Dobbelt omlægning – hvad er bedst?

Fuldkommen enig.

Man kan konvertere sig fattig, og specielt konvereringer i opadgående retning kan ende som den rene underskudsforretning. Omkostningerne ved konvertering er ikke ubetydelige.

Det er højest spekulativt at konvertere 5’eren, og 6% obligationen er direkte umoden til at konvertere. I har to gode og sikre lån, hvoraf det sidste kun er 6 måneder gammelt. Så meget har verden ikke ændret sig siden da!

Hvis problemet er “overskudslikviditet", kan I alternativt vælge at indskyde pengene på en højrentekonto (eks 6,2% i FIH) eller simpelthen at købe 6 eller 7% realkreditobligationer. På den måde udligner obligationsbeholdningen jeres realkreditgæld i forholdet 1:1, mens transaktionsomkostningen samtidig er forsvindende lille i forhold til hvis I låneomlægger.

Hvorfor er det så vigtigt at være gældfri om 20 år frem for 30? Hvis I sparer op til pensionen ved siden af – enten som generalen foreslår eller i en pensionsordning med fuldt fradrag, så kan I vel fint klare terminerne til den tid antager jeg (ellers regn på det).

Desuden vil inflation og lønstigninger æde godt i den smule gæld der vil være tilbage om 20 år, så jeg ville ikke have noget problem overhovedet med den situation.

Det er måske mig der er tungnem, men jeg forstår simpelthen ikke hvor du vil hen.

Det ene øjeblik vil du have hele gælden omlagt, så gælden er afdraget på 20-år.

Det næste øjeblik vil du slet ikke afdrage på gælden, men i stedet skyde det hele ind på en pensionsordning.

For mig at se virker det lidt som om du bare for enhver pris vil omlægge og bare lige skal have en begrundelse for det.

Det er aldeles uklogt, hvis du spør mig. Lige nu er der dels INGEN oplagte omlægningsmuligheder for dine lån. Derimod kan du sætte pengene ind på en opsparingskonto til 6,2%, som ovenikøbet er dækket 100% af indskydergarantifonden indtil du når op på et vist niveau. Det er en klar gevinstsituation når renten overstiger låneudgiften.

Jeg fatter ikke hvad du vil op i et 7% lån efter. Der er stort set ingen gevinst på 6%-lånet og kun begrænset gevinst på 5’eren. Rentebyrden stiger, og du har ingen garanti for at du på et senere tidspunkt kan konvertere ned igen. Hvis muligheden endelig opstår, så er nedkonvertering forbundet med yderligere konverteringsomkostninger. Med differensrente kommer du let til at betale 20.000 kr for at konvertere op og 30.000 for at konvertere ned igen. Det sluger stort set hele kursgevinsten og måske endda lidt til.

Hvad angår indskud på pensionsopsparing, er er gode argumenter både for og imod.

Som Michael siger, skal du tage topskatten med i din betragtning. Du skal også være klar over at en stor pensionsordning i fremtiden kan betyde, at du måske ingen folkepension får. De fremtidige regler kender ingen, men når først statens økonomi presses af pensionstbyrden, og store underskud på DAU-saldoen, så giver det alvorligt kløe i politikernes fingre. Fremskrivninger fra vismændene og nationalbanken viser, at Danmark allerede fra 2015 har underskud på statsfinanserne.

Et argument for spare op på en ratepension frem for i boligen er, at du får spredt dit risiko. Med opsparing i boligen samler du alle dine aktiver på et sted, og hvis det usandsynlige skulle ske, at hele eller dele af aktivet skulle gå til grunde eller du bliver bragt i en situation, hvor kreditorer kan gøre udlæg i din bolig, ja så mister du din opsparing.

Derimod kan du uanset om du står i gæld til halsen, få lov til at beholde din ratepension, herunder få lov at hæve pensionsudbetalingerne måned fra måned.

Siden du fastholder ønsket om en låneomlægning, vil jeg klart anbefale jer at vælge et 1årigt flekslån uden renteloft. Så slipper i for at lægge om igen på et senere tidspunkt, og kan følge med ned, når renteniveauet aftager indenfor de næste 6-24 måneder.