-
Indlæg
-
24. januar 2008 kl. 9:46 #118650AnonymForfatter24-01-2008 9:46
I en forhandlingssituation bør man altid have øje for modpartens interesser.
En bankrådgiver er en sælger, som oven i købet ofte er enten provisions eller bonus lønnet.
Personligt ville jeg have ønsket, at jeg havde haft en uvildig rådgiver første gange vi skulle købe hus.
Vi havde fundet en nedlagt landejendom, og havde oven i købet været så heldig at få den presset knap 500.000 ned i pris.
Da vi kom til den afgørende finansiering fik vi besked på, at vi kun kunne få 70% belåning, og skulle låne de resterende 30% i banken. Begrundelsen var at det var en landejendom.
Noget nedslået gik vi hjem, og undersøgte diverse forums og internetsider, og her fandt jeg at reglen for 70% belåningen kun galt landejendomme med over 5 ha jord (vores var kun 4,7 ha).
Jeg ringede straks til vores bankrådgiver med disse oplysninger, og hun indrømmede jo også at dette var korrekt, men at vi alligevel kun kunne få 70% belåning. Hun havde talt med ejendomsmægleren/vurderingsmanden, og han sagde at der manglede nogle fodlister et par steder, og at huset derfor ikke stod som værende “færdigt".
Vi var presset på tiden, sælger nærmede sig en tvangsauktion. Skulle vi have huset skulle vi slå til nu, og vi valgte derfor at tage imod “tilbudet".
Vi knoklede på huset det efterfølgende år. Vi fik malet, sat manglende lister op, lavet ny gårdhave og fik i sat et nyt køkken op.
Nu mente vi huset stod som “færdigt", hvis man overhovedet kan tale om et “færdigt" hus.
Vi ringede til vores bankrådgiver, og fortalte at vi gerne ville have vores hus vurderet, og om muligt kunne få lagt lånene om. Det kunne ikke komme på tale vores hus kunne umuligt være steget så meget, og slet ikke i disse tider. Desuden havde det ikke den store økonomiske betydning for os om vores rente hed 5% eller 7,5%.
Det var dråben vi kontaktede derefter selv en ejendomsmægler. Vi blev meget overrasket over hans høje vurdering, og spurgte ham om det var til 80% belåning. Han så lidt overrasket ud, og sagde ja hvad skulle det ellers værre.
Vi fortalte ham at vi kun havde 70% belåning, og han svarede nej i har 80%. Vi fortalte ham historien, og manden blev mere og mere rød i ansigtet. Til sidst udbrød han “Så har hun fandmer røvrendt jer. Det var mig der var ude og vurdere jeres bolig for et halvt år siden, og jeg har sku’ aldrig sagt at det skulle være til 70%. Der skulle laves så lidt for at ejendommen kunne betragtes som liebhaver, og det kan den nu".
Tak for kaffe – Vi tog hans vurdering med ned til den lokale bank, og de ville meget gerne have os som kunder. De havde deres egen vurderingsmand ude, og vi fik en fornuftig rente.
Alt i alt med renter og mistet potentiel kurs gevinst har disse dyrt købte erfaringer ca. kostet os et 42″ B&O fladskærm til stuen.
Ja – Vi har været meget dumme og meget naive, men det tror jeg mange førstegangs købere er. Derfor overrasker det mig, at du sådan afskriver en uvildig rådgiver.
En uvildig rådgiver vil tjene på dig, men det er jo ikke ensbetydende på at du vil tabe på det.
Jeg har siden startet egen virksomhed, og er der blevet meget bevidst om værdien af min tid.
I starten brugte jeg oceaner af tid på regnskaber mm. Jeg fandt da hurtigt ud af at en revisor elev kunne bogføre langt hurtigere end jeg. Desuden koster hun kun 300 kr. i timen, hvilket er billigt set i forhold til de 1200 kr.. i timen som jeg selv kunne have faktureret en kunde i stedet.
Desuden ville jeg aldrig kunne optimere skatten på samme måde som en revisor. Medmindre jeg brugte 8 timer om dagen på at læse lovbøger.
Jeg bruger min tid på det jeg er ekspert i, og betaler mig til ekspert viden, hvor jeg selv mangler den. Alt andet er spild af tid, og derfor også penge.
Det tager tid at sætte sig ind i tingene, og du vil aldrig opnå den samme viden og ekspertise, som en der bruger 40 timer om ugen på det aktuelle emne.
Din teori om at uvildig rådgivning er spild af penge, og at man bare kan sætte sig ind i tingene.
Holder kun hvis din tid ingen værdi har.24. januar 2008 kl. 10:44 #118652AnonymForfatter24-01-2008 10:44Arguemetet giver sikkert god mening for en selvstændig erhvervsdrivende, hvor tid er en væsentlig restringerende parameter.
Omvendt mener jeg ikke det giver specielt meget mening for en lønmodtager, som de fleste jo er, med et typisk 8-16/17 job, fri i weekenderne, et menneske som har generel interesse i samfundet og som kan li at vide bare lidt om hvordan tingene fungerer. Det er ikke speciel tidskrævende at sætte sig ind i hvordan et realkreditten fungerer, og ej heller uinteressant.
Herudover er der unægtelig stor forskel på standardbelåning af parcelhuse eller ejerlejligheder versus belåning af landbrugsejendomme. I dette forum har der være adskillige eksempler på folk der har haft ganske betydelige problemer med realkreditregler og fritidslandbrug, så giver der formentlig god mening at søge hjælp i sådanne tilfælde. Jeg mener bare ikke det er rimeligt konkludere herfra, og så til at alle bør søge rådgivning ud over den advokat der naturligvis er indeover til skødeskrivning ved køb af en ejerlejlighed. Det er i langt de fleste tilfælde overflødigt. Folk skal tænke sig om og gøre op med sig selv om der er tale om et “standardkøb" eller der er forhold som komplicerer tingene og kræver ektra rådgivning.
I øvrigt så er det værd at bemærke, at dårlig rådgivning kan du få alle steder, også eksternt.
Et eller andet sted kan man jo også “outsource" så mange private småopgaver, at man tilsidst fremstår som en snævertsynet idiot!
24. januar 2008 kl. 13:56 #118656AnonymForfatter24-01-2008 13:56Erhvervsdrivende eller ej. Det er efter min mening sundt, at sætte lighedstegn mellem penge og tid.
En 7 åring knægt bør vide, at hvis han skal have et bestemt computerspil. Så koster det ham altså to måneders lommepenge. Alternativt sidder han sammen med sin bankrådgiver en måned efter hans 18 års fødselsdag, og skal have lavet en kassekredit på 25.000 på grund af overtræk på hans nyoprettede dankort.
En studerende vælger måske, at tage to timer ekstra nede på tanken. Mod at få en times rengøringshjælp.
Du bytter tid for penge og omvendt.
Naturligvis bør du have en almenviden omkring, hvordan samfundet fungere. Din definition er nok forskellig fra min. Jeg vidste ikke, at finansieringen af en landejendom skulle være noget specielt.
Omvendt ville jeg mene, at min daværende bankrådgiver burde have advaret mig, hvis ikke hun havde kompetence inden for området. I mit tilfælde ligner det dog mere et spørgsmål om moral og forretningsetik eller mangel på samme.
Jeg tror at der er rigtig mange, som ville kunne have gavn af en uvildig økonomisk rådgivning, og ikke kun i forbindelse med huskøb.
Jeg synes tit man høre om folk der har kassekreditter med renter på op til 11-12%, samtidigt med at de har en mindre buffer på en anden konto til en rente på langt under inflationen. Banken kommer da ikke og siger hør her vi samler alle dine konto til en, og i øvrigt bør du kun betale 7% på udlån.
Min pointe er blot at en bankrådgiver er og bliver en sælger, og det er man nødt til at forholde sig til.
En uvildig økonomisk rådgiver kan i mange tilfælde være en fordel. I mit tilfælde ville jeg have sparet en del penge.
Jeg er helt enig med dig i, at du kan få dårlig rådgivning alle steder.
Personligt ville jeg nok være meget skeptisk med hensyn til, at søge rådgivning hos et firma/person som anvender en gmail konto.
Jeg ved ikke om du hentyder til, at jeg er en snæversynet idiot. Jeg vælger at tolke det som en generel bemærkning.
24. januar 2008 kl. 15:35 #118658AnonymForfatter24-01-2008 15:35Nej, hentydningen var ikke som sådan myntet på dig.
Jeg kender bare flere selvstændige erhvervsdrivende i enkelt- eller fåmandsselskaber, der har samme meget højtidelige indstilling til tid og har den opfattelse, at de stortset ikke besidder andre evner og kompetancer end det det ligger indenfor deres eget afgrænsede faglige område.
Hvis man insisterer på at ækvivalere arbeidstid med tidsforbruget på aktiviteter indenfor privatsfæren, så som at planlægge sin privatøkonomi, at vedligeholde computeren, klippe græsset, indkøbe og lave god sund mad etc., jammen så er det vel meget muligt, at du når frem til konklusionen, at det bedst kan betale sig at hyre en personal shopper til at købe julegaven til kæresten, at lease computer med service, at hyre en kok ind til madlavning og ansætte folk til rengøring. I yderste konsekvens kan du vel også bestille kærligheden når det lige passer dig?
Personligt synes jeg dagligdagsting kan være meget afstressende, og vil ikke sidestille almindelige hverdagsopgaver i hjemmet 1:1 med arbejdstid. Jeg ville nødig arbejde 80 timer i ugen og “undvære" de daglige opgaver i hjemmet. Det hører med til at være et alsidigt menneske, og det er det jeg mener med at “du kan outsource dit privatliv" i en sådan grad, at du bliver inkompetent som menneske – en snæversynet idiot.
Hvordan du prioriteter din tid, er dit valg, men gør ikke dit valg til andres!
24. januar 2008 kl. 22:38 #118668AnonymForfatter24-01-2008 22:38Inden historierne bliver alt for rørende, kunne jeg godt tænke mig at vide to ting:
arunge: Hvis man kan fakturere 1,2K i timen, hvorfor knokler man så rundt og sætter sit eget hus i stand? Var det ikke bedre og overlade det til eksperter, som kan gøre det meget hurtigere og meget billigere og måske også meget bedre jf. revisor elev og regnskab?
BluntZ: Kan du ikke fortælle lidt mere detaljeret om, hvordan du har sparet 16 K om året? Jeg har fx selv oplevet, hvordan kreditforeningstilbud lover månedlige besparelser, som skyldes længere løbetid på lån, men det kan jeg ikke med min gode vilje betragte som besparelser. Så giv os et detaljeret indblik i, hvordan en uvildig rådgiver kan hjælpe til besparelser (pls).
25. januar 2008 kl. 11:47 #118686AnonymForfatter25-01-2008 11:47Tove :
Jo, du har helt ret. I dag ville jeg ikke fortage den slags istandsættelsesprojekter selv. En håndværker ville kunne udfører opgaven langt bedre, langt hurtigere og billigere.
Jeg var alm. fuldtidsansat på det tidspunkt, og overstående regnestykke så derfor anderledes ud.
Dengang valgte jeg faktisk at tage 4 ugers ekstra ferie for at sætte huset i stand. En håndværkers timepris var meget højere end det beløb, som jeg fik udbetalt efter topskat.
Igen et eksempel på en, at det kan betale sig, at tænke over sin tids værdi.
Historien blev nu ikke skrevet med henblik på, at nogen skulle have ondt af mig. Det har jeg bestemt ikke selv. Vi stolede blindt på vores bankrådgiver, og det havde konsekvens.
Min pointe var og er stadig, at en bankrådgiver er og bliver en sælger. Derfor kan en uvildig rådgiver i nogen tilfælde kan være en god idé.
General Prier :
Jeg tror du har fuldstændig ret i at mange virksomhedsejere i opstartsfasen bliver meget opmærksomme på deres tid og dens værdi. Det er ikke et 8-16 job at skabe en virksomhed. Det koster mange timer.
Personligt er min tid med familien uvurderlig. Derfor er jeg nødsaget til at skære andre ting fra, og hvorfor ikke vælge dem, som man i forvejen synes er røvsyge.
Det er fint at du godt kan lide at gå i haven. Det kan jeg personligt også, men havde situationen nu været omvendt. Du elsker din nytrimmede have, men hader at slå græs. Jamen hvorfor så ikke ansætte en gartner.
Jeg arbejder nu ikke 80 timer om ugen. Jeg prøver at holde den på omkring 40, men i perioder kræver det mere. Omvendt så har jeg aldrig “åh nej, ikke nu igen" følelsen. Når vækkeuret ringer mandag morgen. Jeg føler mig meget mere fri som selvstændig, og har aldrig fortrudt mit valg.
Ja, jeg outsourcer gerne de kedelige opgaver. Det giver mig mulighed for at fokusere på de ting som virkelig har værdi og giver mening i mit liv.
Jeg har aldrig nævnt en faktor 1:1. I erhvervslivet ville du heller aldrig sende en tøjproduktion til Indien, hvis du intet kunne tjene. Omvendt hvis du kunne gøre det 15 gange billigere. Så har du muligheden for at fokusere mere på f.eks. dit design.
Du prioriterer anderledes end jeg, og enige bliver vi nok aldrig.
Der er mange veje til bjergets top. Husk blot at nyde udsigten på vejen op.
28. januar 2008 kl. 23:35 #118746AnonymForfatter28-01-2008 23:35Hejsa… nu vil jeg, som så mange andre, bede om jeres hjælp, råd og kyndige vejledning!
Min Kæreste og jeg, er gået hen og blevet noget kun forelskede i et hus til 1,9 mill. Vi har pt. en brutto indkomst på 475000, da min kæreste er sygemeldt, grundet en arbejdsskade, men samtidig gravid. Disse omstændigheder gør, at vi de næste par år ikke regner med de voldsomme indkomststigninger. Vi HAR været i banken og få lagt og godkendt et budget! Problemet er bare nu, at vi ikke er helt sikre på om et rådighedsbeløb på 8500,- til mad, barn, tandlæge, frisør osv er nok! Hvad mener I? I budget indgår alle omkostninger vedr. bil, hus (Vand, varme, el)! Udgifter til telefon, internet, kabel TV, licens, forsikringer er også incl. i budget. Der calculeres ikke med opsparing, vedligehold (huset er ny-istandsat og jeg er selv håndværker) Der er ikke lagt børnecheck i rådighedsbeløb! Bærnepasning er heller ikke på tale endnu, da min kæreste jo kommer til at gå hjemme noget tid endnu!Jeg ser frem til jeres besyv, på forhånd tak og hilsen herfra 9tuus!
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.