Op-konvertering af obgl-lån

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • fk2001Forfatter
    Indlæg
  • #87742
    fk2001Forfatter

    Den lange rente ser nu endelig ud til at være stigende. Flere kreditforeninger har i dag åbnet for 6% obligationer.

    Jeg sidder selv med et 4% obgl lån som jo selvfølgelig gerne skulle konverteres til ”noget andet” på et tidspunkt. Spørgsmålet er jo blot om det kan betale sig.

    Egentlig var ideen at konvertere til en boligprioritet ved Skandiabanken, når renten engang har stabiliseret sig, men som det ser ud nu kan det faktisk ikke betale sig. På trods af en kurs på ca. 88 (min 4% obgl) og skandiabankens nok bedste rente på boligprioritet så bliver min kvartalstermin kun sænket fra 10.250 kr. til ca. 9.300 kr. Ikke engang en tudse pr. kvartal. Og eftersom renten er højere så er afdraget jo mindre, derved mindre opsparing i boligen.

    Ok, en konvertering af denne type skulle være med henblik på at få en lavere rente over de næste år, men risikoen står da vist ikke mål med gevinsten, i hvert tilfælde ikke lige nu. Forskellen mellem den korte og den lange rente må stadig være noget mindre end hvad den har været tidligere.

    Jeg har ikke regnet på hvad det vil koste at op-konvertere til en 6% obgl, men jeg læste i avisen at den månedlige ydelse stiger med ca. 60 kr/md. Hvis dette er rigtigt må man sige at risikoen ved en boligprioritet ikke rigtigt står mål med besparelsen.

    #113016
    AnonymForfatter

    Hej FK

    Dette link siger meget godt…

    http://www.business.dk/article/20070613/dinepenge/70613036/

    Desuden skal du være opmærksom på at hvis du konverterer op så kan du risikere at stå tilbage med en ilikvid obligation da serien nok ikke bliver så stor (grundet SDRO)- dvs at prisen på obligationen kan være svær at værdifastsætte hvis renten bliver ved med at stige….

    Derudover er det gratis at vente til efter 1.7 i tinglysning hvis man holder sig inden for lånerammen…

    #113032
    fk2001Forfatter

    Ja det læste jeg godt nok i bunden af en avisartikel. Betyder det at det faste gebyr på 1400 forsvinder?.

    Hvad koster det hvis man vil have pantebrevet forhøjet?

    Der har ikke været skrevet meget om dette, eller er det blot mig der har overset det. Det plejer da nok at være velbeskrevet i avisen når regeringen tilføjer eller fjerner skjulte skatte.

    #113040
    AnonymForfatter

    Nej, der har ikke været skrevet meget om det – men hvis jeg var dig ville jeg i hvert fald passe på at omlægge nu – mest pga. at obligationsserien kan blive ilikvid.

    #113044
    fk2001Forfatter

    Det var nu ikke fordi jeg absolut ville omlægge lån nu. Som jeg skrev i første indlæg så mener jeg stadig at spændet mellem den lange og korte rente stadig er for lille sammenlignet med historien, hvilket nok betyder at spændet øges lidt endnu. Og den korte ved vi jo stiger hen over sommeren med mindre noget ikke går som forventet.

    Det skal blive spændende at se om 7% obgl skubber 6%eren væk allerede i år. I så fald har du ret i at 6%eren ikke bliver særlig likvid.

    #113318
    AnonymForfatter

    Jeg har fulgt jeres dialog her på mybanker om opkonvertering. På Nykredits nye weblog er der i øjeblikket også en diskussion i gang, som måske kan give lidt indspark til overvejelserne.

    Se dette link http://weblog.nykredit.dk/oekonomibolig/weblog/?p=67

    🙂 Michael Ager Carlsen / Nykredit

    #113326
    AnonymForfatter

    Fortæller det noget om de nye SDO og SDR´ere?? eller de nye tinglysningsregler…

    Mener det er forkasteligt at NYKREDIT, BRF ligefrem anbefaler en omlægning – det er en risikabel affære, for hvor stor en serie vil det blive? For at kunne opnå SDRO status skal serien lukkes 31.12. Og hvad med de nye tinglysningsregler? Pantebrevet skal tinglyses EFTER 1. juli for at kunne blive omfattet af de nye regler…..

    #113330
    fk2001Forfatter

    Der var en interessant artikel den 22/6/07 i jp.dk om at totalkredits 4% uden afdrag, ikke er faldet så meget i kurs som andre realkreditselskaber pga, at der er nogle store investorer der kunstig holder kursen oppe. Nu ved jeg ikke hvor stor denne serie er men noget ligende kunne nemt ske med 6%eren hvis der åbnes for en 7% inden for et års tid.

    #113336
    AnonymForfatter

    Det er ikke kun hvis 7’eren åbner, men der kan også blive lavet en ny 6’er serie…

    #113338
    fk2001Forfatter

    Hvorfor en ny?

    #113342
    AnonymForfatter

    Fordi den gamle serie skal lukkes 31.12 for at blive SDRO…….

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.