Ny boligskat kan gøre det sværere at låne penge til boligen

Onsdag den 5. oktober – dagen efter Folketingets traditionsrige åbningsdag- præsenterede skatteminister Karsten Lauritzen nyt boligskatteudspil. Udspillet varsler, at ejendomsvurdering, ejendomsværdiskatten og grundskylden skal ændres.

 

Ændrede boligskatter og nye ejendomsværdivurderinger

Der var ellers varslet markante stigninger i grundskylden, men disse aflyses med det nye udspil. Ifølge Altinget.dk nedsættes såvel ejendomsværdiskattesatserne samt den gennemsnitlige grundskyldssats i 2021. Ingen boligejere, der har købt deres bolig inden 2021, skal betale en højere samlet boligskat ved overgangen til de nye regler i 2021, end de gør med de nuværende regler.

Den nye skatterabat gælder frem til den dag, boligen sælges. Samtidig indføres et forsigtighedsprincip, således at den værdi, man som boligejer skal betale skat af, er 20 procent lavere end ejendoms- og grundvurderingen.

Efter 2020 vil boligskatterne fastlåses i en procent af boligens værdi (både ejendomsværdiskatten og grundskylden). Stiger boligens værdi mere end lønningerne – altså en kraftig værdistigning – kan den overskydende del indfryses, så den først skal betales, den dag man sælger sin bolig. Indfrysningsordningen træder i kraft allerede i 2017.

Ændringerne skal finansieres af den reserve på 24 milliarder kroner, som regeringen i helhedsplanen – også kaldet 2025-planen – har afsat til tryghed for boligejerne.

Regeringen forventer, at det nye boligudspil vil betyde, at ejendomsskatterne er cirka 10 milliarder lavere i 2040 end med de nugældende regler.

”Hele ideen med udspillet er, at man fjerner skattestoppet, uden at der kommer en chokeffekt på boligmarkedet. Nu er boligejerne beroliget, for de kommer ikke i klemme. Samtidig sikrer sammenhængen mellem skat og boligpriser, at det bliver mindre sandsynligt med en ny boligboble i fremtiden,” forklarer Curt Liliegreen, direktør hos Boligøkonomisk Videnscenter.

 

Fordelagtig ordning for andelshavere

Den stigende ejendomsværdiskat rammer ikke andelsbolighaverne, i og med at de slet ikke betaler denne type skat. Mere interessant er det, at andelshaverne ifølge Andelsportal.dk kan sælge deres bolig med skatterabat. Udspillet lægger nemlig op til, at andelshaverne qua skatterabatten kan få lov til at beholde den boligskat de betaler i 2020 frem til den dag andelsboligforeningen sælges. Andelsbolighaverne kan altså sælge deres boliger videre med skatterabat.

 

Sværere at få realkreditlån

Det nye ejendomsvurderingssystem, som forventes at træde i kraft fra 2021, kunne isoleret set betyde højere boligskatter i København og Aarhus, fordi ejendomsværdi og især grundværdierne sættes markant op. Regeringen nedsætter skattesatserne, men det er ikke i sig selv nok til at undgå en skattestigning.

”Det får imidlertid ingen konsekvenser for din skat før 2021. For din skat nulstilles. Men i 2022, 2023 og 2024 vil din ejendomsværdiskat og grundskyld stige, i takt med at boligpriserne stiger. Men din skatterabat stiger ikke i takt med prisstigningerne. Og når du vil sælge din lejlighed, får køber ikke den samme skatterabat som dig, så han vil give mindre for lejligheden. Dermed får du en mindre kapitalgevinst ved salg,” forklarer Curt Liliegreen.

Han anslår, at boligejerne vil opleve et tab på cirka ti procent ved salg, men at priserne til den tid samtidig vil være steget med mere end 10 procent.

Netop de højere skatter, vil gøre det sværere at få et boliglån i de dyrere byer. Det fremgår af en rundspørge, som Børsen har lavet blandt realkreditselskaberne. En større skatteomkostning vi nemlig alt andet lige betyde færre penge i budgettet til at købe bolig for.

Dermed bliver det vanskeligere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet fra 2021, hvilket skatteminister Karsten Lauritzen også har bekræftet i deadline den 5. oktober.

”Der er mange, der vinder. Men dem, der taber, er de nye, der kommer ind på boligmarkedet efter 2021”