Bankskifte og Totalkredit

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89253
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg overvejer at skifte bank, da gebyrshowet i Forstædernes Bank efterhånden er blevet lidt for sjovt:-(
    Spørgsmålet er, hvad det betyder for mit realkreditlån, der er hos Totalkredit? Den bank jeg overvejer at skifte til er ikke Totalkreditformidler.

    Jeg går ud fra, at jeg mister min online-adgang til lånet, som jo foregår via webbank, men er usikker på, om der er andre konsekvenser, fx højere bidrag eller andre ubehageligheder?
    Og hvor går jeg hen, hvis jeg fx vil omlægge lånet?

    Nogen, der har erfaring at være Totalkreditkunde i en ikke-Totalkredit bank?

    Mvh
    Thomas

    #137994
    AnonymForfatter

    Jeg har sammme spørgsmål…ingen der kan hjælpe??

    #138000
    AnonymForfatter

    Du kan da bare beholde banken, men lade være med at bruge dem 🙂

    #138052
    AnonymForfatter

    Der er vandtætte skodder mellem din bank og realkreditinstituttet. Der må ikke udveksles oplysninger mellem dem uden dit udtrykkelige samtykke. At du skifter bank har derfor ingen betydning for hverken bidragets størrelse eller hvad du skal betale i gebyrer mm. Hvis dit nye pengeinstitut ikke samarbejder med Totalkredit vil du ikke længere kunne se dit lån via Netbank.

    Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål vil jeg foreslå dig at du kontakter Totalkredit direkte, så vil de kunne besvare dine spørgsmål.

    #138056
    AnonymForfatter

    Det er et godt spørgsmål, du rejser. Det er nemlig et problem, når man er kunde i Totalkredit og skifter til bank, der ikke samarbejder med Totalkredit. Jeg har selv været kunde i Forstædernes Bank, men neddroslede samarbejdet for flere år siden, da jeg bl.a. ikke bryder mig om deres salgsmetoder. Derudover er der et frygteligt besvær med kreditvurdering og oplysninger, hver gang der skal omlægges et lån. Det er heller ikke altid lige hensigtsmæssigt at blande sit pengeinstitut ind i realkreditfinansieringen. Der kan opstå uheldige situationer, da pengeinstitutterne i krisetider først og fremmest varetager egne interesser, og hvor man ville stå bedre med placering af realkreditfinansieringen i et uafhængigt selskab.

    Jeg valgt at skifte til BRFKredit, hvor jeg oplever, at tingene er meget enklere, og frem for alt skal jeg ikke stå skoleret i en bank, jeg havde mistet al respekt for.

    Problemet med Totalkredit er, at de er bange for at træde samarbejdsbankerne over tæerne og dermed risikere at miste nogle gode salgskanaler. Derfor oplever man desværre som forhenværende kunde i et af de samarbejdende pengeinstitutter, at der ikke er meget hjælp at hente hos Totalkredit, der blot henviser til pengeinstituttet, hvor man optog lånet.

    Jeg kender et aktuelt eksempel, hvor en ældre kunde i Nordjyske Bank tilrettelagde sin nedsparing, bl.a. med en stor kassekredit, hvor det blev aftalt, at renten skulle reguleres efter Nationalbankens indskudsbevisrente. For et stykke tid siden blev kunden opmærksom på, at renten var højere end den skulle være. Bankens svar var, at på grund af krisen var renten forhøjet, som de havde lov til og som var blevet meddelt i dagspressen. Efter klage til banken refunderede banken de for meget opkrævede renter, men i samme brev kom undskyldningen i form af en opsigelse af hele engagementet med 3 måneders varsel. Kunden har lån i Totalkredit, men afskæres nu fra nye lånemuligheder i Totalkredit, da kunden ikke kunne drømme om at samarbejde med en bank, der er så ussel at løbe fra aftalerne.

    Jeg har flere gange opfordret Totalkredit til at ændre forholdene, da jeg mener, at forbrugerne lades i stikken. Det burde være en sag for de relevante myndigheder.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.