Boliglån
-
AnonymForfatter15-06-2004 0:32
Indlæg
-
15. juni 2004 kl. 0:32 #86762AnonymForfatter15-06-2004 0:32
Vi er førstegangskøbere og er “lidt" i tvivl om finansieringsmarkedets jungle og savner en/nogle kommentarer til det vi har fundet mest rentabelt (fornuftigt), da vi ikke er eksperter på området.
Vi skal købe bolig for 1.345.000 kr.
Vi har foreløbigt valgt IDA Bank, der er en filial af Lån & Spar Bank der samarbejder med BRF Kredit.
Det vi ser som mest fornuftigt er et Lån & Spar Bank Prioriterings lån til 15 % af boligen, renten er (maks. 4,47 %) og renten på indlån er den samme som på udlån op til udlånssummen. Jeg kan se at andre banker også tilbyder lignende lån med andre navne, f.eks. BG-Bank med Bolig Plus. Disse lån ser meget fordelagtige ud, men ligger ”hunde begravet” et eller andet sted.BRF Kredit Realkredit obligations- eller kontant lån til 80% af boligen. Obligations eller kontantlånet er valgt ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt da lånet skal afbetales over 30 år.
Som følge af, at vi vælger IDA bank får vi følgende rabatter:
1. 1.000 kr. i rabat på Lån & Spar Prioritet
2. Rabat på etableringsomkostninger ved oprettelse og forhøjelse af lån.
3. Ingen beregning af lånesagsgebyr ved optagelse af realkreditlån i
BRFkredit igennem IDA Bank. Hvilket medfører, sammen med gratis
kursovervågning, at du hurtigere opnår en større besparelse på at
omlægge dine lån.Mvh.
Poul
15. juni 2004 kl. 10:41 #103304MichaelForfatter15-06-2004 10:41Hej Poul
Jeg ved ikke om man kan sige, at der ligger en hund begravet, men prioritetslånet er tilsyneladende afdragsfrit i 10 år. Det betyder, at I ikke får nedbragt gælden på andet end realkreditlånet i den periode.
Det behøver ikke være et problem, medmindre boligen ligger i et område der kunne tænkes at blive ramt af prisfald som følge af stigende renter (som næppe kan undgås i et vist omfang). Iøvrigt rammes prioritetslånet jo også af stigende renter, modsat et fastforrentet obligationslån. I skal derfor have en vis luft i budgettet.
Modsat er et traditionelt boliglån jo også noget dyrere i rente, men her får I nedbragt gælden. I det lange løb vil I sandsynligvis betale mere i rente på prioritetslånet.
Hvis jeres bolig ligger et attraktivt sted (=forventet prisstigning) kan I gøre det, at I tager et alm. boliglån 2-3 år og herefter omlægger til et traditionelt realkreditlån, når friværdien er stor nok. Selv omlagde jeg på den måde et dyrt pantebrev med restløbetid på 22 år til et F1-lån på 10 år.
I må prøve at vurdere om I har brug for lidt ekstra luft nu (prioritetslånet), eller om afbetaling på gælden er vigtigere, hvis I f.eks. ønsker at flytte om 10 år eller lignende. Det kan være svært at komme med et entydigt råd, specielt når jeg ikke kender jeres økonomi i detaljer, men husk blot én ting: Bankrådgiveren ønsker at sælge jer en vare…. Det er der som sådan ikke noget galt I, men vær kritisk når I har møde med banken. En bankrådgiver er, som navnet antyder, en rådgiver for banken 🙂
Held og lykke med jeres nye bolig.
31. januar 2007 kl. 22:56 #109438AnonymForfatter31-01-2007 22:56Hvis jeres økonomi er sådan at I kan nøjes med kun at låne 15% for at kunne få råd til at købe boligen, kunne jeg forestille mig at I har nogle gode månedlige lønindbetaliger og den bedste må at få dem forrentet på er absolut et prioriteringslån. Jeg kunne også forestille mig at I medmindre I skal bygge en del om på huset eller har andre dyre vaner derfor også hurtigt kan nedbringe et prioriteringslån.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.