Bankskifte midt i husbyggeri – er det mon muligt

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • HabermasForfatter
    Indlæg
  • #93024
    HabermasForfatter

    Vi er midt i et husprojekt, hvor der endnu ikke er taget et spadestik, idet vi stadig er i projekteringsfasen, dvs. vi er ved at søge byggetilladelse. Byggeriet går formentligt i gang i løbet af 2 mdr.

    Mit spørgsmål går på, om det mon er muligt at skifte bank midt i sådan et projekt, eller om det vil være nemmest at vente, til huset står færdigt og er refinansieret?

    Grunden til at vi ønsker bankskifte er hverken dårlig økonomi eller lign, men udelukkende, at vi efterhånden er utilfredse med Danske Bank og deres evindelige forhøjelse af renterne.

    Vi har en god økonomi med en årsindtægt på ca. kr. 1,2 mio. Entreprisen er projekteret til kr. 3.850.000.

    Grunden er købt til kr. 1.000.000 og er p.t. financieret via et boliglån på kr. 700.000 (rente 6,2) og et realkreditlån på kr. 300.000 (rente 1,2).

    Hele entreprisensummen betales ved indflytning, hvorefter der sker en revurdering af huset samt refinansiering.

    Vi har ingen gæld, hverken bil eller forbrugsgæld, og vi har en lille opsparing på kr. 50.000, som vil være vokset til omkring kr. 100.000 ved indflytning om ca. 6-8 måneder.

    Danske Bank har stillet bankgarantien og første rate på kr. 50.000 er også finansieret gennem banken.

    Herudover har vi en ejerlejlighed i København, som vi har lejet ud de sidste 5 år. Dette løber rundt med et årligt overskud på ca. kr. 12.000, og der er friværdi i boligen på ca. kr. 200.000. Lejligheden skal ikke sælges, men fortsat lejes ud.

    Hvad er jeres bud. Skulle vi forsøge os, om der er nogle banker der vil overtage os midt i hele roderiet, eller vil deres holdning være, at vi skal være færdige med projektet først?

    #183608
    testForfatter

    Det drukner i omkostninger og de andre banker har ogå hævet renten. Men held og lykke.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.