Bankskifte (fra Nordea)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87308
    AnonymForfatter

    Hejsa

    Jeg er kunde i Nordea, hvilket jeg de sidste par år har været voksende utilfreds med. Især fordi jeg ikke synes de holder hvad de lover mig.

    Jeg har en gæld på ca. 75.000,- i forbrugslån. Jeg har hverken bil/ejendom som jeg betaler til. Jeg har altså virkelig minimeret mine udgifter. Nu har jeg så fået skrabet penge sammen til en tur til USA, og de vil ikke give mig et Visa/Dankort i de 4 uger jeg skal bruge det. Jeg har ikke haft dankort i mange år, da jeg sagtens kan leve uden det ellers. De har selv tilbudt mig et Visa-kort for lige over 1 år siden, hvor jeg takkede nej til det. Det at de nu ikke vil give mig det i de 4 uger, har fået mig til at sige STOP!

    Så… jeg vil gerne have en bank som er “billig" med forbrugslån, god service (ved godt det er relativt), og gerne også billig med lån til bil samt ejerbolig, da jeg regner med at flytte til Malmø indenfor de næste 5 år.

    Jeg er desuden på dagpenge pt., og regner med at starte på job igen i slutningen af 2006.

    #107392
    MichaelForfatter

    Hej

    Jeg forstår godt at du vil skifte, men dit problem er at du ikke er en særlig attraktiv kunde. Forbrugsgæld kombineret med manglende job er ikke specielt heldigt. Jeg vil derfor anbefale, at du venter med bankskifte indtil du har et fast job – det gør mulighederne noget bedre.

    Vedr. Visakortet, kan du jo prøve at oprette en alm. lønkonto i f.eks. Skandiabanken og så søge om et Visakort. Jeg ved ikke hvordan de vil se på din situation med manglende job, men umiddelbart tror jeg ikke det bør være et stort problem.

    #107394
    AnonymForfatter

    Det var også lidt det jeg tænkte, altså at oprette en konto (nok lønkonto) i en ny bank (hvis de vil give mig et visa-kort), og så bare beholde mine lån i Nordea. Men spørgsmålet er så netop hvilken bank det skal være!?

    #107398
    AnonymForfatter

    Skandiabanken er en af de billigste med udlandet.

    meeen – det ku osse være fristende at bruge pengene beregnet til USA-turen til at gnave af gælden i stedet. Tænk – når du en dag er færdig med dyre forbrugslåne-renter, så er der flere penge til tant og fjas i USA.

    #107400
    AnonymForfatter

    Det er ikke en mulighed. Desuden er det ikke en tant og fjas tur 🙂

    #107402
    AnonymForfatter

    En anden mulighed er Visa Elektron eller Maestro kort.

    Begge kort fungere som Visakort, men med den begrænsning at du ikke kan overtrække din konto. Du kan bruge det i de butikker der skilter med det og i hæveautomater (gælder også udlandet)

    #107404
    AnonymForfatter

    Jeg har et Visa Electron. Da jeg var i USA sidste fandt jeg ikke et eneste sted hvor de skiltede med at de tog det kort, heller ikke banker. Og de steder hvor jeg prøvede, virkede det heller ikke. Desuden var der heller ikke nogle bil-udlejnings-firmaer som ville acceptere det til leje af bil, selvom der stod mit navn på. Det skulle have et “rigtigt" Visa-kort.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.