Her finder du det billigste forbrugslån

billigste forbrugslån

Opdateret 13 november 2019

 

 

Mybankers seneste markedsundersøgelse viser, at du nu kan vælge mellem en række af billige forbrugslån.

“Der har i et stykke tid været kamp om at låne ud til danskerne, og det gælder også på forbrugslån. Det betyder, at der nu er en del udbydere, som tilbyder renter omkring 5 procent i gennemsnit,” siger Ulrik Marschall.

 

Et reelt alternativ til billån og boliglån

Faktisk er forbrugslånene nogle steder så attraktive, at de konkurrerer på prisen med både billån og boliglån.

“Med renter omkring 5 procent kan forbrugslånet lige pludselig blive et decideret alternativ til f.eks. billån eller boliglån, hvilket historisk ikke har været tilfældet. Er du en meget kreditværdig kunde, kan det derfor være, at du skal tænke lidt uden for boksen næste gang, boligen skal forbedres eller bilen skiftes ud,” siger Ulrik Marschall.

Du kan sammenligne forbrugslån blandt Mybankers partnerbanker her.

 

 

Sammenlign æbler med æbler

Når du skal låne penge og sammenligner priser, er det essentielt at overveje andre ting end blot rentesatsen. Renten er utilstrækkelig som sammenligningsgrundlag, fordi der også er andre omkostninger forbundet med at optage et lån.

For eksempel er det i de fleste tilfælde meget billigere at etablere et forbrugslån frem for et billån. De fleste pengeinstitutter tager i omegnen af 3.000 kroner for at etablere et forbrugslån. Med få undtagelser, koster det næsten det dobbelte at optage et billån.

Hold øje med ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), som inkluderer alle låneomkostninger, deriblandt dem til renter og dem til etablering. ÅOP angiver den gennemsnitlige, årlige pris i procent for dit lån.

De ”Samlede omkostninger før skat” angiver den reelle pris for et lån i kroner og øre.

Hvis du i forvejen har flere forbrugslån, kan det være en god ide at samle din gæld ét sted med et samlelån.

 

Vær opmærksom på særlige krav til låntager

Mens det kan være fristende at ringe til den bank med laveste rente og få sig et billigt forbrugslån til køb af en ny bil eller noget helt andet, så bør du have in mente – inden du ringer – at nogle banker og sparekasser stiller særlige krav til dig som låntager.

Ofte vil de forlange, at du flytter flere eller alle dine bankaktiviteter fra din nuværende bank med over til det pengeinstitut, som låner dig pengene.

Hvis du både er på jagt efter billige forbrugslån eller billån, og samtidig overvejer et bankskifte, så kan du selvfølgelig lige så godt kombinere de to ting og opnå en fordel. Benyt eventuelt Skift bank servicen og få op til tre tilbud fra Mybankers partnerbanker.

 

Lån uden modkrav

Der findes også finansieringsselskaber, der ikke stiller krav om, at du skal have helkundestatus i banken for at tage et lån. Gå selv på jagt efter billige forbrugslån her.