Skift bank: Morten fik ny bank og sparede 60.000 kr. om året

Skift bank: Morten fik ny bank og sparede 60.000 kr. om året

Det kan være dyrt for en husstand, hvis man ikke har de rigtige lån. Derfor kan det godt betale sig at tjekke markedet jævnligt for at se om det er muligt at få bedre forhold i en anden bank. Det gjorde Morten Pedersen fra Esbjerg, og han er i dag rigtig glad for at han i 2017 benyttede Mybankers Skift bank tjeneste, og fik tilbud fra flere banker. Han accepterede tilbuddet fra Arbejdernes Landsbank, som han er meget tilfreds med.

 

Ny bank – nye løsninger

”Vi har fået flere penge mellem hænderne og et bedre overblik over vores privatøkonomi. Rådgiveren i vores nye bank kom endda med nye løsninger, som vi ikke havde tænkt på selv,” siger Morten Pedersen. Han tilføjer, at selvom han nu har 5.000 kroner mere til rådighed hver måned, afdrager han stadig på lånet.

 

Prøv Mybankers Skift bank tjeneste og se, om du kan spare penge

 

Det har således været en positiv oplevelse at møde bankrådgiveren i den nye bank, og netop bankrådgiverens kompetencer er en vigtig faktor, når bankkunder vælger ny bank. Det fremgår af Mybankers bankundersøgelse for 2018. Her ligger ’kompetent rådgivning og adgang til specialister’ blandt de tre vigtigste kriterier, når danskerne overvejer ny bank. Dermed angiver deltagerne i undersøgelsen at rådgivning nu er væsentligt mere vigtigt i forhold til da de svarede på samme spørgsmål i 2017. Det kan hænge sammen med, at det kan være svært selv at gennemskue de forskellige bankprodukter, deres priser og konsekvenserne ved at vælge dem. Derfor ønsker man i stigende grad en rådgiver, som man har tillid til og som kan forklare de mere vanskelige deltaljer.

 

Netbanken og prisen er også vigtig

En overskuelig netbank og konkurrencedygtige produkter er to andre kriterier, som deltagerne i bankundersøgelsen peger på som blandt de vigtigste, når de kigger efter en ny bank. Det er samme tendens som sidste år og understreger dermed, at det er faktorer, som betyder meget for mange bankkunder.

Den øgede digitalisering, hvor bankkunder i stigende grad benytter selvbetjeningsløsninger via netbanken, er formodentlig også grunden til at bankkunderne i undersøgelsen ikke vurderer, at fleksible åbningstider er så vigtige for deres valg af bank.

Blandt andet derfor kan det være en god ide at gøre som Morten Pedersen og mange andre danskere og tjekke bankmarkedet jævnligt og gennemgå de løsninger og priser, som er på markedet.

 

Vigtigste kriterer ved bankvalg

 

Om Mybankers bankundersøgelse 2018

Besvarelser til Mybanker bankundersøgelse blev indsamlet i perioden ultimo februar 2018 til primo april 2018, hvor bankkunder er blevet bedt om at svare på spørgsmål om deres bank. Analysen er baseret på 3052 besvarelser, som blev indsamlet gennem Mybankers sociale mediekanaler og abonnenter af Mybankers nyhedsbrev. Ved analyse af individuelle bankers performance har vi ekskluderet alle banker med færre end 30 besvarelser, hvorfor kun 19 banker fremgår i denne del af analysen.

I løbet af foråret 2018 publicerer Mybanker en række artikler på baggrund af resultaterne af bankundersøgelsen.

 

Har du den bedste bank?

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud fra banker og se om du kan opnå besparelser eller mere fordelagtige vilkår på dit bankengagement.

Få gratis tilbud her