Aktiv eller passiv investering? Vælg den rigtige investeringsstrategi 2022
Efter mange banker har indført negative renter, er danskernes interesse for at investere deres penge blevet større. Der er mange ting, du skal vide, hvis du har lyst til selv at prøve kræfter med investering. Èn af dem er din investeringsstrategi.
Læs om hvad du skal overveje, inden du investerer i aktier.
Vælg den rigtige investeringsstrategi
Overordnet set er der to måder at investere sine penge og pension på; en aktiv strategi eller en passiv indeksstrategi. Hvis du gerne vil have mulighed for at få et større udbytte end markedsgennemsnittet – altså få mere i afkast end gennemsnittet af dem der investerer – skal du bruge den aktive strategi. Med en aktiv strategi skal du, eller dem der hjælper dig, aktivt udvælge hvilke papirer der skal investeres i. Du skal vælge de papirer, du forventer stiger mere end andre. Det kræver at der løbende bliver holdt øje med investeringerne, og at der bliver købt og solgt på de rigtige tidspunkter – f.eks. hvis forventningerne til kursudviklingen ændrer sig.
Find den rette investeringspartner lige her
Aktiv investering
En aktiv investeringsstrategi betyder at investeringerne udvælges (stock picking) af dig selv eller andre der har fået opgaven. Der er altså en nøje udvælgelse af enkelt-aktier, baseret på en antagelse om at der kan identificeres de aktier der stiger mest i fremtiden.
Hvis du selv ønsker at udvælge de aktier du køber, skal du gøre op med dig selv om du mener du kan gøre dette bedre end en professionel. Hvis du får andre til at udvælge aktierne for dig, har det som nævnt, en øget omkostning for dig. Ikke desto mindre arbejder klassisk investeringsteori ud fra tesen af en given aktiekurs afspejler hele markedets vurdering af prissætningen ud fra offentligt tilgængelig information. For at vælge de aktier der stiger mest i fremtiden, skal du altså kunne forudsige virksomheder der kommer til at overperforme i fremtiden og som hele markedet har undervurderet. Det er ikke en nem opgave og mange formår ikke at gøre dette succesfuldt over en længere periode.
Dermed er det ikke sagt at man ikke kan ”slå markedet” ved at have en aktiv investeringsstrategi, men den brede masse har meget svært ved at gøre dette. Det er relativt få professionelle investorer der har en aktiv strategi der formår at slå markedet år efter år. Det er også en af grundene til at passive investeringsstrategi er steget i popularitet de seneste år.
Fordele ved aktiv investering
- Mulighed for højere afkast
- Fleksibilitet – Der kan ”skræddersys” i højere grad
- Pralemuligheder (For mange er der prestige i at kunne fremvise deres egne resultater)
Ulemper ved aktiv investering
- Det er dyrere end den passive strategi
- Historisk set er det et mindretal, der slår markedet over længere tid
- Risiko for lavere afkast
Passiv investering
En passiv investeringsstrategi er, i nogen forstand, det modsatte af den aktive.
I stedet for at udvælge enkelt aktier og forsøge at slå markedet, accepterer du at få det gennemsnitlige markedsafkast. Hvis du går efter at ramme markedsgennemsnittet, passer den passive indeksstrategi bedst til dig. En passiv indeksstrategi betyder, at du investerer i papirer, der stiger og falder på samme måde som markedet generelt.
Det kan fx være de papirer, der er i et af de indeks du kan læse om i avisen eller se rapporteret på TV og nettet.
I praksis sker passiv investering ved, at du køber en investeringsforening eller fond der laver passiv indeksinvestering. Her er det vigtigt, at du holder øje med omkostningerne. Fonde og foreninger der investerer passivt kan fås helt ned til en årlig omkostning på ca. 0,25 % af det investerede beløb.
Et eksempel på en passiv investeringsstrategi, kunne være at købe sig ind i en investeringsforening der matcher det danske C25-indeks (De 25 mest handlede danske aktier). I stedet for at udvælge enkelte aktier i C25-indekset, køber du via foreningen en fordeling af alle aktier i indekset, der spejler den vægtning de forskellige aktier har i indekset i virkeligheden. På den måde får du (tæt på) det præcist samme afkast, som indekset i gennemsnit får.
Der er også omkostninger ved at købe sig ind i investeringsforeninger, men de er væsentligt lavere end ved de aktive forvaltere.
Fordele ved passiv investering
- Lave omkostninger
- Nemt at komme i gang og meget ”gennemsigtigt”
- Bedre afkast end flertallet af aktive investorer, der ikke kan slå markedet
Ulemper ved passiv investering
- Begrænsninger i sammensætningsmuligheder
- Mindre maksimalt afkasts-potentiale end ved aktiv investering
- Der spekuleres i farlige sider af passiv investering
Hvad skal du investere i ?
Hvad du skal investere i, afhænger dels af hvad du tror vil stige i værdi, og dels af hvor stor en risiko du vil løbe. Den mindste risiko opnår du ved at investere i obligationer med kort løbetid. De kan fx være udstedt af den danske stat. Udfordringen er, at afkastet for tiden er negativ, fordi renten er negativ. Hvis du investerer i aktier, er risikoen større. Hvis du køber mange forskellige aktier, bliver risikoen mindre, end hvis du investerer alle dine penge i kun én aktie.
Har du ikke selv viden om risiko, og sammenhængen mellem risiko og afkast, er der en god ide at spørge fx en rådgiver eller banken. Vær opmærksom på at rådgivere koster penge, og om der er en fornuftig sammenhæng mellem hvad rådgivningen koster, og hvad den kan tilføre i øget afkast. Obligationsrenter er meget lave for tiden, og det er ikke sikkert at en rådgiver kan ”tjene sine penge hjem”, ved at give råd om valg af obligationer der alle sammen giver 0 % i rente.
Hvis du ikke selv vil handle
Hvis du ikke selv vil stå for hele tiden at handle med værdipapirer, kan du som nævnt benytte en rådgiver eller banken. Du kan også investere via en investeringsforening eller en tilsvarende. Du kan læse med om investeringsforeninger her.
Du skal også være opmærksom på hvad en aktiesparekonto er. Du kan indsætte 100.000 kr. på kontoen og den giver dig en række skattefordele.
Du kan også vælge at sætte dine penge ind på en opsparingskonto. Nogle banker har høje indlånsrenter, som kan være en god investering. Du kan se de 3 banker, som har de bedste indlånsrenter nedenfor:
Note: Sammenligningen af alle produkter er med udgangspunkt i et indskud på 745.000 kr. Renten kan være anderledes ved mindre indskud.
Der skete noget uventet. Prøv venligst igen.
Der kommer nye spændende ting. Prøv igen om lidt.