Banklån væk…hvad så nu ?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92673
    AnonymForfatter

    Vi har et afdragsfrit realkreditlån i Totalkredit på 1.642.00 kr med en rente på ca. 3%. Renten er låst fast 5 år ad gangen og løber indtil jan. 2014. Afdrag skal starte i 2018.

    Vi havde et banklån på 400.000 kr. med variabel rente som nu er betalt ud (på 5 år).

    Vi har puttet alle vore opsparingspenge i banklånet og ellers afdraget med 7.000 kr. om måneden helt netto da vi ikke bruge fradraget for banklånet.

    Summa Sumarum skylder vi 1.642.000 kr. til totalkredit og har fra næste måned 7.000 ekstra at gøre godt med om måneden. Da vi ikke har brug for disse ekstra penge vil vi gerne starte med at afdrage på realkreditlånet, men hvordan kommer vi i gang med det?

    Da vi skiftede til afdragsfrit realkreditlån vidste vi godt, at vi ville blive hurtigt færdigt med vore banklån og spurgte bankmanden om vi godt kunne afdrage på realkreditlånet før 2018 og det kunne vi godt for man kunne jo altid købe sine egne obligationer eller noget i den stil.

    Er der en, der har et godt råd til, hvordan vi kommer i gang uden at få et kæmpe kurs smæk?

    DBH

    Claus, Horsens

    #178970
    AnonymForfatter

    Det koster ca. 750 kr. at indfri hele eller dele af dit realkreditlån ekstraordinært. Dertil kommer et eventuelt kurstab ved førindfrielsen oveni.

    Du skal derfor ikke lave småafdrag. Sæt pengene ind på en opsparingskonto og lav ekstraordinære afdrag i klumper af 100.000 kr.

    #178972
    AnonymForfatter

    Det er billigst at lave ekstraordinære afdrag i forbindelse med refinansieringen, så undgår man differencerenter. Et F5 lån med en rente omkring 3% vil formodentlig have en kurs over 100 lige nu, men ved refinansieringen kan afdraget ske til kurs 100. Så vent med ekstraordinære afdrag til jan 2014, og husk at varsle det ekstraordinære afdrag – senest ultimo november året forinden, mener jeg tidsfristen er.
    Det var nok umagen værd at spørge i banken om omkostningerne ved at starte afdrag allerede fra 2014. Men hvis afdrag først kan starte i 2018, så check forventningen til renten efter refinansieringen i slutningen af 2013. Måske kan man få en højere rente ved at sætte pengene i banken med 5 års binding end ved at afdrage ekstraordinært.

    #178986
    AnonymForfatter

    Tak for jeres svar. Jeg var ikke klar over, at man kunne afdrage til kurs 100 i.f.m. refinansieringen i 2014. Vil det sige, at man også kan lægge lånet om i 2014 til et fastforrentet lån i.f.m. refinansieringen i 2014 til kurs 100 ?

    Det er næsten for godt til at være sandt, hvis det er tilfældet.

    #178988
    HalliHalloForfatter

    Hvad er det du mener med at det er for godt til at være sandt?

    Ja, hvis dine nye obligationer sælges til kurs 100 på børsen i 2014, så er det rigtigt. Men det er jo ingen der ved idag, da ingen stadigvæk kan spå om renten hverken herinde eller andre steder.

    #178996
    AnonymForfatter

    Jeg mener, at jeg meget gerne vil have et mere simpelt lån, hvor jeg absolut ingen usikkerhed har. Et fastforrentet lån med afdrag i fx. 20 år. Dette vil jeg gerne opnå uden kurstab.

    Når jeg bruger beregneren på vores totalkreditlån koster det ca. 82.000 kr. at lægge om nu på grund af kurstab.

    Hvis kursen bliver sat til 100 i.f.m. refinansieringen i 2014 er det næsten for godt til at være sandt.

    #178998
    thsvForfatter

    Om du kan indfri til kurs 100 ved refinansiering kommer an på din lånetype, men er det et standard F5-lån uden renteloft er kursen 100 ved refinansiering.

    Ligeledes vil kursen være tæt på 100 i perioden op mod refinansiering, men lige nu er renten på 3 procent fordelagtigt for en investor, derfor kurstabet.

    Spar op sideløbende frem til refinansieringen, det kan bedst betale sig.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.