Bankskifte – hvad skal man være opmærksom på/forhandle om?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91874
    AnonymForfatter

    Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ny i det her. Jeg har haft den samme bank hele livet, og den er som sagt lige krakket.

    Har nu været ude og har haft samtaler med henholdsvis: Sydbank, Lån og Spar Bank og Arbejdernes landsbank og jeg venter på et møde med Jydskebank.

    Jeg brød mig ikke om Lån og Spar bank men Sydbank og AL er ved at udarbejde nogle konkrete tilbud til mig. Jeg er bare virkelig bange for at skrive under for jeg er bange for at jeg ikke spørger ind til/ eller forhandler om de rigtige ting.

    Jeg har en ejerlejlighed og har derved en realkreditlån (der kommer til at være uændret), min mand har et boliglån med sikkerhed i min lejlighed og jeg har en boligkredit også med sikkerhed i min lejlighed… Ellers har vi “kun" lønkonti, pensionsops, børneops., budgetkonti, feriekonto.. og forbrugskonti…
    Det eneste jeg egentlig har spurgt ind til var renten på boliglånet og vi har snakket om muligheden for at lægge min kredit og min mands boliglån sammen..

    Men hvad skal man ellers spørge ind til. Er der nogle vigtige gebyrer som de ikke umiddelbart oplyser om som man skal spørger ind til?

    Håber der er nogen der vil hjælpe mig med at blive klog på emnet, for det er virkelig en jungel..

    På forhånd tak

    Mvh
    Michelle

    #168190
    AnonymForfatter

    Det er jo de forskellige boliglån – der betyder meget i jeres budget – og I behøver jo ikke at samle alle konti i samme bank.
    Jeg kan anbefale, at I taler med Handelsbanken – de er gode til boliglån.

    #168196
    AnonymForfatter

    Du kan sige til bankerne at du ønsker en komplet oversigt over rente og gebyre osv., hvor alle de ydelser du ønsker, de skal efterkommer dit ønske om en sådan konkret oversigt hvis de ønsker at tilbyde ydelserne.

    Dermed kan du sammenligne det totale bagefter, husk at lån skal opgøres i Årlig Omkostninger i Procent, da det er det eneste du direkte kan sammenligne. ÅOP er inkl. rentetilskrivninger og gebyrer.

    #168210
    AnonymForfatter

    Tak for svar. Det er nemlig helt præcis boliglånet der vejer tungest i vores budget lige pt… Så tror da bestemt at jeg vil tale med Handelsbanken hvis de kan anbefales. Man kan jo ikke forhøre sig for mange steder 🙂 Jeg var bange for at jeg havde stirret mig blind og kun kiggede på boliglånet og så alt andet blev dyrere eller at vi blev dårligere stillet.

    Min mands boliglån ligger på ca 130.000kr og min boligkredit ligger på ca -50.000kr. Og udfra hvad jeg kan se er hans nuværende aftale ret dårlig han betaler 10% i AOP. Jeg betaler pt. 6,25% på min boligkredit. (lejligheden er kreditvurderet til 1.100.000, og realkreditlånet er på 1.030.000kr)

    Så vidt jeg kan forstå er min kredit rent faktisk ret billig og indtil videre er der ikke nogen af de andre der kan matche det, men jeg bliver tilbudt at de to (lånet og kreditten) bliver lagt sammen til et samlet boliglån med en rente på et sted mellem 7-8%. Jeg kan ikke rigtig gennemskue om det er en god forretning. Min mand skylder jo mest så hans andel bliver billigere (og den vejer jo tungest) men min bliver dyre.
    Har i nogen forslag til en bedre løsning eller er det en god løsning? Ville være noget der taler imod at lægge lån og kredit sammen? Jeg er blevet gjort opmærksom på at hvis det bliver et fælleds lån som hæfter jeg også for halvdelen af gælden hvis min mand og jeg skulle blive skilt, men det er jeg indforstået med.

    #168234
    AnonymForfatter

    Sæt dig generelt ind i bankens gebyrpolitik (er der gebyr for valutaveksling, visakort mv.) og kig på lånenes ÅOP.

    De vil sikkert gerne have at du flytter realkreditlån til deres eget institut mod at du så får bedre renter på boliglån mv. Men sørg så for at banken betaler gebyr for ændringen.

    Rygtet siger at Jyske Bank er en dyr bank.

    #168270
    HalliHalloForfatter

    Jeg tror nu ikke at Jyske Bank er dyrere end hverken Danske Bank eller Sydbank, snarere tværimod.

    I hvert fald ikke for en almindelig gennemsnitskunde.

    #168274
    testForfatter

    tror og rygter. fantastisk

    bank skifte.
    lav en liste over hvad der betydernoget for jer ved en bank og hvilken ydelser i bruger.
    check vilkår priser og gebyrer og find den pakke der passer på jer.

    #168276
    thsvForfatter

    Kan I virkelig styre alle de konti?

    Og hvilken rente får I på de forskellige opsparingskonti?

    Og hvilken rente på de 2 lån?

    Lyder helt klart som om en Totalkonto, som Jyske Bank jo tilbyder vil kunne spare jer for mange renteudgifter.

    I bør have en konstruktion som følgende:
    Boligskøbsprioritet som udlån (Boliglån 80-105% af boligens vurderede salgspris)
    Tilhørende indlånskonto med 4,95% i rente, dækker løn, budget og diverse opsparing i banken.
    2 forbrugskonti med dankort til de daglige indkøb, hvor der overføres et fast beløb hver måned (eller uge)
    Børneopsparing er ok, pensionsopsparing droppes, indtil I er gældsfri, pensionsordning via arbejde er nok, og ellers er afdrag på boliggælden vigtigere.

    Jeg lægger op til, at I besøger Nordea, da jeg tror at de er billigst for jer.

    Men drop alle de mange konti, og saml opsparing på en modkonto til jeres lån eller kredit, hvor renten er højere.

    #168278
    thsvForfatter

    så er jeres 1. prioritet at afdrage det dyre lån først.

    I behøves principelt ikke at skifte bank endnu, måske det er bedre at sanere jeres økonomi først, så I ikke har de mange konti med indestående, og lån, som I betaler højere rente på.

    Hvad er renten på boliglånet?
    ÅOP er jo inkl. nogle omk. som allerede er betalt, så det er reelt kun renten, der er vigtig.

    Er din boligkredit ligesom en kassekredit?

    #168280
    thsvForfatter

    Mit 1. forslag (Nordea) er fremtid, ligenu er I jo teknisk insolvente, da ejerlejligheden er faldet i værdi siden realkreditlånet blev givet.

    Men overvej den simple konstruktion med så få konti som muligt, og ikke opsparing til lav rente til forskellige formål, det bør være poster i et budget, og evt. skævheder udlignes evt. med en kassekredit (DBs 24/7 er jo billig i rente).

    Din boligkredit lyder til at være ok rente, så udnyt den maksimalt, og afdrag al opsparing på din mands dyre boliglån, så dette lån er afdraget på 2 år (evt. mindre), og erstattes med kassekredit til ferie mv.

    Jeg ville nok ikke skifte bank i jeres tilfælde, da i nok bliver tilbudt for dårlige renter, og der påløber nye gebyrer, hvorved jeres gæld forøges.

    #168378
    AnonymForfatter

    Re: Gummisko:
    Tak for rådet mht at spørge ind til gebyrer for at flytte vores poster. Dem er der ingen af bankerne der har nævnt før jeg spurgte ind til det.
    For nu er det kommet frem at det vil koste os 1.400 kroner i tinglysning for overførelse af pantebreve, samt flytning af pensionsopsparingerne. En del af min mands pension er investeret og dem har vi fået ar vide skal sælges og købes på ny for at flytteover. og der ville være et (uhh hvad var det det de sagde det hed) kurtage omkostning(?!) Men at de udgifter kunne banken muligvis godt tage på sig.

    Derudover havde jeg kreditrente på både min lønkonto og budgetkonto. Det kunne jeg få den gang fordi jeg samtidig var aktionær, men af hvad jeg har forhørt mig om indtil videre er der ikke renter på beløb under 50.000kr.noegn andre steder.

    Jeg har en kreditrente på 0,3% på budget kontoen og 0,125 på lønkontoen og det er da klart bedre end ingen ting.

    re: Test:
    God ide, er ved at sætte de forskellige gebyrer de tilbyder over for hinanden for at se hvad der bedst kan betale sig i forhold til hvad vi bruger. Jeg vidste ikke at man kunne finde deciderede gebyrslister. Tak 🙂

    Re: thsv:
    Først og fremmest tak for dine lange og detaljerede svar. Jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for at være helt med, men det er sådan helt konkrete råd jeg har brug for så tak for din tid og råd. Jeg tager dine spørgsmål og svar et for et.

    Kan I virkelig styre alle de konti?
    – Ja det synes jeg. Vi har faktisk oprettet de forskellige konti til forskellige formål netop for at få overblik. (giver det mening?) Vi har hver vores lønkonti naturligvis. Før var min boligkredit og lønkonto en og samme konto men jeg syntes at jeg havde svært ved at have overblik over mit rådlighedsbeløb og ville helst ikke komme til at bruge af kreditten. Så den fik jeg sat separat for, for at i stedet kunne betale ned på den. Pensionsopsparingskontierne bruger vi ikke men oprettede dem dengang der kom nye regler om pensionsalder for således at kunne bibeholde retten til de gamle regler. Så de konti passer sig selv. Vi har hver vores budgetkonti, fordi sådan har det været fra før og vi er kune lige blevet gift og derudover så står min mand for udgifterne på vores lejebolig som vi bor i og jeg står for udgifterne til min lejlighed og indtil at min lejlighed er ude af billedet har jeg ikke lyst til at lægge de to konti sammen. Så er der børneopsparingen, den er der ikke så meget at sige om. Så er der en ferieopsparingskonto, den ved jeg ikke om er nødvendig eller ej og det var bedre den kun var en post i budgettet, men kontoen koster os ikke noget (kun alternativ omkostningen ved ikke at lade pengene gå ind og dække for kreditten på bolig kreditten), så den eneste funktion den har er at vi husker at lægge penge til side. og til sidst er der min mands lån… den er der ikke så meget at sige om.

    Og hvilken rente får I på de forskellige opsparingskonti?
    – Kreditrenten på lønkonto: 0,125%
    – Kreditrenten på budgetkonto: 0,300%
    – Kreditrenten på Feriekonto: 0,125% (0,250% på 25.000kr og op)
    – Kreditrenten på madkonto: 0,125%
    – Kreditrenten på børneopsparing: 1,850%

    Og hvilken rente på de 2 lån?
    – Debetrente på min boligkredit: 5,235% (5,339% ÅOP)
    – Debetrente på min mands boliglån: 7,85% (8,084% ÅOP)

    Totalkonto:
    – Jeg har kontakte Jyskebank og har et mødet med dem i overmorgen, så hører jeg dem om totalkontoen. Tak for tippet. Jeg har været inde og læse lidt på deres hjemmeside. Synes at det virker en lille smule overskueligt, men kan samtidig godt se pointen i deres beregninger, hvor hvad der står i plus udlignes i det der står i minus inden renten bliver trukket.

    Indlånskonto på 4,96%?
    – undskyld men der tabte du mig… hvad går det ud på og hvor finder du den rente henne?

    Nordea/ Danske Bank:
    – Måske er jeg en smule gammeldags.. men jeg har bare en lille aversion imod både Nordea og Danske Bank. Hvilket nok også er grunden til at jeg har været i en mindre lokalbank altid. Det kan selvfølgelig godt være at hele den her tumult om omvæltning der er på bankmarkedet for mig til at ændre mening det må tiden vise.. . Har bare hørt så mange dårlige historier om folks erfaringer med de to. det må tiden vise.. men tak for rådet alligevel.

    Jeg er helt enig i at det er vores første prioritet at betale de dyre lån først. Og det kan godt være at vi venter med at skifte bank som du siger, men jeg har det bedst med at vide hvor vi står inden at banken for nye ejere. Du skriver at det er en god ide at sanere vores økonomi først..jeg prøver 🙂 🙂 som du kan se. Vores situation pt er at jeg ikke har nogen indkomst da jeg skriver speciale, så jeg for først dagpenge når det er afleveret så vi lever af min mands indkomst indtil da. Så vi betaler så meget af som vores situation pt tillader, men jeg arbejder intensivt på at ændre vores økonomiske situation, men lige nu må vi arbejde med hvad der er.

    Ja min boligkredit svarer til en kassekredit. Den står på -50.000kr (med et loft på -90.000kr)

    Så vidt jeg kan regne mig frem til er vi teknisk insolvente med: 117.000kr (beregnet ud fra værdien af lejlighedn fratrukket, realkreditlånet, min mands lån og min kredit).

    Jeg ved ikke hvordan skulle bruge min kredit optimal som du skriver…. Skulle jeg så overfører det rådighedsbeløb jeg har på kreditten til min mands lån? Og så skulle han stadig betale af på sit lån samtidig med at btale mine mer omkostninger på renterne?
    Det bliver lidt kringlet..

    Tusind tak for svarene…. jeg er virkelig taknemmelig

    Ha’ en god dag…:)

    #168380
    thsvForfatter

    Ja, Nordea tilbyder 4,95% i rente på indlån som modkonto til deres boligkøbsproioritet, som I kunne benytte, hvis I ikke var insolvente.
    Det er en konto ligesom din boligkredit.

    Næste step, hvad er indestående på de forskellige konti med lav rente, jeres opsparing står jo meget bedre på din boligkredit til over 5% i rente, eller endnu bedre som afdrag på din mands gæld til næsten 8% i rente.

    I skal have en fælles konto, hvor lån går ind, det kan være din boligkredit, her står osse al opsparing, de er fremover blot et tal i regnearket.
    Din mands lån nedbringes mest muligt, kan der afdrages f.eks. 50.000 kr på dette lån sparer I jo 4.000 kr i renter om året.

    Nordea har vist altid været billige, men har osse en aversion mod deres fordelsprogram, men i det mindste har de ensartede takster til alle, modsat DB, hvor man skal forhandle for at få den rente, de bør tilbyde alle gode kunder.
    DB er derimod billige, hvis man skal selv eller er ung (under 28), deres 24/7-kassekredit er blandt landets billigste forbrugslån.

    Udover kreditten har I så en konto hver med dankort, hvorpå jeres månedlige rådighedsbeløb overføres. Jeres gammeldags stil med så mange konti gavner jo kun banken, som blot betaler ører i renter men får 5 og 8% i rente af jeres gæld.

    Jeg kan ikke helt forstå din indstilling med din mands økonomi og din egen, er I ikke goft og har fælles økonomi?

    #168382
    thsvForfatter

    Jeg forstår ikke, hvad du mener med dette?
    Er I ikke gift, og har dermed fælles økonomi?
    Ellers er det på tide at få det, og få ryddet op i de mange konti, som kun er til gavn for banken.
    Jeres opsparing står meget bedre på din kredit, ligesom din mands banklån til høj rente bør afdrages først! Når det lån er ude af verdenen, kan I begynde at tænke på opsparing.

    #168384
    thsvForfatter

    Vi har en kreditrente på 2,65 på budgetkontoen, da vi jo benytter modkontoen vil vores boligprioritet til dette formål, ligeledes går vores store månedlige overskud ind på denne konto, som vi har finansieret 2 bilkøb og et nyt køkken fra (godt i tiden som Eik/Skandiabanken kunder).

    0,3 og 0,125% i rente er ingenting, når man betaler næsten 8% i renter på sin gæld til samme bank.

    #168390
    AnonymForfatter

    re: thsv:
    Du er godt nok hurtig… 🙂 det tog mig næsten 2 timer at skrive det andet indlæg….hmmm.. Jeg tygger lige på dit indlæg kan ikke nå at svare på det hele i aften…

    Men lige hurtigt

    Jo vi er gift… men har kun været det 6 mdr så vi har aldrig rigtig fået taget snakken om fælles økonomi. I teorien har vi fælles økonomi i kraft af vi har fordelt udgifterne imellem os, men vi har de samme konti som før vi blev gift…

    4,96% i rente på indlån det lyder godt nok billigt… men som du selv skriver bliver det jo nok ikke aktuelt for os i vores økonomiske situation som den ser ud nu.

    Du har nok ret at vores måde at gøre det på er gammeldags… men har aldrig prøvet andet og ingen af de bankrådgivere jeg har snakket med indtil videre har foreslået mig noget andet så for at være helt ærlig havde jeg slet ikke overvejet at ændre det…. Men prøver at kigge på det igen…

    Din kreditrente på 2,65% lyder helt vild i mine øre….. der er noget jeg må revurdere i vores økonomi..

    endnu en gang tak 🙂

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.