie for at indgå aftalen om, at kunne købe aktien til en bestemt pris på et senere tidspunkt.

Det kunne fx være en ret til at købe Facebook-aktien til kurs 280 den 1. oktober. Hvis Facebook den 1. oktober handler til kurs 290, har du tjent 10 dollar, minus den præmie du har betalt for optionen. Hvis aktien handler på kurs 280 eller mindre, har du tabt den præmie du har betalt.

Læs også: Hvad er den bedste investering over tid?

 

Bankerne konstruerer optioner

Hvis der er flere, der vil købe end sælge optionen, så træder de store banker ind i markedet, og konstruere optionen. I eksemplet med optionen og Facebook vil banken låne en pose penge, bruge pengene til at købe Facebook aktier, og sælge optionen. Derved konstruerer banken en option.  Med det rette forhold mellem Facebook-aktier og optioner kan banken sikre sig, at den tjener det samme på en stigning i Facebook-aktier, som de skal betale til køberen af optionen, hvis kursen den 1. oktober er over 280. Med den rette præmie på optionen vil banken kunne tjene penge på at sælge optioner, uden selv at skulle tage kursrisikoen på Facebook-aktier.

Læs også: Vælg den rigtige investeringsstrategi

 

Banken sælger, når aktiekursen falder

Twistet er, at banken, for at afdække risikoen, skal købe Facebook-aktier når kursen stiger, og sælge når kursen falder. Hvis der bliver solgt tilstrækkeligt mange optioner, kan dette forhold i sig selv flytte kursen på aktierne. Også uden at der reelt er sket noget med Facebook. Det kan give store men kortvarige udsving, som de passive investorer følger med på uanset årsagen.

Det ekstreme eksempel på sådanne udsving er olieprisen. I april 2020 blev den kortvarigt handlet i minus 37 dollar. Det var netop på grund af teknik i forbindelse med udløb af finansielle instrumenter.