Den nordiske medie- og markedspladsgigant Schibsted køber Mybanker

Mybanker pressemeddelelser

Schibsted-ejede Lendo er i forvejen en førende sammenligningstjeneste i Danmark for billån og forbrugslån. Med købet af Mybanker får Lendo en stærkere position og et bredere udbud inden for finansielle produkter. Med det nye ejerforhold får Mybanker flere ressourcer og kan udnytte Lendos kompetencer inden for markedsføring og produktudvikling til yderligere at styrke sin position som autoritet på det danske bank- og realkreditmarked.

Mybanker.dk vil fortsat fungere som en separat platform og brand i samarbejde med Lendo.dk, men med fælles operationelle ressourcer. Johan Malmsten, administrerende direktør i Lendo Danmark, overtager efter Marlene Nørgaard Carolus som administrerende direktør i Mybanker. Mybanker slutter sig til Lendos ambitiøse rejse for at blive en førende sammenligningstjeneste for finansielle produkter i Europa, med nuværende tilstedeværelse i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Portugal. Tidligere på året overtog Lendo Group også Compricer, en førende svensk realkreditsammenligningstjeneste.

 

Johan Malmsten kommenterer købet af Mybanker:

“Vi er spændte på at byde Mybanker velkommen og se, hvad Mybanker og Lendo kan opnå sammen. Jeg har stor respekt for Mybanker og deres gode ry i både samfundet og i banksektoren. Mybanker samarbejder med de fleste banker i Danmark, hvilket giver forbrugerne en uovertruffen mulighed for at finde de mest relevante bank- og realkreditprodukter til deres individuelle behov. Vi vil sikre, at Mybanker kan spille en endnu større rolle i fremtiden og give folk mulighed for at tage informerede økonomiske beslutninger”

 

Siden slutningen af 2018, hvor Lendo blev lanceret i Danmark, har Schibsted investeret massivt i landet. De har lanceret prissammenligningstjenesten Prisjagt, erhvervet DBA og Bilbasen fra eBay, og for kun en måned siden opkøbte de 3byggetilbud.dk, som er Danmarks førende markedsplads for private byggeprojekter.

 

Dan Ouchterlony, Executive Vice President for Financial Services i Schibsted, glæder sig over at se endnu en populær tjeneste tilføjet til Schibsted-familien:

“Vækst i Danmark er en strategisk prioritet for Schibsted. Med købet af Mybanker tilføjer vi et velkendt brand og en populær platform til vores i forvejen store familie af finansielle tjenester, der hjælper folk i deres daglige liv. Lendos ekspansion har været et fokus for Schibsted, og dette opkøb styrker Lendos position på markedet yderligere.”

 

Marlene Nørgaard Carolus kommenterer på Mybankers ejerskifte:

“Vi er i bestyrelsen rigtig godt tilfreds med at overdrage nøglerne til Schibsted og Lendo, da vi er overbeviste om, at Mybanker får en ny ejer, der værdsætter og respekterer Mybankers stærke arv og den vigtige position, platformen har som bro mellem borgere, samfund og banksektoren. Jeg er også meget glad for at Mybankers CTO Mark Rosenvinge, CSO Jesper Ring Jakobsen og COO Mikael Mogensen vil forblive i ledelsen af Mybanker.”

 

Om Mybanker

Mybanker er Danmarks førende bankportal, der skaber gennemsigtighed og mobilitet på bankmarkedet. Mybankers ‘skift bank’-service dækker over 80 % af det danske bankmarkeds brands og gør det nemt at sammenligne boliglån og skifte bank. Som en ofte anvendt ekspertkilde i medierne, og en aktiv del af den offentlige debat, arbejder Mybanker på at bygge bro mellem borger, samfund og banksektoren.

Om Lendo

Lendo er Danmarks største sammenligningstjeneste for billån og forbrugslån. Ud over Danmark er Lendo til stede i Sverige, Norge, Finland, Spanien og Portugal. Over 120 banker og långivere samarbejder med Lendo på globalt plan, og udenfor Danmark tilbyder Lendo også sammenligning af erhvervslån, boliglån og kreditkort. Hver dag giver Lendo tusindvis af forbrugere og virksomheder mulighed for at træffe smarte og informerede økonomiske beslutninger.

Om Schibsted

Schibsted er en familie af digitale brands med en stærk nordisk position og mere end 5.000 ansatte. Millioner af mennesker interagerer med Schibsted hver dag gennem online markedspladser, såsom DBA, FINN, Blocket og Oikotie; medier såsom Aftenposten, VG og Aftonbladet; og digitale tjenester som Lendo, Compricer og Prisjagt. Schibsteds mission er at styrke mennesker i deres daglige liv og at være en frygtløs forandringskraft i et samfund bygget på tillid og gennemsigtighed.

 

For yderligere information kontakt:

CEO, Mybanker

Marlene Nørgaard Carolus

+45 22 22 46 62

 

Bestyrelsesformand, Mybanker

Jan Dal Lehrmann

+45 40 43 41 13

 

CEO, Lendo

Johan Malmsten

+45 50 68 50 68

 

Communication Manager, Lendo Group

Johanna Björnbäck

+46 72 855 22 95

johanna.bjornback@schibsted.com

 

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her