Hvor skal pengene komme fra?

Når du skal ud og foretage en større anskaffelse som for eksempel et bilkøb, er det ofte en god idé at begynde med at bruge dine egne penge. Har du en opsparing, er denne normalt forrentet lavere end selv de billigste lån. Hvis du har opsparingen som en buffer, kan du se, om du kan få en kreditfacilitet som ny buffer, og bruge de penge, du har stående. Det er oftest billigere end at låne og samtidig beholde opsparingen.

At bruge sin pensionsordning er normalt en meget dårlig idé. Hvis man hæver sin pension før tid, er det normalt forbundet med en skattebetaling på 60 procent, og det er væsentligt mere, end man vil skulle betale ved normal udbetaling.

Når man skal låne penge, består omkostningen af to ting: rente og omkostninger/gebyrer. Som eksempel kan nævnes, at mange bilforhandlere reklamerer med meget lave renter, men samtidig opkræver meget store gebyrer der, specielt hvis man ikke har bilen i mange år, kan gøre den samlede finansieringsomkostning meget høj.

Når man vælger lån skal man derfor dels se på, hvor meget man skal låne, og dels over hvor lang en periode man skal låne. Endelig skal man tænke over, om man har nogle aktiver at belåne – for eksempel fast ejendom.

 

Det absolut billigste lån

For tiden kan man online få et forbrugslån uden sikkerhed til lidt omkring 5 procent i rente og med cirka 1.000 kroner i etableringsomkostninger. Det vil typisk give en ÅOP (Årlige omkostninger i procent) på lidt over 7 procent. Det interessante er derfor, om man på en anden måde kan låne billigere end det.

Den absolut billigste måde at låne på er rentefri kredit, som en række forretninger og kontokort tilbyder fra tid til anden. Inden du tager imod et tilbud om rentefri kredit, bør du tjekke, om der er gebyrer forbundet med kreditten. Hvis der er, vil det kunne ses ved, at ÅOP ikke er nul procent men højere.

Hvis du kun har brug for at låne penge i en kort periode, kan du på mange internationale kreditkort udskyde betalingen til næste måned uden at skulle betale rente. Det er dog vigtigt, at du husker at betale til tiden, da renten ellers kan være høj.

 

Lån i fast ejendom

Lån i fast ejendom via et realkreditinstitut med fast rente i for eksempel 5 år kan for tiden fås for 0,1 procent i rente. Hertil kommer bidrag, der bringer den ”reelle” rente op mellem 0,5 og 2 procent afhængigt af, hvor meget af den faste ejendom der allerede er belånt. Realkreditlån er relativt billigst, hvis du skal låne mange penge (over 150.000 kroner) eller over lang tid (7 år eller mere).

Hvis du ikke selv har fast ejendom, er det måske værd at overveje, om du kan få lov at ”låne” dine forældres hus, således at dine forældre belåner friværdien i deres hus og herefter låner pengene videre til dig. Renten på et forbrugslån er typisk på 5 procent eller højere, mens dine forældre som nævnt vil kunne låne til mellem 0,5 og 2 procent hos realkreditinstituttet.

Lån med afdrag er således billige hos realkreditinstitutterne, men afdragsfrihed kan, afhængig af belåning, være ganske dyrt. Det vil i nogle tilfælde kunne betale sig evt. at finansiere afdraget på et realkreditlån med en løbende kredit i banken. Flere realkreditinstitutter og banker tilbyder såkaldte prioritetslån/kreditter. Disse har pant i fast ejendom, men har mulighed for en fleksibel udnyttelse. Dermed betaler man kun rente for de penge, man aktuelt har lånt og kan betale tilbage, når det passer en. Renten på disse er normalt lidt højere end på realkreditlån, men fleksibiliteten er meget større.

 

Billån blandt de billigste lån

Hvis du ikke kan få rentefri kredit eller låne i et realkreditinstitut, er billån nogle af de billigste penge, du kan finde. Hvis man ser udelukkende på renten, tilbyder Volksvagen for eksempel en variabel rente på 1,45 procent, hvis du låner 133.880 kroner til en VW Up (130.000 kroner for bil + 3.880 kroner i levering) over 7 år. Det kræver en udbetaling på 26.130, så reelt låner du 107.750 kroner. 1,45 procent i rente svarer til 1.562 kroner om året, men alligevel er de samlede kreditomkostninger 24.430 kroner. Det skyldes, at der udover renten påløber en del omkostninger, og ÅOP ender derfor på 6,17 procent. Vær her opmærksom på, hvornår omkostningerne påløber. Hvis det sker tidligt i låneperioden, kan den faktiske ÅOP blive væsentligt højere, hvis du sælger bilen og indfrier lånet efter for eksempel 3 år.

Hos bankerne er renten på billån generelt højere, men til gengæld er omkostningerne mindre. Hos DiBa Billån koster samme lån 2,75 procent i rente, men ÅOP er kun 5 procent. Hvis du ikke regner med at have bilen i mange år, bør du – inden du beslutter dig – få en konkret beregning på ÅOP for en kortere løbetid, der passer bedre med din forventede ejertid.

 

Andelsboliglån med moderate omkostninger

Hvis du er andelshaver er det muligt at få et dedikeret lån til netop denne type lejlighed, et såkaldt andelsboliglån. Her er renten typisk mellem 3 og 7 procent, og omkostningerne er ofte moderate. Konkurrencen mellem bankerne på denne type lån har heldigvis være hård den seneste tid, så brugere af Mybankers Skift bank tjeneste bliver i gennemsnit tilbudt omkring 3,6 procent i rente. Hvis man har fast ejendom, kan man få et boliglån. Her er renten cirka det samme som på Andelsboliglån, men etablering af sikkerhed i fast ejendom er, som med realkreditlån, ganske omkostningstungt, og selv om renten er lav, kan små og/eller korte lån blive ganske dyre.

 

SU-lån: Saml op mens du læser

Hvis du er studerende, kan du få et SU-lån. Her er renten 4 procent, mens du studerer, men kun 1 procent når du er færdig. Samtidig er tilbagebetalingsperioden lang, og ydelsen dermed lille. SU-lån udbetales løbende under studiet, så du skal huske at ”samle det op” under studiet, uanset at du måske først skal bruge pengene, når du er færdig og vil købe lejlighed, hus eller bil.