Bankskift – Regler for legitimation ved korrespondance over mail/telefon
-
Indlæg -
Hejsa,
Jeg undersøger i øjeblikket markedet for et alternativ til min nuværende bank. Jeg har nu haft telefonisk dialog og mailkorrespondance med 5 banker, alle mellemstore og store banker i Danmark. Det er først i dialogen med den femte bank, i det her tilfælde Danske Bank, at jeg bliver mødt med et krav om at fremsende indscannet legitimation i form af både pas, kørekort og sundhedskort før at de kan fortsætte dialogen og vil behandle tilsendt materiale. Argumentet fra medarbejderen hos Danske Bank lyder at i følge ny lovgivning skal pengeinstitutter have fremsendt gyldig legitimation førend de kan behandle fremsendt materiale over post/mail såfremt der ikke har været et fysisk møde/rådgivning i filial hvor jeg allerede på forhånd har fremvist legitimation.
Jeg synes egentlig at det i princippet er et ganske fair krav og bankens sikkerhed for at jeg er den rigtige person bag henvendelsen. Det der undrer mig i dette tilfælde er at de 4 første banker jeg har skrevet og haft korrespondance med og som også har behandlet mit tilsendte materiale på intet tidspunkt har nævnt dette nye krav til legitimation.
Er der nogen der kan kaste lys over hvorvidt det blot er Danske Bank interne retningslinier der kræver denne sikkerhed for legitimation eller det rent faktisk er en ny praksis der er pålagt alle pengeinstitutter i Danmark?
Hvis sidstnævnte er tilfældet finder jeg det lidt bekymrende at kun én ud af de 5 banker rent faktisk retter ind i forhold til disse skærpede krav.
Venlig hilsen
Den undrende
Såvidt jeg ved så gælder legitimationskravet ved oprettelse af en konto. Vistnok én eller anden form for terrorlovgivning.
Du kan derfor udmærket have en lang korrespondance uden nødvendigvis at skulle legitimere dig. Det forhindrer dog ikke nødvendigvis DB i at kræve legitimation allerede ved første henvendelse.
Tror mest på at det er interne retningslinjer. Der er krav i hvidvaskningsloven om at banken skal forvisse sig om hvem den behandler penge for og i øvrigt indberette hvis der er tegn på hvidvaskning:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=141480
Nok for at kunne få ram på noget mafia (loven er fra et EU-direktiv). Men så længe banken ikke foretager sig noget der kunne hjælpe dig med at hvidvaske penge, så burde der ikke være noget problem.
Jeg har tidligere haft en tvist med front-level support i en bank angående hvidvaskningsloven. Supporten fulgte nogle interne retningslinjer der lå ud over hvad loven forlanger, men begrundede alligevel deres noget urimelige krav med at de ifølge loven skulle gøre sådan.
Hvorfor skal Danske Bank realitetsbehandle en henvendelse om et muligt kundeforhold, hvis de hurtigt kan se, ud fra det indsendte, at de ikke ønsker én som kunde.
Jeg kunde aldrig drømme om at sende alle mine papirer rundt til så mange banker uden først at have talt med en medarbejder fra hver bank for lige at høre mulighederne først.
Rettelse: kunde staves her: kunne.
PS:
Jeg ved der sidder mange herinde og har ikke andet at lave end at hænge sig i bagateller.
Man skal ikke blive så overrasket over, at interne krav pludselig bliver til “lovkrav", når en kunde rejser tvivl om hvem der kræver hvad.
Jeg har for nylig forsøgt at oprette en lønkonto i et pengeinstitut (hvor jeg i øvrigt har en pensionskonto i forvejen) – og nu kræver denne bank så med henvisning til hvidvaskningsloven, at jeg skal aflevere en fuld kopi af min selvangivelse eller give dem adgang til selv at kigge i min selvangivelse.
Jeg skylder ikke nogen noget og har ingen ønsker om limit på den lønkonto jeg anmodede om – og jeg har absolut ingen intention om at aflevere min selvangivelse for at få oprettet en lønkonto. Så det blev ikke til nogen lønkonto. Jeg bliver hvor jeg er.
Da jeg ikke skylder nogen noget er det ikke et rentespørgsmål men alene et spørgsmål om gebyrer og TILLID.
Hvor er du fantastisk Halli Hallo
Selvom jeg til tider synes du kan være spids i kommentarerne/spørgsmålene, så synes jeg samtidig at det er næsten helt fair.
Hvor er jeg enig.
Det kan da være fuldstændig ligegyldigt – og lysder også ligegyldigt for trådstarteren – så hvorfor dælen spørge.
Kravet om identifikation vil i alle tilfælde komme før eller siden.
Så hvorfor interessere sig for det, når man ikke aner en døjt om det…. Trådstarter spilder bankerne og mybankernes tid. Godt at DB ikke gider spilde deres tid…
Hej MyBanker!
Jeg har været så uheldig at blive uenig med min tidligere bank, som jeg mener i forbindelse med en andelsbolig har behandlet mig unfair.
Andelsboligen købte jeg inden jeg blev gift, ligesom min betalingsstandsning (andelsboliglån) skete inden jeg blev gift, så mit mellemværende med den tidligere bank er alene et problem mellem mig og denne bank. Gælden, som tvisten står om, er således “etableret" inden jeg blev gift.
For et 1½ år siden blev jeg gift, og min kone og jeg flyttede ind i en lejebolig.
Omkring maj måned i år blev jeg tilsagt til fogedretten i forbindelse med MIT mellemværende med min tidligere bank.
I fogedretten blev der gjort udlæg i blandt andet indskuddet i vor lejebolig – et indskud, som min kone og jeg qua vor fælles økonomi var fælles om at betale.
Nu er mit spørgsmål: Kan min tidligere bank gøre udlæg i indskuddet, som jo ikke alene er mit aktiv men også min kones.
Ja, der kan godt ske udlæg i fælles værdier
Svaret er IKKE helt korrekt.
Der kan IKKE ske udlæg i fælles aktiver, men kun i aktiver der tilhører skyldner. Ifølge det oplyste, er kun manden skyldner på gælden og hustruen bliver IKKE skyldner, blot fordi parterne gifter sig efter at manden stiftede gælden. Hun er kun skyldner på den gæld hun selv har stiftet, enten alene eller sammen med andre.
Havde lejligheden været lejet af konen havde hendes kreditorer kunnet foretage udlæg i indskuddet, uanset hvem af ægtefællerne der faktisk havde betalt dette og selv om pengene var lånt af 3. mand. Havde en långiver fået sikkerhed i indskuddet i form af transport i udlejers evt. fremtidige tilbagebetaling af indskud, skal udlægshaver naturligvis respektere dette.
Hvis lejligheden er lejet af BEGGE ægtefæller, kan der i fogedretten alene foretages udlæg i MANDENS ½.del af indskuddet.
Tak for svaret “morsdreng" 🙂
Det var sådan også lige min opfattelse af udlæggets gyldighed eller mangel på samme. Der kan naturligvis kun gøres udlæg hos en person (her min ægtefælle) i forbindelse med en gæld, vedkommende selv har stiftet helt eller delvist.
Men har du et bud på, hvad jeg nu gør, idet bankens meddelelse til udlejer om udlægget i indskuddet formentlig ikke er korrekt.
Der kan jo kun gøres udlæg i halvdelen af indskuddet – nemlig min halvdel.
Kan jeg bede banken om at meddele mig, hvad banken har skrevet til udlejer. Muligheden for at gøre indsigelse mod fogedrettens afgørelse er formentlig forpasset – desværre sad jeg og “sov i timen" under fogedrettens behandling af sagen.
Jeg siger IKKE at udlægget er UGYLDIGT, men at det kun kan være sket i skyldners aktiver, dvs. din andel af indskuddet, hvis I begge står som lejere på lejekontrakten. Er det kun dig der har lejet lejligheden er indskuddet dit, uanset hvem af ægtefællerne der rent faktisk har fremskaffet/betalt beløbet.
Så fortæl om lejligheden er lejet af dig, af din kone eller af jer begge.
Da et indskud sjældent tilbagebetales – helt eller delvis – når lejligheden fraflyttes, men anvendes til istandsættelse af lejligheden, vil der lige så sjældent bliv udbetalt noget til en eventuel udlægshaver, så spørgsmålet om udlæg i hele eller kun ½-delen af indskuddet har nok mest teoretisk betydning.
I øvrigt kan lejer selv begrænse udlejers fremtidige betaling af indskud til en udlægshaver, ved at undlade at betale den sidste eller de sidste månedlige huslejer i opsigelsesperioden.
Det er os begge, der står på lejekontrakten. Vi var ikke gift, da vi underskrev den nuværende lejekontrakt. Min nuværende kone underskrev sig med det efternavn, hun havde dengang. Nu har hun ved ægteskabet taget mit.
Jeg er klar over – men tak for bekræftelsen – at udlæg i indskud tit og ofte kan være Piet Heins berømmelige slag i luften for fornuften. I dette tilfælde synes det nærmest at være chikane fra bankens side.
Nu har vi ikke tænkt os at flytte, men i givet fald skal udlejer nok finde “småridser" m.m., der skal udbedres, så ja; der vil i givet fald intet være til banken.
Der skal ikke være tvivl om, at vi er kede at, at banken har meddelt udlejer om udlægget. Og – udlægget er nok gyldigt, men ikke i det omfang, udlejer underrettes om, og det vil vi da gerne have rettet op på, hvis det er muligt.
Om I var gift da lejekontrakten blev underskrevet, hvilket navn din kone underskrev sig med og hvilket navn hun benytter i dag er UDEN nogen som helst betydning, det afgørende er alene, om I begge er lejere – dvs. underskrev lejekontrakten..
At udlæg i indskud er chikanøst er ikke rigtigt. Det eneste en kreditor kan gøre i fogedretten, er at begære udlæg i skyldners udlægsegnede aktiver, og her har du kun kunnet anvise det fremtidige og eventuelle krav på tilbagebetaling af indskud. Så det er da klart, at banken begæret udlæg foretaget i dit eneste aktiv.
Det er dig der som skyldner skal anvise de aktiver der kan foretages udlæg I og hvis du IKKE har oplyst, at I begge var lejere, er udlægget foretaget i hele indskuddet og du har som du selv oplyser virkeligt sovet i timen.
Henset til at der i praksis til sin tid næppe vil blive noget af indskuddet tilbage til udlægshaver, kan det i praksis og af omkostningsmæssige grunde næppe betale sig at gøre noget ved sagen.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.