hvor kan jeg klage

Jeg har lidt svært ved at se hvori misbruget består. Du vil gerne låne nogle penge – banken siger ja, såfremt du betaler mere af på anden gammel gæld. Dette tilbud accepterer du. Der er jo ingen der har tvunget dig til noget. Havde banken efter låneoptagelsen sat renten op til det 3-dobbelte f.eks, ja så havde du haft en sag.

Nu er der vist noget med at bankerne vanligvis tager sig godt betalt for at stille garanti – selv i situationer hvor garantien er sikret med kontante indskud i banken (så det kan kun være en garanti for at holde øje med at Hossein ikke hæver sine penge). Her er der måske noget at se på – det er ikke til at vide når vi ikke har nogen detaljer.

Når det er sagt, så lyder det som om Hossein har måttet låne andetsteds??
Uden at diskutere om de stramme regler om sikkerhed er rimelige, så var meningen med dem vel at parret (manden?) selv skulle have pengene, ikke låne dem. Jeg synes heller ikke der er noget at komme efter hos pengeinstitutankenævnet bare fordi banken strammer vilkårene som betingelse for at engagere sig yderligere. Men en klage koster kun 150 kr., selvom jeg tror de er smidt ud ad vinduet. Prøv i det mindste at tage betalingen for garantien med i klagen.

Ja, en mundtlig aftale er jo ligeså bindende som en skriftlig selvom du har et stort problem med bevisbyrden.

Ikke desto mindre er sagen kerne jo den, at du har lavet et overtræk uden bankens accept og det er de berettiget til at sende dig en rykker for (+ overtræksrenter). Hvis du har behov for et lån så gå i banken INDEN du laver overtrækket og få en aftale på skrift. Du kan da ikke forvente, at banken bare skal sige “tak" fordi du tager penge uden at have fået lov. Tro ikke at Nordea handler meget anderledes hvad tyveri angår.

Du har taget af bankens penge selvom du ikke har fået lov. Enig? I såfald kan det ikke karakteriseres på anden måde end tyveri. Banken kan rent faktisk politianmelde dig, men de gør det kun meget sjældent og selvfølgelig kun i grove tilfælde. Du kan blande alle mulige bankpakker og stigende gebyrer ind i diskussionen – det ændrer ikke en tøddel på det faktum, at du har ikke har overholdt de spilleregler du selv har skrevet under på.

Er det også iorden hvis jeg “låner" lidt madvarer i Føtex fordi priserne er steget? Jeg skal jo nok betale tilbage – selvfølgelig uden nogen form for gebyrer og efter en afdragsordning jeg selv bestemmer. Føtex (som er en del af Hr. Møllers imperium) betaler jo ALT for lidt i skat så derfor betaler jeg jo inddirekte via min skat. Så jeg er naturligvis i min gode ret til at snuppe de madvarer efter forgodtbefindende.

Lyder det dumt? Præcis lige så tåbelig er din egen argumentation. Du har indgået en aftale om et kreditkort af en eller anden art og når du tager penge du ikke er berettiget til er det tyveri og ikke noget som helst andet.

Hej Michael

Vi snakker om to helt forskellige ting. Du snakker om et sæt spilleregler, der er afstukket af banken, og jeg snakker om dels hvordan tingene reelt hænger sammen, og dels om at man skal behandle hinanden anstændigt.

Nej, vi er ikke enige. Jeg tror ikke, at du kan finde nogen lovhjemmel for, at pengene skulle tilhøre banken. Måske kunne man med lidt god vilje sige, at de tilhørte Nationalbanken, men sandheden er, at de er opdigtede i de fleste tilfælde.

Lad os forestille os, at banken oplyser kunden om deres forretningsbetingelser og gebyrer, herunder den givne rente ved overtræk, for så derefter, når kunden sidst på måneden har overtrukket sin konto, at politianmelde kunden for tyveri, som du siger at den “kan". Hvad “kan" så end betyder… Alle “kan" vel politianmelde alle for hvad de vil…?. Der ville i dette tilfælde være tale om ikke alene en aldeles uanstændig opførsel, men også om blatant bondefangeri. Jeg mener, kunden er jo netop blevet blevet oplyst om prisen på et overtræk, har benyttet sig af det, betalt prisen, men skal nu trækkes med en politianmeldelse oveni?

Jeg ved ikke hvad du mener med “grove tilfælde", men lad os sige at overtrækket var på 100.000,- kr., og kunden ingen aktiver havde overhovedet. Det ville jeg opfatte som et groft overtræk. I tilfælde af en politianmeldelse tror jeg, at politiet i første omgang ville spørge banken, om de da ingen stopklodser havde i deres system? Og hvis ikke, så ville man nok ikke komme langt med en tyverianmeldelse, selvom gælden selvfølgelig ville skulle afvikles på en eller anden måde. Hvis du forlader dit hjem med ulåst dør, og en forbipasserende forsyner sig med din fladskærm og din DVD-samling, får du ikke noget fra forsikringen, da der er tale om grov uagtsomhed fra din egen side. Skulle den forbipasserende blive taget af politiet, vil en dommer nok se på sagen med milde øjne. Sådan har det været fra gammel tid i de nordiske lande, og jeg tror det forholder sig mere eller mindre på den måde i det meste af verden. Hvis man gør et eller andet tilgængeligt for folk, så må man også¨forvente, at de i en eller anden grad forsyner sig af det.

I mit tilfælde forholder det sig dog ganske anderledes. Jeg har aktiver der langt overstiger overtrækkets størrelse (ca. 40-50 gange), herunder en gældsfri ejerbolig. Derudover havde jeg altså en mundtlig aftale om afviklingen af overtrækket. Alligevel bliver jeg behandlet som en subsistensløs bums, uvist at hvilken årsag. Min bankrådgiver har måske bare set sig gal på mig, hvad ved jeg. I hvert fald havde Nordea ingen problemer med at tage mig ind som kunde, med hele molevitten, aktiver såvel som passiver.

Det er som om, at i hele denne forvirring med “finanskrise" (endnu et fantasifoster) og “bankpakker" (tyveri fra folket, om noget), så har rigtig mange indenfor bankvæsnet glemt noget meget væsentligt: Kunderne er grundlaget for bankernes eksistens, ikke omvendt. Og det er det jeg mener med uanstændig opførsel. Jeg har betalt mange penge til Arbejdernes Landsbank gennem de sidste tyve år, både via renter og gebyrer. Så er det da kun rimeligt, at jeg ud over bankens modydelser også forventer, at de behandler mig anstændigt? Lad os sige, at du går ind i en skoforretning, og køber et par nye sko til 1.000,- kr. Du betaler, ekspedienten putter dine penge i kasseapparatet, og smækker det i med ordene “Og så kan du i øvrigt godt skrubbe af med dig, din bums!". Ville du så ikke føle dig aldeles harm, også selvom ekspedienten for så vidt ikke har brudt nogen lov?

Bent 🙂

P.P.S. Det er selvfølgelig, som du pointerer, noget eklatant sludder, at bankerne skulle frembringe penge efter forgodtbefindende. Men det gør de jo netop heller ikke. Som jeg skrev, så følger de nogle retningslinjer som Nationalbanken har afstukket. Herunder hvor mange penge de må “materialisere" ifht. hvor mange penge de har. De kan altså låne penge ud, som de IKKE er i besiddelse af i form af likvider. Det er det som ovenstående system går ud på.

P.P.P.S. Eftersom vi stadig er et monarki, så tilhører pengene vel formelt set kongehuset, eller hvad? Hvilket er årsagen til, at det er ulovligt at skade eller destruere penge, også selv om man selv har tjent dem…?

Bent 🙂

Hej Michael

Det krøb du nemt og ubesværet udenom. Det sidste var et spørgsmål. Det er vist dig, der ikke har forstået, hvordan pengevæsnet i DK fungerer, når du ikke tør tage tråden op igen. Det, du kalder for “eklatant sludder", ved alle der har læst en uddannelse der har med økonomi at gøre.

Og bare rolig mht. til rykkergebyrerne, jeg har selv rykket mine konti til Nordea… 😉