Nordmænd og svenskere har reageret mere på stigende opsparingsrenter end os danskere

Kraftigt stigende indlånsrenter i Norden

De senere år har budt på markante rentestigninger som følge af centralbankernes kamp mod den stærkt stigende inflation. Og selvom inflationen nu er faldet tilbage til tæt på det ønskede leje, tøver centralbankerne fortsat med at sætte renterne tilsvarende ned, da de vil undgå, at inflationen vender tilbage.

Denne udvikling har været stort set ens på tværs af de vestlige lande, og Danmark, Norge og Sverige er ingen undtagelse. Når centralbankerne ændrer renten, følger de private banker med, og det har vi tydeligt set i bankernes renter på indlånskonti.

I Danmark er opsparingsrenterne steget fra -0,2 til 2,5 pct., i Norge fra 1,3 til 4,8 pct. og i Sverige fra 0,4 til 3,7 pct. siden de nåede bunden, jf. figur 1. Samtidig er renten på normale indlånskonti (anfordringskonti) steget fra -0,2 til 1,4 pct. i Danmark, fra 0,2 til 2,8 pct. i Norge og fra 0,1 til 2,1 pct. i Sverige, jf. figur 1.

Rentestigningerne har medført et stigende spænd mellem renterne på opsparingsindlån og normale indlånskonti. I Danmark er spændet steget med knap 1,2 procentpoint, mens den er steget med hhv. 0,8 og 1,5 procentpoint i Norge og Sverige.

 

Figur 1 & 2: Rente på opsparings- og anfordringsindlån

Kilde: Statistisk sentralbyrå, Statistikmyndigheten og Danmarks Nationalbank.

Note: Renter på husholdningers udestående indlån. Sidste observation er maj 2024.

 

Bankkunder reagerer med flere penge på opsparingskonti – men danskerne mindst

De stigende opsparingsrenter – og stigende forskel til anfordringsrenterne – har fået mange bankkunder til at reagere ved at sætte flere penge ind på en opsparingskonto, da rentegevinsten nu er en del større end for få år siden. Men mens indestående på opsparingskonti i Danmark er steget med 67 pct. siden januar 2022, er det steget med hele 123 og 155 pct. i hhv. Norge og Sverige, jf. figur 2.

Samtidig er indeståendet på normale indlånskonti i Danmark også steget i samme periode – dog kun med ca. 7 pct. – mens det har været nogenlunde uændret i Norge og faldet med klap 10 pct. i Sverige, jf. figur 2.

Det har resulteret i, at andelen af bankindeståender, der står på en opsparingskonto, er steget fra 11 til 19 pct. i Danmark, fra 7 til 16 pct. i Norge og fra 11 til 27 pct. i Sverige. Svenskerne har således reageret langt mere på renteændringerne, end vi har, og også en del mere end nordmændene.

Figur 3 & 4: Stigning i indlån på opsparings- og anfordringskonti siden januar 2022

Kilde: Statistisk sentralbyrå, ECB, Danmarks Nationalbank og Mybanker.

Note: Husholdningers udestående indlån. Sidste observation er maj 2024.

 

Hvorfor har danskerne reageret meget mindre end vores naboer?

Der er nok flere forhold, der kan være med til at forklare, hvor danskerne har øget opsparingsindlånet meget mindre på baggrund af rentestigningerne end nordmændene og svenskerne.

For det første er renterne steget mindst i Danmark. Dermed er rentegevinsten på opsparingslån også mindst i Danmark, hvorfor danskerne kan vurdere det til at være mere attraktivt at investere opsparede midler på anden måde end gennem en opsparingskonto i banken.

I en spørgeundersøgelse blandt Mybankers brugere fra foråret svarede en fjerdedel af respondenterne, der ikke havde flyttet penge over på en opsparingskonto (og som har en væsentlig opsparing), at de placerer pengene i en anden slags investering, så bedre afkastalternativer er nok en medvirkende årsag.

For det andet er det kun i Danmark, at indlånsrenterne var negative i årene med meget lave renter – også på opsparingsindlån. Derfor kan det tænkes, at mange danskere ikke er opmærksom på, at de nu kan få en fornuftig rente i banken ved at binde pengene på en opsparingskonto.

Efter en periode med negative opsparingsrenter har danskerne måske slet ikke opdaget, at der er relativt høje renteindtægter at hente.

I samme spørgeundersøgelse som nævnt oven for svarede en fjerdedel af dem, der ikke havde flyttet penge over på en opsparingskonto (og som har en væsentlig opsparing), at de ikke ved, hvor de kan få en højere rente. Manglende viden om rentemulighederne er således i hvert fald også en medvirkende årsag.

Der kan også være andre årsager, som fx institutionelle forskelle på bankmarkederne i de tre lande, men ikke desto mindre viser tallene, at der er plads til, at danskerne udnytter de højere opsparingsrenter bedre, ligesom vores norske og svenske naboer.