Lånetilbud
-
AnonymForfatter02-03-2010 8:11
Indlæg
-
2. marts 2010 kl. 8:11 #90882AnonymForfatter02-03-2010 8:11
Min kæreste og jeg skal bygge nyt hus.
Lånebehov 1.2 mil kr.
Vi ønsker at et fast 5% eller 4 % afhængig af kursen.
Hvad sker der når 5 % er kommet over de 100 – bliver vi automatisk tildelt 4 %
Hvor længe gælder et lånetilbud?
Hvad koster det at kurssikre et lånetilbud i ½ år? Det er jo fint at låne 5 % til kurs 100.
Kan man få flere lånetilbud af den sammen bank i såfald lånetilbudet måtte ende på en 4 % med ringe kurs. Nogen forventning til 4 procenter bliver bedre?
7. marts 2010 kl. 20:48 #153062AnonymForfatter07-03-2010 20:48Mange gode spørgsmål 🙂
I bliver ikke automatisk tildelt noget (forhåbentlig), men I skal være opmærksom på, at banken godt kan finde på at anbefale et 4%lån selvom kursen er ret langt fra 100 – det skal I endelig sige nej til! Det vil give en alt for stor restgæld.
Til gengæld er det fornuftigt at vælge et fastforrentet lån – på den måde så bevarer I muligheden for senere at konvertere op og ned i rente, og på den måde skiftevis barbere af restgælden og ydelsen. Hvis du vil høre mere om det, så spørg endelig.
Det er alt for dyrt at kurssikre. Hvis I ved hvornår I skal bruge pengene, så bestil et lånetilbud i god tid. De gælder i tre måneder, og så kan I jo se om kursen på 5´eren stadig er god til den tid. Er den gået over 100, så kan I stadig bruge lånetilbuddet og får tilmed en kursgevinst. Er den for langt under 100, så tag i stedet en F1 i en kort periode (såkaldt skrå konvertering) og konvertér tilbage til fast, når kursen er bedre.
Og endelig så kan man ikke vide noget om fremtiden. Måske bliver kursen på 4´eren så god, at man kan tage den, men måske gør den ikke. Det er fifty-fifty. Derfor handler det om at skabe en situation for sig selv, hvor man vinder uanset om renten stiger eller falder.
10. marts 2010 kl. 4:37 #153172AnonymForfatter10-03-2010 4:37Hej Torben
Tak for din besvarelse, rigtig godt.Det er vi glade for.
Nu er det sådan at vi påbegynder huset i juni 2010 og afslutter oktober 2010.
Byggefirmaet skal have stillet en garanti i perioden og vi betaler først hele beløbet ved indflytning. Hvordan griber vi den bedst an i forhold til det fastforentet lån vi skal hjemtage. Vi har netop fået et lånetilbud der gælder ½ år. Kan det svare sig at hjemtage det nu og derved undgå 1-2 procent banken skal have for at stille garanti i byggeperioden. Hvad er smartes for os? Kan jo se kursen på 5 provcent næsten er 100 på lånetilbudet.
Du skriver om skrå konvertering – er det en mulighed i endel af perioden?10. marts 2010 kl. 10:48 #153178AnonymForfatter10-03-2010 10:48I hvilken landsdel bor I, og hvilken bank har I? Måske kan jeg formidle kontakten til noget uvildig og uforpligtende rådgivning, hvor I med garanti kan spare en del på omkostningerne…
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.