Gebyr Bankgaranti

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • MRP9000Forfatter
    Indlæg
  • #95311
    MRP9000Forfatter

    Håber nogle der ude kan give mig en afklaring på dette spørgsmål:

    Mig og min kæreste skulle købe et rækkehus(projektsalg), vi får underskrevet købsaftalen hvori der står hvordan den Bankgaranti som sælger kræver skal lyde. Vi går så i banken med den købsaftale og han vil så kigge på det og få sendt den Bankgaranti afsted. Vi går så i 2 uger i god tro om at alt er på plads, da vi modtager et opkald fra mægler om at den garanti som vores bank har stillet ikke er den som de har bedt om i aftalen, så derfor vil de ikke godkende den. Vi er så i dialog med banken som siger at den garanti som sælger vil have kan de ikke stå inde for, og derfor ikke give dem den. Vores bankrådgiver fortæller os at vi kan evt prøve andre banke. Vi finder så en bank som intet problem ser i det, og derfor laver den garanti som sælger kræver, og vi skifter bank.

    Efter bank skiftet har vores daværende bank trukket 2500 kr for den ubrugelig bankgaranti som de stillede til at starte med. Jeg tænker om det kan være rigtig at vi skal betale for en garanti som de har lavet som ikke var den som vi skulle bruge? Altså vi går i banken med et papir hvor der står den garanti vi skal bruge, og uden at snakke med os om det laver banken en helt anden garanti som vi så kommer til at hæfte for?

    Er det os som er galt på den eller hvordan?

    #220948
    testForfatter

    hvis den første bank har stillet en garanti har de jo lavet et arbejde. Det er så dig der skal argumentere for at det arbejde de har lavet ikke er i overensstemmelse med det du har bedt om. Som du beskriver forløbet var din ordre en bankgaranti som i aftalen.

    hvis jeg var dig ville jeg argumenter ud fra at de ikke ha lavet det de har fået i opdrag. Dokumentere det så godt du kan og sende det til bankens klage ansvarlige i din gamle bank.

    jeg har set krav til bankgarantier i forbindelse med projekter som ikke var fair som jeg vil her ikke helt afvise at din første bank kan ha haft ret i at kravet til bankgarantien ikke var acceptabelt. Men det kan jeg jo ikke vide om er tilfældet her 🙂 Held og lykke med klagen

    #220970
    MRP9000Forfatter

    Tak for svaret, jeg vil prøve at gå videre med det.

    Ville jo bare mene at banken burde kontakte mig eller evt mægler når de ikke kan gå med til den garanti sælger kræver. Hvertfald inden at de bare sender en standard garanti afsted. Ville svare til at man går i hth og bestiller et køkken i hvidt og da det så er udsolgt montere de bare et rødt og sender regningen 🙂

    #220972
    morsdrengForfatter

    Enhver aftale som du indgår med andre,, kan indeholde vilkår som kan være så risikable eller mindre favorable for dig, at aftalen aldrig burde have været indgået på de pågældende vilkår. En bankgaranti går du på, at banken på dine vegne har forpligtet sig til at betale garantikreditor pengene, når visse vilkår er opfyldt og derfor vil banken interessere sig for garantiens vilkår, særligt vilkårene for udbetaling af garantien . Garantien skal typisk betales enten på anfordring eller ved samtykke/dom.

    Hvis garantien skal betales på anfordring, er banken forpligtet til at betale, blot garantikreditor beder om det, hvilket kan være risikabelt for banken – og dig – hvis garantikreditor på udbetalingstidspunktet endnu ikke har leveret det han skal, her et nyopført rækkehus. Skal garantien udbetales mod samtykke/dom, kræver det, at du accepterer udbetalingen eller at garantikreditor indhenter en domstolsafgørelse på at du skylder ham pengene. I den sidste situation skal der meget mere til, før end banken – og i sidste ende dig – kommer af med pengene. Da jeg ikke kender garantien eller indholdet i din aftalen med bygherren, er det her naturligvis kun tale om eksempler.

    MEN banken burde have orienteret dig om, at man ikke vil stille garantien på de vilkår der fremgik af det indleverede udkast og hvorfor. I bedste fald kunne du måske have udnyttet din fortrydelsesret eller søgt sagkyndig rådgivning. Da banken ikke har gjort det, bør man efter min vurdering godtgøre dig garantiprovisionen.

    Men jeg synes at du skal finde ud af, hvorfor banken IKKE ville stille garantien på de vilkår som bygherren ønsker, for det kan tyde på, at den aftale du har indgået er mindre fordelagtig eller for risikabel for dig. Nu har du indgået aftalen om køb af huset, så der er næppe meget en rådgiver kan gøre for dig på nuværende tidspunkt. Men afhængig af, hvori det risikable eller mindre fordelagtige består, kan det ikke udelukkes, at en juridisk rådgiver kan medvirke til at begrænse eller eliminere din risiko.

    #220998
    HalliHalloForfatter

    MRP9000

    Hører vi fra dig igen, når du har været i banken for at høre, om ikke det er en fejl, at du har betalt for garanti, der var værdiløs?

    #221022
    MRP9000Forfatter

    Takker for svarene.

    Jeg skal self nok give en tilbagemelding så snart jeg har hørt nærmere 🙂

    #221030
    testForfatter

    du bestemmer naturligvis selv hvad du vil melde retur . Jeg kan kun opfordre til at du ikke bringer personlig oplysninger.

    Personligt er jeg mere interesseret i at vide hvad det var den første bank ikke kunne lide ved den kravet til bankgarantien og hvorfor de tilsynladende gjorde så lidt for at kommunikere det til dig. Det er også der hvor du risikere ikke at få ret i din klage. Altså hvis banken klart og tydeligt informerede dig om deres problemer med kravet til garantien.

    #221096
    Berit MonradForfatter

    Hvordan forhandler man med sin bank (ved hjælp af en uafhængig finansrådgiver eller hvad ?

    #221098
    testForfatter

    En forhandling er vel en udveksling af ønsker og synspunkter krydrer med den usikkerhed man kan skabe hos modparten.

    Så der gør du vel selv med mindre du har råd til at ansætte folk til det.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.