Første gangs huskøb
-
AnonymForfatter01-09-2013 11:23
Indlæg
-
1. september 2013 kl. 11:23 #93860AnonymForfatter01-09-2013 11:23
Hej alle,
Min kæreste og jeg står overfor at skulle købe hus sammen. Vi af banken fået at vide at omkring 1.400.000 ser fornuftigt ud for os. Vo har fundet et rigtig lækkert hus til netop 1.400.000 som vi godt kunne tænke os.
Vi har et sted mellem 110.000 og 150.000 at smide i selv.
Men så kommer alle spørgsmålene. Hvilket Real kredit lån skal man vælge og ved hvem. Vi har SparNord Bank og de kom med et forslag den dag vi var dernede for at spørge hvordan det hele ville se ud. Men kan se deres bank lån havde en rente på 7,5% hvilket jeg synes er høj. Den kan selv nok forhandles.Har dog selv været inde på Brfkredit og lave en låneberegning og det så meget bede ud end det vores bank dame lavede. De har jo også deres eget bank lån brf og ved sammenligningen her på Mybanker kan jeg se de er nogen af de billigste.
Nå men det jeg har bruge for er at blive guidet lidt. Hvilket typen lån, bank, Real og hvordan skruer vi det bedste sammen.
Vores års løn før skat er til sammen ca. 600.000
Mvh Klavi
1. september 2013 kl. 12:00 #200954OBSForfatter01-09-2013 12:00Jeg tror valget afhænger af mange ting, som f.eks.
– Jeres risikovillighed? Fastforrentet eller rentetilpasningslån.
– Størrelsen af øvrige faste udgifter?
– Er der plads til rentestigninger, hvis I vælger rentetilpasningslån?
– Tidshorisont for hvor længe I vil blive boende? Er der plads til eventuelle børn?
– Afdragsfrihed på realkreditlån for hurtigt at få nedbragt boliglån i banken?
– De 100.000+ kroner du nævner, kan de bruges til udbetaling, eller skal de bruges til f.eks. renovering af huset? Husk at der selvfølgelig også er omkostninger ved flytning.Husk endelig at undersøge endelig alle realkreditinstitutterne, og ikke kun det jeres bank samarbejder med (Nykredit/Totalkredit), og se hvilke muligheder der findes.
Held og lykke med det.
1. september 2013 kl. 12:23 #200956AnonymForfatter01-09-2013 12:23Tak for svaret, som jo faktisk bare gav endnu flere spørgsmål 🙂
Risikovilligheden afhænger af hvad der er af besparelse.
Jeg har to børn som er hos mig hver anden uge (7/7) ordning og så har vi en fælles på vej. Derefter kommer der ikke flere børn.
Huset vi kigger på har det vi har brug for med hensyn til værelser og plads. Så vi køber med henblik på at skulle blive boende om ikke resten af livet så i rigtig mange år. Vi er henholdvis 37 og 38 år.Vi har kig på to huse faktisk. Det ene er total renoveret og klart, mens det andet skal have nyt køkken og bad. Prisen er det sammen er blot lokationen der gør forskellen.
Så det med de 100.000 kan jo bruges til udbetaling i det ene mens det nok bliver til renovering i det andet.
Synes bare det er en jungle at finde rundt i. Nogle siger F1 og andre fast.
Kan godt se fordelen i afdragsfrihed på Realkredit lånet for at få banklånet væk, men er der bagdele ved det?1. september 2013 kl. 13:29 #200958testForfatter01-09-2013 13:29lav et regne ark ud fra de oplysninger du kan finde f.eks. på RD.DK låne beregner. Ta et møde med din nuværende bank og måske også nogen af din banker der tilbyder heldkunde koncept som Nordea og Danske bank. Så er du ved at ha din information der skal til for at du kan relatere de forskellige løsningers risiko til pris.
vedr. et hus hvor man skal lave en del om er valget vel noget med hvor meget man kan lave selv, om det passer en det som er lavet og hvad aftanden til skole, arbjede børns firtisaktivitere osv betyder.
1. september 2013 kl. 14:00 #200962OBSForfatter01-09-2013 14:00Der _er_ mange spørgsmål i forbindelse med boligkøb 😉 Det er bestemt ikke sådan “bare lige"…
For at tage det sidste først: Der er ikke som sådan nogen ulemper ved at tage afdragsfrihed på realkreditlånet for at få banklånet væk, men det fordrer selvfølgelig at I har disciplin til at bruge de penge der bliver sparet i afdrag på det ene lån (realkredit) til at betale ekstra af på det andet (boliglånet). Ellers kan det blive en gældsfælde hvis I bare bruger de ekstra penge til forbrug. Fordelen er naturligvis at realkreditlånet alt andet lige bør have en lavere rente end boliglånet, og dermed får I det dyreste lån ud af verden først og slipper billigst muligt, set over hele løbetiden.
En mulighed som I kan vælge i kombination med realkreditlånet, er en prioritetskredit som flere banker tilbyder. Her forudsættes normalt at den også kan holdes i 0-80% belåningsintervallet, da den normalt er lavere forrentet end almindelige boliglån. Enkelte banker tilbyder dog også en sådan på de sidste 15-20%, bl.a. Jyske Bank, BRF, Nordea (og sikkert også flere), men dog til en højere rente. Fordelen ved en sådan frem et almindeligt boliglån er at der hører en indlånskonto med som forrentes med samme rente som lånet. På den måde betaler man kun rente af nettogælden, og har samtidig adgang til at hæve pengene igen. Så hvis I har godt styr på jeres økonomi, synes jeg i hvert fald det kan være et godt alternativ til et almindeligt boliglån.
Om I skal vælge fastforrentet eller rentetilpasningslån, er meget et spørgsmål om temperament, men selvfølgelig også om den månedlige besparelse. Der er næsten ikke andet at gøre end at prøve realkreditinstitutternes beregnere og se hvad besparelsen bliver. Det kræver selvfølgelig også at I har disciplin til at lægge en besparelse på et rentetilpasningslån til side, sådan at den er der til at tære på hvis en dag renten skulle stige kraftigt.
Men sæt jer ned og læg et budget med udgangspunkt i det nye hus, hvor I hhv. vælger fastforrentet og rentetilpasningslån, og se hvordan det ser ud. Overvej også om der er f.eks. er behov for anskaffelse/udskiftning af en bil eller lignende større anskaffelser en dag ude i fremtiden. Her synes jeg at det kan være smart at tænke en boligprioritetskredit ind i billedet, da den giver adgang til at hæve pengene igen efter at I først har sparet dem op, og samtidig har fået opsparingen forrentet på en fornuftig måde.
Ja, det var lige lidt mere input, håber ikke det bringer mere forvirring end godt er 🙂
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.