Problem med ældre boligejeres begrænsede adgang til friværdi

Der er brug for at ældre og pensionister med en sund økonomi ikke diskrimineres på grund af alder i bankerne.
Mange tusinde danskere over 50 år er begyndt at interesse sig mere aktivt for, hvordan deres pensionsopsparing ser ud og hvordan den kommer til at se ud, når den en dag kommer til udbetaling.

Det skyldes dels udsigten til lav vækst på aktiemarkederne og negative obligationsrenter i de kommende år, men det skyldes også den senere tids debat om, hvor vanskeligt det kan være for ældre danskere, at få lån til en ny bolig eller at få adgang til deres friværdi uden at sælge.

Selvom det fortsat er de færreste, der opnår at blive 100 år, oplever et stigende antal at komme tæt på. Det vil sige, at flere kommende pensionister skal finde mere finansiering til den sidste del af livet. Derfor er det en udfordring for pensionister eller personer på vej på pension, hvis de ikke kan få adgang til den friværdi, som de har indregnet, som en del af finansieringen, når lønindkomst bliver erstattet af pensionsudbetaling.

Boligens værdi afhænger ikke af ejerens alder

I Mybanker kan vi godt genkende udfordringen, da vi ofte oplever, at banker er mere tilbageholdne i forhold til at sende tilbud til bankkunder af ældre årgang end andre, der ønsker at skifte bank gennem Mybankers portal. Hvorfor kan der ikke ligge de samme kreditvurderinger til grund for pensionister, som der ligger til grund for yngre bankkunder? Boligen bliver jo ikke mindre værd, bare fordi man er pensionist, og banken skal fortsat vurdere kundens mulighed for at servicere lånet.

Myndighederne har lavet retningslinjer for udlån, men understreger samtidig, at det stadig er op til bankerne selv at foretage individuelle vurderinger fra kunde til kunde. Bankerne henholder sig til retningslinjerne, og brancheorganisationen Finans Danmark mener ikke, at der er et problem i forhold til ældres muligheder for at få et boliglån.

Flere organisationer ser problemet

Om det er retningslinjerne, der rammer for bredt, eller om det er banksektoren, der vælger at tolke retningslinjerne for stramt, kan være vanskeligt at afgøre, men problemet er reelt, og det har flere organisationer, herunder Forbrugerrådet TÆNK, Dansk Ejendomsmæglerforening og Ældre Sagen også forsøgt at skabe debat om på det seneste. Helt konkret rammer de stramme regler især pensionister, der kun kan låne 2 gange husstandsindkomsten, hvilket for de fleste ikke er så højt et beløb, når eneste indtægt er pensionsudbetalingerne.

Ældresagen er gået så langt, at de har etableret et pantebrevsfirma, der kan hjælpe med at skaffe de nødvendige lån til de borgere, der bliver fundet for gamle i bankerne. Men hvorfor skal man ikke kunne få et billigere realkreditlån bare pga. alder?

Friværdi er vigtig del af pensionen for mange

Når man går på pension, er et af de store spørgsmål, hvor længe man kan blive boende i egen bolig. For mange bliver friværdien i boligen en væsentlig faktor for, hvor lang tid man kan blive boende. Jo mere det er muligt at få frigjort af friværdien, jo flere penge har man til at finansiere de sidste år i boligen.

Her kan det godt være en meget begrænsende faktor, hvis man kun kan få en markant mindre del friværdien ud end planlagt uden at sælge boligen. Var pensionisten nogle år yngre, ville det være muligt at låne mindst 60% af boligens værdi til at supplere pensionsudbetalingerne.

Regler sænker mobiliteten i den sidste del af arbejdslivet

I Mybanker er det vores opfattelse, at mange nuværende og kommende pensionister ikke er klar over de begrænsede lånemuligheder, man rammes af når man nærmer sig pensionisttilværelsen. Faktisk virker det som om, at de strammere regler begynder at omfatte bankkunder allerede efter de har passeret de 50 år, og dermed har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Det virker ulogisk og begrænsende for et arbejdsliv, hvis man ikke kan flytte til en anden egn efter et nyt job og købe ny bolig der, efter man er fyldt 50 år. Især når man fra statens side ønsker, at arbejdslivet skal være fleksibelt og fortsætte flere og flere år.

Nyt marked åbner sig uden om bankerne

Ifølge Danmarks Statistik bor mere end 1,4 mio danskere over 50 år i ejerbolig. De fleste af dem må formodes at have investeret og afdraget på boligen gennem mange år, så de kan bruge af friværdien den dag, hvor de kommer til pensionsalderen, og indtægterne bliver mindre, end da de arbejdede. I takt med at flere og flere af dem får ’nej’ til at låne, åbner der sig et marked for alternative lån udenom bankerne.

Fra et liberalt synspunkt, kan det være fint at skabe yderligere konkurrence på markedet for udlån ved at lade nye aktører få en andel af lånemarkedet, men vi synes samtidig, at det er en samfundsudfordring, hvis almindelige borgere med almindelig økonomi er tvunget ud i et alternativt lånemarked, hvis de ønsker at købe en bolig.

Behov for yderligere oplysning

Hvis udviklingen fortsætter som nu, mener vi i Mybanker, at der er behov for at informere alle nuværende og kommende boligejere mange år inden pensionen, om at den planlagte brug af deres boliginvestering kan ændre sig markant.

I Mybanker har vi gennem mange år arbejdet for åbenhed og prisgennemsigtighed i den finansielle sektor. Vi vil fortsat arbejde med at bygge bro mellem den finansielle sektor og dens kunder og deltager gerne i det videre arbejde med at skabe bedre låneforhold for de danskere, der – på trods af en sund økonomi – bliver begrænset i deres muligheder for at få adgang til lån, som andre danskere får, bare fordi de er yngre eller bor ’det rigtige’ sted.