Hvad er Bitcoin – og hvor højt kan prisen stige?

Gennem mange hundrede år har vi været vant til at bruge fysiske valutaer til at handle med. Styrken ved at bruge disse valutaer har blandt andet været, at et eller flere lande har understøttet pågældende valutas værdi. Som forbruger har man en høj grad af sikkerhed for at værdien af en valuta, hvis det understøttende land også har en stabil økonomi. Sådan gælder det ikke med Bitcoins. Bitcoin er en virtuel valuta, der ikke bliver understøttet af nationer eller banker. Bitcoins bliver understøttet af den efterspørgsel, som er på valutaen, og efterspørgslen bliver i høj grad styret af tilliden til valutaen.

 

Hvad er Bitcoin?

Bitcoins bygger på blockchain-teknologi, som i princippet er en elektronisk liste over transaktioner der offentliggøres hele tiden og meget bredt. Listen kan minde om en avis. Hvis du skriver noget i Berlingske om mandagen, er der ikke nogen der om tirsdagen med rimelighed kan hævde, at de er først med noget der allerede stod i avisen mandag. På samme måde med Blockchain – det er en elektronisk liste over transaktioner, og hvis der i listen står at person A har købt aktiv X kan person B ikke senere påstå at han købte aktiv X før A. Han kan naturligvis købe aktiv X af A, men han kan ikke hævde ikke at vide at aktiv X er ejet af A.

 

Da guld var grundlaget for økonomien

Ideen i en valuta er, at der er en begrænset mængde, og at folk derfor knytter en værdi til den. Tidligere har guld været grundlaget for forskellige valutaer f.eks. amerikanske dollar (USD). Guld er der som bekendt en begrænset mængde af. Der bliver hele tiden fundet guld, men det er dyrt at udvinde et kilo guld, og derfor kan et kilo guld også være dyrt som valuta, uanset at den ”industrielle” værdi af guld er begrænset. Hvis der pludselig blev fundet enorme mængder af guld ville værdien forsvinde, og det ville værdien af den valuta, som var bygget på guld, også.

Problemet med guld som grundlag for valuta var, at økonomierne voksede hurtigere end mængden af guld. Det betød, at prisen på guld steg, og når guld er valuta, betyder det at prisen på alt andet falder målt i guld. Det giver deflation, og det giver problemer for den underliggende økonomi fordi ingen bruger penge (guld), alt er jo alligevel billigere i morgen.

 

Begrænset tilgang af Bitcoins

På samme måde gælder det også for Bitcoins. Den eller de personer, der skabte Bitcoins i 2009 sørgede for ikke at ”oversvømme” markedet med Bitcoins fra starten af, da det ville forringe deres værdi. Faktisk lavede man en øvre grænse for hvor mange Bitcoins, der kan udstedes. Denne ramme ligger på 21 millioner, og den er planlagt til at blive nået i år 2150. Frem til dette år vil nye Bitcoins opstå ved at man ”graver efter Bitcoin” ved at løse stadig mere komplekse matematiske problemer. Det får man computere til, men det tager så lang tid, og koster så mange ressourcer, at denne aktivitet, som kaldes ”mining”, ikke ”oversvømmer” markedet med nye Bitcoins. På den måde understøttes værditilvæksten.

Futures kan forstærke værdien

Værdien på Bitcoins steg historisk meget i 2017, og følger man ovenstående eksempel med guldet, kan man teoretisk set argumentere for, at hvis Bitcoins var den eneste valuta i verden, forstået som at alle mennesker havde deres løn, opsparing m.m. i Bitcoins, ville økonomien være brudt sammen på nuværende tidspunkt. Priserne ville falde med samme hastighed som værdien af Bitcoins for tiden stiger. Derfor ville alle leve af havregrød og spare deres penge sammen. Der er jo ikke nogen grund til at gå ud og købe noget i dag (bil, hus, vaskemaskine etc.) hvis prisen er det halve om tre til seks måneder.

 

Kan Bitcoins værdi sammenlignes med ”Tulipmania”?

Med den ekstreme stigning i prisen på Bitcoins i slutningen af 2017, samt det efterfølgende store fald i starten af 2018, kan man hurtigt få den tanke, at der er tale om en spekulativ boble. Historisk har der været mange bobler, men Bitcoin hører klart til i den mere ekstreme ende. Det historiske eksempel, der måske passer bedst som sammenligning – selvom det ligger en del år tilbage i tiden – er den store ”Tulipmania” fra 1637, der er den første registrerede finansielle boble. Når man sammenligner Tulipmania med bitcoin er det interessant, at tulipanboblen gik helt amok, da hollænderne introducerede futures på tulipaner. Det vil sige, at folk ikke behøvede at handle med de rigtige blomster, men kun med kontrakter om fremtidige handler med blomsterne. Dette forårsagede en eksplosion i volumen og pris, og fik alle til at blive “suget ind”, da ingen ønskede at gå glip af den ekstreme rigdom, som alle deres naboer oplevede.

 

Bitcoin futures

I dette lys er det interessant at notere sig, at Chicago Board Options Exchange (CBOE) i starten af december 2017 introducerede futures kontrakter for Bitcoins, så det altså nu er muligt at lave aftaler om fremtidige handler til en pris fastsat i dag.

Tulipanboblen kollapsede i februar 1637, hvor en tulipan blev handlet til en pris der svarede til 10 års løn for en gennemsnitlig godt betalt arbejdstager. I dag tjener en gennemsnitlig godt betalt arbejdstager omring 400.000 kroner om året. Hvis det samme skal gøre sig gældende for Bitcoin kan man forvente, at Bitcoin skal stige til omkring 4 millioner kroner før prisen kollapser. Bitcoins handles i dag (23. januar 2018) omkring 65.000 kroner.

Baseret på ovenstående historiske og teoretiske gennemgang, er det derfor nærliggende at tro, at stigningen skyldes, at antallet af Bitcoins er nogenlunde konstant, og at der ikke er nogen, der sælger de bitcoins, de allerede har. Derfor kan prisen stige ”lodret”, hvis der er en boble, hvor folk køber futures op på forventning om en stigning, men der ikke er nogen, der sælger.

Det bliver interessant at følge udviklingen i 2018.