Bankskift og realkreditlån

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #95103
    AnonymForfatter

    Hej med jer,
    Vi er efterhånden ved at være godt trætte af vores bankrådgiver og har ikke længere tillid til Nordea som vi føler har snydt os godt og grundigt. Vi er ved at indhente tilbud fra andre banker, men hvad kan vi forvente af dem? Vi er interesserede i at flytte alt hvad vi har fra Nordea inkl realkreditlån til en anden bank. Vi er gode kunder med en rigtig god økonomi. Da vi optog realkreditlån fik Nordea vores hus vurderet (nybyggeri) og vi har altid ment at denne vurdering var ALT for lav. Dette er nu bekræftet af en 2nd opinion fra en anden bank (her 4 år efter) som har vurderet vores hus til værende 800.000 kr. mere værd end Nordea. Hvordan skal vi forholde os til dette overfor Nordea? Vi har holdt et møde med dem hvor de nægter ethvert ansvar. Vi har jo betalt mere i bidrag pga dette samt vi kunne have lånt mere hvis en vurdering fra Nordea havde været højere dengang. Nu har vi været nødt til at låne penge udenom RK da der fortsat manglede at blive gjort noget ved huset. Det er lidt af en jungle men er vi på rette spor med at være oprørte over dette eller er det meget naturligt at bankerne vurderer så lavt? Kan vi få en ny bank til at overtage det hele fra Nordea og hvad med RK lånet? kan vi flytte det nu her eller skal vi vente til det skal refinansieres (F5) til oktober 2016? Så helst det hele bare blev flyttet med det samme.

    #217672
    thsvForfatter

    F5-lånet skal opsiges og det koster typisk pænt ekstra på kursen at opsige F5-lån 10 måneder før refinansiering.
    I mange områder er huspriserne jo steget pænt på de 4 år, så 800.000 kr er fe.ks. mindre end 150 RKR-kvm i Kbh. by, der kostede omkring 3,3 mill. for 4 år siden og koster ca. 4,3 mill. i dag og de fleste nye huse er jo mere end dette.

    Det kan let være billigst blot at få et tillægslån på de 640.000 kr ekstra eller hvor meget I nuhar brug for, da dit startindlæg indeholder alt for få faktuelle oplysninger til at man kan vejlede ud fra det.

    Pas på med ikke lade din vrede bestemme og foretage et skift der koster jer penge!

    #217674
    MichaelForfatter

    Enig med thsv. Undgå at lade følelserne afgøre hvad der er bedst, men forhold jer til faktuelle data. At kalde det snyd fra Nordeas side er nok lige i overkanten for I har sådan set blot modtaget et tilbud for 4 år siden som I frivilligt valgte at tage imod. I kunne jo såmænd blot være gået andetsteds på daværende tidspunkt.

    Vent med at flytte RK-lånet til næste refinansiering. Indtil da kan I jo uden problemer flytte lønkonto mv.

    #217678
    testForfatter

    Jeg synes da bestemt at du skal undersøge mulighederene. Tal med alle storbankerme. Du er jo en attraktiv kunde. Hvem siger at du nødvendigvis skal indfri før tiden bare for at lave et nyt lån?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.