De høje renter vender op og ned på den verden, vi kender

Da renten var tæt på 0%, var det sjældent problematisk at få råd til den månedlige ydelse på et boligkøb. Den såkaldte gældsfaktor var en meget større begrænsning. Uden en stor udbetaling var det vanskeligt at få lov at låne mere end 4-5 gange ens årsindkomst. Efter renterne er steget, er det igen den månedlige ydelse, der for mange er den største begrænsning, når det gælder boligkøb. Boligpriserne er faldende, men de er langt fra faldet lige så meget, som renten er steget.

 

Stor forskel mellem at eje og leje

De høje renter har også forskubbet balancen mellem at eje og leje sin bolig. En lejebolig er nu i mange tilfælde billigere at bo i end en ejerbolig. Ser man f.eks. på en relativt nybygget lejlighed til 6 mio. kr. i en af de store byer, kunne den for et til halvandet år siden finansieres til 9.400 kr. pr. md. inkl. ejerudgifter med et F-kort lån (lavest mulige variable rente) uden afdrag. I dag koster det 19.200 kr. at finansiere den samme lejlighed med samme lån.

Lejligheden kan i dag lejes til 18.000 kr. pr. md. og er dermed billigere at leje end af eje.

 

Det giver igen værdi at have penge i banken og i obligationer

De højere renter betyder også at det igen er værd at have penge i banken og/eller investerer dem i obligationer. Hvor man for mindre end et år siden måtte finde sig i negative renter, kan man i dag få 1,75% i rente i banken, selvom man kun binder pengene i en måned.

Det betyder også, at hvis du har penge til en stor udbetaling på en bolig, vil du ikke kun spare dyrt bidrag på det yderste af dit realkreditlån, men også spare en nu meget højere rente på dit banklån.

På samme måde vil du, når du sammenligner med at leje, nu kunne få et afkast på de penge du ved leje ikke skal bruge til udbetaling. Har du f.eks. en toårig horisont kan du få 3,3% i rente på en toårig realkreditobligation. Det giver 1.730 kr. efter skat pr. md. i tilskud til huslejen i en lejebolig.

 

Inflationen falder – priserne forbliver høje

De højere renter er kommet på baggrund af stigende priser/inflation. Det betyder også, at selvom du nu får 3 eller 4% i rente af dine penge, så er afkastet/renten ikke nok til at kompensere for prisstigningerne på det du kan købe for pengene. Som vi skrev om i seneste nyhedsbrev her, vil inflationen meget sandsynligt falde i 2023, men priserne vil stadig være høje, og der er ikke udsigt til at f.eks. smør falder i pris lige med det samme.

 

Stor forskel på laveste og højeste rente

De højere renter betyder også nogle forudsigelige bevægelser hos bankerne. Udlånsrenten stiger mere end indlånsrenten. Det ser man ofte, når renterne stiger, og da en del banker ventede med at indføre negative renter, da udlånsrenterne faldt, er det også forudsigeligt, at indlånsrenterne ikke alle steder stiger i samme omfang som udlånsrenterne. Det betyder samtidig at forskellen mellem den laveste og den højeste rente du kan finde for et givet banklån – f.eks. boliglån eller andelsboliglån – er steget. Der er således god grund til at sikre sig, at renten på ens banklån eller andelsboliglån ikke er steget mere end højst nødvendigt.

 

Konsekvenser af stigende renter mærkes først nu

Selvom det er mere end et halvt år siden renterne og priserne begyndte at stige, er det for mange først nu, det for alvor bliver tydeligt. Mange bankrenter stiger først i løbet af første kvartal, og dem med variabelt forrentede realkreditlån skal først betale den nye høje rente den 31. marts.

Nationalbanken kan rapportere, at danskernes indlån i bankerne faldt ca. 10 mia. kroner i december måned, så det er tydeligt at de stigende priser og renter gør et indhug i danskernes forbrugsmuligheder og opsparing.