Udgifter til det offentlige er det største benspænd ift. et bankskifte
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om, at de danskere der har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal have mulighed for at gå tidligere på pension. Det nye pensionstiltag er tiltænkt mænd og kvinder, der er kommet ind på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde job.
Bankkunder opfordres til at skifte bank
Aftalepartierne er blevet enige om, at den finansielle sektor skal være med til at finansiere aftalen. Det har fået flere banker til at sige, at de vil sende regningen videre til forbrugerne. På baggrund af den udtalelse har Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard opfordret bankkunder til at skifte bank, hvis deres respektive bank ikke selv æder de ekstra omkostninger. Og Erhvervsministeren vil arbejde på at gøre det nemmere for kunderne at skifte penge- og realkreditinstitut.
Bankerne er ikke udfordringen ved et bankskifte
Hvis vi ser på, hvad der skal til for at skifte bank, bliver det hurtigt klart, at fra bankernes side kræver det ikke meget mere end at kunden giver banken adgang til sine økonomiske oplysninger, og godkender aftalen.
Start et bankskifte på 5 minutter hos Mybanker
Det største arbejde for kunderne ligger i at finde ud af, hvilken bank der bedst matcher deres ønsker i forhold til pris, brand, etik og værdighed. Og her kan Mybankers service nemt og hurtigt hjælpe kunderne med at indhente tilbud fra forskellige banker.
Det tager ikke mere end 5 minutter at starte et bankskifte, og vi har over 20 års erfaring med at matche danskerne med den rigtige bank. Hvert år benytter op til 40.000 husstande vores service.
Det offentlige lægger hindringer i vejen for konkurrencen
Ser vi til gengæld på gebyrer og andre offentlige afgifter, der hæmmer lysten til at skifte bank, ser billedet anderledes ud.
Hvis du finansierer din bolig med et lån, der har sikkerhed i din bolig, skal sikkerheden, i form at et pantebrev, tinglyses. I forbindelse med tinglysningen af pantebrevet skal du betale tinglysningsafgift til staten. Den består af et fast grundbeløb og en variabel udgift, der afhænger af størrelsen på lånet.
Tinglysning er blot en af de strukturelle barrierer, der er for at skifte bank. Har du fx et realkreditlån – og vil flytte det – skal du ofte helt ud af lånet hos den ene bank, blot for at genetablere det samme lån i den nye bank.
Det er således ikke konkurrencen, der mangler, for det er ikke besværligt at skifte bank, men udgifter til staten og andre strukturelle forhold gør processen vanskeligere og dyrere.
Vi ser gerne at alle banker i Danmark bliver en del af vores skift-bank-service. Det gør det nemmere for danskerne at finde en ny bank, uden at skulle kontakte hver enkel bank fra Frederikshavn til Nakskov. Og dermed bliver konkurrencen øget bankerne imellem.
I Mybanker er vi spændte på at følge regeringens videre arbejde med at gøre det endnu nemmere for danskerne at skifte bank, og håber de begynder med at ”gribe i egen barm”, og se på de områder, hvor de selv har direkte indflydelse.