FAQ

Overvej dette: Forbrugslån i stedet for boliglån

FAQ

Mybankers FAQ giver dig svar på de mest almindelige og relevante spørgsmål, som vi bliver stillet af vores brugere og andre interesserede.

Finder du ikke svar på dig spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte vores Kundesupport på kundesupport@mybanker.dk eller + 45 70 20 72 32 (09.00-16.00 alle hverdage).

 

Brugervilkår

Registrering af personlige oplysninger

Vi registrerer og anvender de personoplysninger, der indtastes. Vi indsamler altså aldrig personoplysninger uden, at du selv har givet os disse.

Oplysningerne videregives til relevante pengeinstitutter, således at de kan vurdere din/jeres økonomiske situation og dine/jeres sammensætning af lån/låne typer for at se om der er mulighed for at optimere disse.

 

Anonymitet

Dine personoplysninger som navn, telefonnummer og e-mail videregives ikke til relevant tredjepart (pengeinstitutter) uden dit samtykke herfor. Bankerne kan altså ikke se hvem du er, men afgiver udelukkende tilbud baseret på dine relevante personlige og økonomiske oplysninger, med forbehold for evt. angivne ønsker.

Du vil altså ikke blive kontaktet af andre en end en fra Mybanker, der vil følge op på de indhentede tilbud. Dette kan du se mere om under ”Hvordan kan vi hjælpe dig med at skifte bank”.

Din egen bank får heller ikke besked om at du har brugt vores tjeneste. Din nuværende/gamle bank får det først at vide når din nye bank anmoder om at få dine lån og konti overført. Din nye bank klarer altså alt det praktiske i forbindelse med bankskiftet.

 

Hvordan kan vi hjælpe dig med at skifte bank?

Ved at benytte vores skift-bank tjeneste kan du hurtigt få op til 3 tilbud på din privatøkonomi. Bankerne ved at de er i konkurrence, hvorfor tilbuddene bør være konkurrencedygtige i forhold til det generelle marked.

Det er helt gratis, sparer dig for en masse tid, da du slipper for at kontakte en række penge institutter individuelt og du er sikker på at bankerne tilbyder dig en konkurrencedygtig løsning. Vi har nemlig via vores samarbejde med bankerne sørget for at det er yderst kompetente rådgivere, der altid vil give deres bedste/billigste bud på din privatøkonomi.

 

Processen

Indtastning af oplysninger

www.mybanker.dk/skift-bank/ skal du indtaste nogle informationer om dig selv og din økonomi. Oplysninger er udvalgt i samarbejde med pengeinstitutterne, således at de får lige præcis nok information til at kunne afgive et præcist overslagstilbud. Efterfølgende vil du skulle sende relevant information i form en række dokumenter, der bekræfter de oplysninger du har tastet ind.

Når du har trykket ”indsend” har du nu mulighed for at indtaste dine nuværende rentesatser, eller rentesatser du er blevet tilbudt i din nuværende bank. Ved at udfylde dette, kan vi beregne din årlige potentielle besparelse ud. Herved kan du nemmere få et overblik over hvor meget du kan spare ved at skifte bank.

Er du i tvivl om, hvordan du skal indtaste dine økonomiske oplysninger iht. formularens muligheder, kan du se nærmere under ”Hvordan opgiver jeg mine oplysninger korrekt”.

 

Kontrol af oplysninger

Inden de indtastede oplysninger sendes ud til bankerne kontrollerer vi for eventuelle fejltastninger. Har du f.eks. ikke indtastet nogle lån, vil der ikke være det store potentiale i af skifte, hvorfor vi vil tjekke op på om det er en fejltastning, eller om der er en anden måde vi kan hjælpe dig på. Såfremt man anvender ugyldigt tlf. nr. eller mail vil udbuddet ikke komme ud til bankerne.

 

Indsamling af tilbud

Du kan modtage tilbud fra flere forskellige banker, og måden hvorpå bankerne får mulighed for at afgive tilbud til dig på er ud fra en algoritme. Denne sørger for, at de banker der afgiver de mest konkurrencedygtige tilbud, og som samtidig har den hurtigste ekspeditionstid får flere muligheder for at afgive tilbud.

Du kan altså ikke selv bestemme hvilke banker du får tilbud fra, men hvis du har nogle specifikke ønsker er du altid meget velkommen til at kontakte os. Så skal vi gøre hvad vi kan for at hjælpe dig.

Bankrådgiverne kan ikke se hvad du betaler i rente i din nuværende bank når de afgiver tilbud. Herved har de incitament til at afgive det bedst mulige tilbud til dig. De kan imidlertid kun vise en enkelt løsning, hvorfor vi anbefaler at du efterfølgende udvælger en bank du finder interessant og tager et møde tager et møde for at få snakket dine muligheder igennem.

Det er ikke alle banker, der er til stede i hele landet, og de har derfor angivet nogle områder hvor de modtager kunder fra, og områder hvor de benytter sig af Mybankers system. Derfor kan der desværre godt være områder hvor der ikke er så mange banker der afgiver tilbud. Vi arbejder dog konstant på at få udvidet bankernes rækkevide, da størstedelen al bankforretning efterhånden alligevel klares over nettet.

 

Når jeg har modtaget mine tilbud

Når du har modtaget dine tilbud skal du gøre op med dig selv, hvilken bank der har afgivet det bedste tilbud. Det bedste tilbud er ikke altid det billigste. Kendskab, kemi med rådgiver, afstand til nærmeste filial og mange andre ting kan naturligvis spille ind. Du har som udgangspunkt 10 dage til at tage stilling og aftale et møde med en bank, men hvis du skulle være forhindret i dette, kan vi sagtens udskyde fristen for dig, efter dine ønsker.

Hvis du er i tvivl kan du skrive med den rådgiver, der har afgivet tilbuddet til dig, eller bede om at blive ringet op, så du kan få besvaret eventuelle spørgsmål hurtigt. Vælger du ikke at foretage dig noget bliver du ringet op af en supporter fra Mybanker.dk der vil hjælpe dig videre i processen samt sikre at du har modtaget dine tilbud via mail.

Den anbefalede fremgangs måde er, at finde et par dage hvor du har mulighed for at møde, og aftale nærmere med den relevante bankrådgiver.

Har du nogle generelle spørgsmål inden du går i dialog med en bank skal du endeligt ringe til os på +45 70 20 72 32 eller skrive til os på kundesupport@mybanker.dk.

 

Jeg har ikke modtaget tilbud

Vi kan ikke garantere at bankerne vælger at afgive tilbud, selv om din økonomi som udgangspunkt stemmer overens med de krav finanstilsynet har sat. Derfor anbefaler vi at du kontakter os hvis du ikke har modtaget nogle tilbud, for at vi kan se om der er noget, vi kan gøre for at få indhentet nogle gode tilbud til dig.

 

Jeg kan ikke spare noget ved at skifte

– Dette kan skyldes mange ting:

1. For at vi kan regne din potentielle årlige besparelse ud, kræver det er du indtaster dine nuværende rentesatser.

2. Hvis du har indtastet dine nuværende rentesatser, og de tilbud vi har hentet stadig ikke ser billigere ud, kan der stadig godt være penge at spare for dig, såfremt du har eller skal optage et realkreditlån.

3. Du har allerede konkurrencedygtige priser i din nuværende bank. I så fald er vi glade for at du har fået bekræftet, at du ikke betaler for meget i dag.

 

Ved at omlægge eller flytte dit realkreditlån kan det nye realkreditinstitut potentielt komme med en bedre vurdering af din bolig. Herved får du en lavere belåningsgrad og herved potentielt en lavere bidragssats.

Der ligger altså mange ”skjulte” potentielle besparelser, der ikke kan vises i det umiddelbare overslagstilbud. Derfor anbefaler vi klart at du går i dialog med bankerne og tager et møde omkring dine muligheder, da vi blot kan fremstille et enkelt scenarie som bankrådgiveren vurderer kunne være attraktivt for dig.

 

Særlige forhold ved tilbud på realkreditlån

Tilbud på realkreditlån er særligt komplekst, hvorfor bankerne blot kan afgive et tilbud så du kan få en ide omkring hvordan det kan se ud for dig. Derfor anbefaler vi at du tager et møde med en bank ud fra hvad de ellers kan tilbyde dig, og derfor kan få afdækket dine konkrete behov.

 

Hvordan tjener Mybanker.dk A/S penge

Mybanker får en kommission, for at skabe kontakt mellem dig og bank. Mybanker tjener ligeledes penge, når vores brugere har en god oplevelse og skifter bank. Vi modtager en standardkommission, som er ens for alle banker. Det er altså helt gratis for dig at benytte Mybankers platform, og både vi og banken har incitament til at hjælpe dig så godt som muligt og indhente det bedste tilbud ud fra dine ønsker og din økonomi.

 

Generelt om bankskifte

Her kan du læse Finans Danmarks pjece om bankskifte.

 

Hvad koster det at skifte bank?

Har du haft en indlånskonto i mere end 12 måneder, er det gratis at lukke kontoen med tilhørende betalingsoverførsler som fx BS Betalingsservice. Din nuværende bank kan fx tage betaling for at afvikle dine lån, opgøre og overflytte din pensionsopsparing eller overflytte dine værdipapirdepoter.

Eventuelle betalinger for disse ydelser skal være passende og stå i rimeligt forhold til bankens faktiske omkostninger. Husk også, at der kan være større omkostninger forbundet med at flytte udenlandske værdipapirdepoter. Der kan også være udgifter til fx tinglysningsafgift. Din nye bank kan tage betaling for at oprette kassekredit, lån og pensionsopsparinger. Er du i tvivl, så spørg den bank du ønsker at flytte til, inden du flytter dine bankforretninger. Har du lån, som du ønsker at flytte, vil din nye bank foretage en kreditvurdering af dig. Det betyder, at rådgiveren typisk vil spørge til din jobsituation, bede om at se dine seneste lønsedler, årsopgørelse og lignende. Din nye bank skal lære dig at kende for at give dig den bedste rådgivning.

 

Hvem skal have besked om dit bankskifte?

Ved et bankskifte klarer din nye bank alt det praktiske, og du skal ikke gøre andet end at levere de nødvendige dokumenter til banken.

Din nye bank kan hjælpe dig med at give fx din arbejdsgiver eller offentlige myndigheder besked om dit bankskifte og dine nye konti. Du skal beslutte, hvilken af dine konti der skal være din NemKonto. Din nye bank kan også flytte dine BS-betalinger og andre kontooverførsler, således at dine regninger bliver betalt fra kontoen i den nye bank. Bed dem vente med at flytte betalingerne, til alle månedens regninger er betalt.

 

Hvor lang tid tager en flytning af betalingsoverførsler?

Flytning af betalingsoverførsler skal ske inden for syv bankdage efter, at din nye bank har modtaget alle relevante oplysninger fra dig og din “gamle bank”. Vær opmærksom på, at flytning af banklån, lån med pant i fast ejendom, pensionsopsparinger og værdipapirdepoter m.m. kan tage længere tid.

 

Tjekliste til bankskifte

For at gøre dit bankskifte nemt og hurtigt, samt være sikker på at hele bankforretningen bliver overført har Finansrådet udarbejdet denne tjekliste.

Ved flytning af indlånskonti skal du huske:

  • Oversigt over dine konti, fx den seneste årsoversigt fra banken
  • Dankort, hævekort, kreditkort, fx Mastercard, bankbøger og checkhæfte
  • Billedlegitimation
  • Seneste oversigt fra BS Betalingsservice
  • Liste over faste månedlige overførsler til andre banker, fx betaling af husleje, fritidsaktiviteter, opsparing eller abonnementsbetalinger med kreditkort, fx Brobizz
  • Pensionsoversigt

Ved flytning af lån skal du huske:

  • Lønsedler fra de seneste tre måneder
  • Seneste årsopgørelse og forskudsopgørelse fra SKAT (kan printes fra din skattemappe på www.skat.dk)

Andet:

  • Husk oversigt over dine værdipapirdepoter
  • Husk oversigt over eventuelle forsikringer knyttet til dine bankforretninger som fx gruppelivsforsikring eller låneforsikring
  • Budget (Vi har en skabelon til dit budget i oversigten hvor du kan uploade dine dokumenter til banken)
  • Hvis I er flere kontohavere, skal alle kontohavere underskrive overførselsanmodningen i banken
  • Hvis du har givet andre fuldmagt til en af dine konti, bør du medbringe en kopi af fuldmagten, så der kan etableres en ny fuldmagt
  • Har du en boks i din gamle bank, skal du huske at tømme boksen og aflevere nøglen

 

Vores udvidede FAQ:

 

Har du den bedste bank til dine behov?

Gør som mange andre danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Skift bank i dag