Hvad koster det at skifte realkreditinstitut?

Betaler du for meget i gebyrer

Der bliver stadig langet en stor håndfuld lånetilbud over disken. Tal fra Finans Danmark viser, at der i september 2019 blev givet rekordhøje 47.328 lånetilbud til danske familier og virksomheder fra realkreditinstitutterne. Det er et højt antal som kan hænge sammen med den fortsat meget lave rente på realkreditlån.

Det drejer sig især om omlægninger af eksisterende lån i jagten på lavere renter og muligheden for at få sænket ydelserne. Afhængig af din lånetype (fast eller variabel rente) er der et par grundliggende kriterier, der gør et skifte mest optimalt. Ved flekslån (variabel rente) kan det bedst svare sig at omlægge ved refinansiering. Ved fast rente skal der være en betydelig forskel i renten på det lån du kan optage og det lån du har på nuværende tidspunkt.

Men inden du kaster dig ud i at skifte realkreditinstitut, er der et par forhold, der er værd at overveje.

 

Styr på gebyrerne

Det er ikke gratis at skifte fra et realkreditinstitut til et andet. For at skiftet kan blive en realitet, er der en del gebyrer, der først skal betales:

Kurtage: Realkreditinstituttet opkræver kurtage-omkostninger, når de handler obligationerne relateret til lånet. Du skal som kunde betale kurtageomkostningerne.

Kursskæring: Kursskæring er det gebyr, du betaler til realkreditinstituttet, når obligationerne bag lånet sælges på markedet. Husk, at der ikke skal betales kursskæring ved fastforrentede lån.

Sagsgebyr: Realkreditinstitutterne tager desuden et sagsgebyr for at omlægge dit lån. Det er individuelt fra selskab til selskab, hvad du skal betale.

Tinglysningsafgift: Når du omlægger dit lån, skal du betale tinglysningsafgift til staten. Afgiften består af et fast gebyr på 1640 kroner per lån.

 

Derudover varierer bidragssatserne alt afhængig af lånetype og realkreditinstitut. Du kan få et overblik over de forskellige realkreditinstitutters bidragssatser her.

Grundet forskellen i bidragssatser, kan det for mange godt betale sig at skifte institut, men det gælder om at have timingen i orden. Omlægger du for eksempel dit eksisterende F5-lån til et nyt F5-lån et år efter refinansiering, og lyder dit lånebeløb på to millioner kroner, viser beregninger fra Mybanker, at de samlede omkostninger sniger sig op på mellem 22.000- 24.000 kroner afhængig af institut. Kan du vente til du har refinansiering lyder beløbet derimod på mellem 8.000-12.000 kroner.

Hvis du ønsker et konkret tilbud på dine lån, kan du med fordel prøve vores gratis Skift bank tjeneste.

 

Skifte hvornår

Det er som nævnt ikke ligegyldigt, hvornår du skifter fra et realkreditinstitut til et andet.

”Har du et variabelt forrentet lån, kan det bedst betale sig at omlægge eller skifte realkreditinstitut ved refinansiering. Så sparer du en masse indfrielsesomkostninger. Ved fastrente kommer det an på, hvilken rente du har på dit eksisterende lån, og hvilken rente du kan få i dag. Kan du falde en procent eller derover i rente, og har lang tid tilbage på lånet, vil du relativt hurtigt kunne tjene omkostningerne hjem igen. Men husk altid at få konkrete tilbud, så du har noget at forholde dig til,” siger Mikael Mogensen.

Inden du skifter realkreditinstitut, skal du desuden være opmærksom på omkostningerne og de eventuelt skjulte besparelser.

”Overvej hvor hurtigt omkostningerne kan tjenes hjem igen. Hvis der går for lang tid, inden de kan tjenes hjem, er der for mange usikkerheder involveret. Derudover er der ved skift af realkreditinstitut en kærkommen lejlighed til muligvis at få en højere vurdering af dit hus og dermed en lavere belåningsgrad, hvilket betyder lavere bidrag. Der kan derfor ligge nogle skjulte besparelser ved skift af realkreditinstitut, der også er værd at tage med i betragtningen.” understreger Mikael Mogensen.

Sammenlign realkreditlån her via Mybankers sammenligningsliste.

 

 

Indhent tilbud på boliglån

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud