12 terminer eller 4? Første gangs køb

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • MazForfatter
    Indlæg
  • #384514
    MazForfatter

    Hej,

    Vi er et yngre par der netop har købt hus for første gang.

    vi har taget vores første huslån ved Nykredit, og i den forbindelse har jeg et spørgsmål.

    Det er sådan at vi har termin 4 gange om året. Det er 3x ydelse på en gang. Vi er jo vant til at betale leje en gang om måneden, så det er noget af en ændring.

    1) Er der overhovedet nogen fordele ved kun at have 4 terminer om året, fremfor 12?

    2) Det betyder jo reelt set at jeg skal lægge ydelse til side hver måned, så jeg har nok når der skal betales 3x ydelse på terminsdato? I så fald skal jeg have oprettet en ekstra konto til opsparing. Det virker da lidt dumt. Eller er der smartere måder at gøre det på?

    På forhånd tak!

    #384521
    morsdrengForfatter

    Det virker ikke som om I har fået rådgivning fra et Pengeinstitut i forbindelse med jeres huskøb. PI vil normalt udarbejde et budget for at kunne kreditvurdere køber og konstatere, om denne har et rådighedsbeløb som vil gøre det muligt at sidde i huset. Budgettet vil også danne grundlag for den budget- ellert terminskonto som typisk oprettes for at køber kan “spare op" til de fremtidige faste udgifter, som ikke nødvendigvis kun vedrører huset.

    For ikke så mange år siden, havde både realkreditlån og pantebreve kun 2 årlige terminer med forfald pr. 11.12. og 11.6. Det siger sig selv, at muligheden for at betale ½-års terminer med december eller juni lønnen var noget nær nul. I dag fås realkreditlån med kvartårlig eller månedlige terminer, men problemet med “opsparing" til betaling af fremtidige udgifter eksisterer stadig, også selv om realkreditlånet har månedlige terminer, da mange faste udgifter forfalder kvart-, ½-årlig eller endda helårligt. Ejendomsskat, renovation, el, fjernvarme, antenneforening, vand, ejendomsforsikring m.m. vil sjældent – om aldrig –  skulle betales månedligt, men vil have kvart-, ½-,  eller helårlig forfaldsterminer.

    Det er højst usædvanligt, at der ikke oprettes en budget- eller terminskonto i forbindelse med et huskøb.

    Ret henvendelse til jeres bank for at få nærmere rådgivning om jeres behov for en terminskonto.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.