Ombygning og ny vurdering
-
AnonymForfatter15-08-2013 14:12
Indlæg
-
15. august 2013 kl. 14:12 #93837AnonymForfatter15-08-2013 14:12
Vi er i gang med at lave en del forbedringer i vores hus.
Der er således kommet flg. forbedringer
Nyt HTH køkken med de nogle af de bedste hvidevarer (Miele)
Nyt bryggers nye hårde hvidevarer
Skiftet oliefyr ud med naturgas
Skiftet alle ruder i huset til superlavenergi
Lavet tilbygning i tidligere carport som en integreret del af huset (40 kvm. bygget i gule mursten ligesom resten af huset)Sagen er den at alt trækker i langdrag og bliver dyrere og dyrere, som sådan noget jo gør. Derfor tænker vi over hvornår det er smart at få vurderingsmanden ud og vurdere huset, så vi kan lægge lånet om.
Om 2 uger er tilbygningen færdig. Dvs. at vi har alt klart, udover de overfladiske ting, såsom tapet og øvrigt malerarbejde, lister i loftet mv., ligesom vores have jo er lidt kedelig og rodet.
Mine spørgsmål er:
Vil det betyde noget for kreditforeningens vurdering af huset, om vi har ordnet hele haven og fået ordnet alle detaljerne? Eller vil de vurdere ud fra forbedringerne og sagtens kunne se gennem fingrene med at vi ikke er helt færdige med tapetsering, lister osv?.Hvor meget kan man forvente af værdiforøgelse på huset? Det ligger i Greve Kommune. Er 146 kvm. oprindeligt – og med de 40 kvm. tilbygning er det 186 kvm. Det kostede 2.350.000 kr. da vi købte det i efteråret, og grunden er 1250 kvm.
Kigger de overhovedet på energiforbedringer, så som at vi har skiftet alle ruderne og skiftet til naturgas?
I bund og grund handler det jo om at det er dyrt for os at vente med at få vurderet huset, da den forøgede værdi gerne skal dække det dyre boliglån i banken. Men hvis vurderingen bliver meget dårligere, fordi vi ikke har fået tapetseret og malet og ordnet have, så er det selvfølgelig værd at vente nogle måneder yderligere, til vi har fundet tid og råd til at få lavet det også.
15. august 2013 kl. 14:30 #200684MichaelForfatter15-08-2013 14:30En ejendomsvurdering er en her-og-nu vurdering og derfor trækker manglende malerarbejde, lister mv. naturligvis ned. Ikke nødvendigvis voldsomt meget, men det trækker ned.
Energiforbedringer tæller helt klart på positivlisten. Hvis man kan spare fx. 10.000 kr. årligt på varmeregningen så kan man principielt tåle at låne hvad der svarer til renterne på 10.000 kr. på et fastforrentet RK-lån. Helt så simpel er beregningen dog ikke i praksis fordi der naturligvis også er en afskrivning på renoveringen.
Så hvor meget er det værd?? Ja, umuligt at svare præcist på herfra, men tillægger man m2-prisen for de ekstra 40m2 giver det en værdi på ca. 3 mio. De øvrige ting der er lavet er formentlig omkring et par hundrede tusinde værd så mit bud er 3,2 mio. Det giver mulighed for at låne ekstra 680.000 kr. i kreditforeningen.
15. august 2013 kl. 15:27 #200686AnonymForfatter15-08-2013 15:27Ok tak for svar. Jeg tænkte nok at de ville se på det som helhed og der er jo ingen tvivl om at huset vil tage sig bedre ud når der er malet og gjort ved.
Ved du om man kan få dem ud og så få en vurdering og så evt derudfra tage en beslutning om at vente med omlægning af lånet til resten er afsluttet?
15. august 2013 kl. 15:32 #200688MichaelForfatter15-08-2013 15:32Det ved jeg ikke, men der sker jo ikke noget ved at ringe og spørge
15. august 2013 kl. 17:52 #200690AnonymForfatter15-08-2013 17:52Nej du har ret, men min bankmand er på 4 ugers ferie og Totalkredit yder ikke den slags service… De henviser til banken 🙂
15. august 2013 kl. 20:44 #200698HalliHalloForfatter15-08-2013 20:444 uger? Det var lang tid, så har du da tid til at få sat noget fint tapet op, hvorved vurderingen måske kan falde endnu bedre ud og med endnu større og billigere lån til følge.
Men måske andre i banken kan svare på dit spørgsmål?
Held og lykke!
15. august 2013 kl. 21:09 #200700AnonymForfatter15-08-2013 21:09Ja du har ret 🙂
Jeg tror også det er planen…
Vi bokser bare lige færdig med ejerskifteforsikring som ikke helt er til at have med at gøre. Et spørgsmål om hvorvidt de dækker det faktum at alle murbindere er knækket inde i den væg vi skal skære igennem… Skjult skade siger jeg, men forsikringen er ikke helt enige da vi jo ikke havde opdaget det hvis ikke vi havde fået murer til at skære i væggen… 3 måneder har det taget indtil videre og har stadig ikke fået den endelige afgørelse!! Så vi væbner os med tålmodighed og håber vi snart kan komme videre!
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.