Inflation – en relativ gave til unge

Inflation er generelt dårligt for samfundet, da det skaber ubalance og uhensigtsmæssigheder i økonomien, og fordi bekæmpelse af inflation ofte betyder højere renter og kan føre til fald i den økonomiske aktivitet (krise) – også kaldet recession.

Hvad er recession?

Recession bliver typisk brugt om en periode med økonomisk tilbagegang af en vis størrelse. Der findes ingen officiel definition af recession, men ordet bliver ofte anvendt til at beskrive en situation, hvor et lands bruttonationalprodukt (BNP) er faldende to kvartaler i træk.

Mere specifikt er en af grundene til at inflation er dårligt, at lønmodtagere meget naturligt vil kræve mere i løn for at kompensere for de højere priser. Den højere løn betyder større omkostninger for virksomhederne, som derfor igen sætter priserne yderligere op, og dette kan ende med at blive en ond cirkel. 

 

Coronakrisens økonomiske vindere

De økonomiske vindere af Coronakrisen var ældre og velhavende. Under Coronakrisen steg værdien af ejerboliger, aktier, obligationer og pensionsdepoter, som det hovedsageligt er ældre og velhavende, der ligger inde med. Det er nemlig de færreste unge på 25-30 år, som har store pensioner, dyre ejerboliger eller store aktiedepoter.

Inflationen og de stigende renter betyder, at disse ovennævnte aktiver nu falder i værdi. Når renten stiger, udhuler det værdien af fremtidige afkast på investeringer foretaget i dag, og derfor falder værdien af aktier og obligationer.

De danske aktier er således faldet med 21,1% i år, de amerikanske teknologiaktier er faldet med 30,9% i år, og specifikt aktier i Netflix er faldet med 72,6% i år.

Eksempel: Har du haft en 30-årig realkreditobligation i dit pensionsdepot, er værdien af denne faldet med ca. 20% i år.

 

Hvem er inflationens vindere?

Vinderne i perioder med inflation er dem, der besidder noget, hvis værdi stiger med lønninger og priser.

Fast ejendom/ejerboliger plejer normalt at klare sig relativt fint i tider med inflation. Når folks lønninger stiger, som de oftest gør under perioder med inflation, kan folk også betale mere for en bolig. Men med stigende renter og dermed stigende omkostninger til finansiering, står ejerboliger nærmere overfor fald end stigninger.

To ting som derimod står godt imod inflation, er arbejdskraft/lønninger og uddannelse – og det har unge mennesker i stor stil. Arbejdskraft og kundskaber betales med den værdi, det har på det tidspunkt, den leveres, og når lønningerne stiger, stiger værdien af arbejdskraft også, uanset om renterne stiger, og aktierne falder.

Eksempel: En 55-årig med 3 mio. kr. på pensionsopsparingen har det seneste år set værdien af denne falde med en halv til en hel million kr. Værdien af vedkommendes mulige ejerbolig følger sandsynligvis snart efter. Lønnen stiger måske snart, men der er kun ti år tilbage på arbejdsmarkedet, med en højere løn, til at indhente tabet på pension og bolig.

Eksempel: En 30-årig uden pension og ejerbolig ejer ikke noget, der har tabt værdi på grund af inflationen. Men vedkommende har til gengæld 40 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvor der kan tjenes en højere løn.

 

Store fremtidige muligheder for unge

Undgår du arbejdsløshed, kan du derfor vente på at ”stormen driver over”, og derefter udnytte de lavere priser på aktiver som obligationer, aktier og ejerboliger, og betale med den nye højere løn. Dette så man f.eks. i 2010 efter finanskrisen og 1993 efter kartoffelkurskrisen.

Har du penge i banken, betaler du negative renter samtidig med, at det du kan købe stiger i pris. Investerer du derimod i egen uddannelse, sikrer du dig både en relativt bedre løn, når du er færdig med din uddannelse, og denne løn er i tillæg steget i takt med omkostningsniveauet i samfundet.

Så modsat realaktiver, hvis værdi er under pres i et miljø med stigende inflation, stigende renter og faldende vækst, er værdien af arbejdskraft og uddannelse i høj grad beskyttet mod dette. Derfor sker der nu, for første gang i mange år, en forskydning/overførsel af værdier fra de ældre og velhavende til de yngre.