Boligkøb – realistisk?
-
AnonymForfatter08-01-2014 11:38
Indlæg
-
8. januar 2014 kl. 11:38 #94082AnonymForfatter08-01-2014 11:38
Hej
Tænker på at købe en lille ejendom på landet på omkring en halv million. Udbetaling er 25000, hvilket jeg har og mere til. Salgsopstillingen nævner en nettoudgift på 3100. Mit rådighedsbeløb ligger i dag på ca. 4500. Om fire år på ca. 6000.
Jeg er nød til at låne hele beløbet. Selvom jeg har lidt over 100k på kontoen lige pt. Der skulle gerne være noget til etablering og måske reparationer. Jeg tænker at overtage det lån der allerede er i huset. Det skulle være billigere. Huset er jo også attraktivt, da man jo ikke skal overtale banken om at låne til sådan et uomsætteligt hus.
Jeg har altid levet sparsommeligt og betalt regninger og lån. Min indtægt er iøvrigt ikke høj, men meget stabil og sikker.
Huset er på 130 kvm. For stort til en person, ja, men har ikke tænkt mig at varme det hele op til 20 grader. Det er nok svært at leje det overskydende ud til noget som helst. Men det er jo heller ej en sikker indtægt.
Spørgsmålet er, om denne ønskebolig er realistisk for både mig selv og långiver?8. januar 2014 kl. 11:44 #203926thsvForfatter08-01-2014 11:44Husk alle omkostninger ved et hus, tror ikke at du kan godkendes uden at have en buffer på mindst 1.000 kr om måneden til løbende vedligeholdelse.
Hvad er din husleje idag?
Selv de 6.000 kr lyder lige i underkanten for et ejendomskøb, overvej istedet en lejebolig og få boligstøtte, hvilket du må kvalificere til med en lav indkomst.8. januar 2014 kl. 11:48 #203928AnonymForfatter08-01-2014 11:48Min husleje er på 3400.
8. januar 2014 kl. 12:24 #203930MichaelForfatter08-01-2014 12:24Med de tal du oplyser vil du have et rådighedsbeløb på 3800 kr/md hvis vi regner med thsv’s 1000 kr/md til vedligeholdelse. Det er så også et relativt lavt beløb vil jeg mene, men det afhænger helt af ejendommens stand og alder. Som minimum så skal du have hænderne rigtig godt skruet på for at undgå dyre håndværkerregninger for de penge har du ikke.
Hvad opvarmning angår så SKAL du varme huset tilstrækkeligt op for at undgå skimmelsvamp og heraf dyre fugtskader. 20 grader er passende i den sammenhæng.
Umiddelbart synes jeg at der er lige optimistisk nok at købe huset på den baggrund. Dine 100K får hurtigt ben at gå på til udbetaling, flytning, istandsættelse, møbler, haveredskaber, advokat, ejerskifteforsikring, tinglysning af lån osv osv.
8. januar 2014 kl. 13:20 #203934AnonymForfatter08-01-2014 13:20Så selvom jeg så kunne betale det kontant, var det en dårlig ide. Min indtægt er simpelthen for lav til at kunne være husejer?
8. januar 2014 kl. 13:54 #203936MichaelForfatter08-01-2014 13:54Finansieringen på et hus i den prisklasse koster i omegnen af 1800 kr/md efter skat så dit rådighedsbeløb ville komme op på 5600 kr/md. Med yderligere 1500 kr/md om 4 år ville det se fint ud, men du er jo så ikke i den situation at du kan købe huset kontant.
8. januar 2014 kl. 20:55 #203962HalliHalloForfatter08-01-2014 20:55Køb, køb hvis banken siger ja, ellers må du jo vente. Undrer mig lidt at du ikke først har spurgt der, men sådan er der så meget.
9. januar 2014 kl. 1:16 #203970AnonymForfatter09-01-2014 1:16Køber du huset vil dit rådighedsbeløb stige med ca. 300 kr. til ca. 4.800 kr., da nettoydelsen på huset er oplyst til 3.100 kr. mod din nuværende husleje på 3.400 kr.
At dit rådighedsbeløb stiger med 1.500 kr. om 4 år hjælper dig ikke meget i dag, da du skal have nok til at klare dig for indtil da. Kan du ikke klare dig for de 4.800 kr. må du tære på den resterende del af din opsparing.
Den opsparing på 100 tkr som du har i dag, kan hurtigt få ben at gå på. ½-delen eller mere er hurtigt brugt til udbetalingen, flytteudgifter og diverse købsomkostninger, herunder advokat-bistand. Iflg. dine oplysninger kommer der også udgifter til etablering og reparationer.
Om det er lettere at overtage det eksisterende lån i huset end at optage et nyt lån, afhænger helt af hvilken slags lån det drejer sig om. Er det et kreditforenings- eller et banklån, vil man fore-tage den samme kreditvurdering som ved et nyt lån.
Et rådighedsbeløb på 4800 kr. svarer stort set til hvad man vil have under en gældssanering, men som angivet i andre indlæg, skal du også regne med, at der kommer udgifter til vedligeholdelse af huset og at udgifterne til lys, varme og vand meget vel kan blive større end i dit nuværende lejemål. Dine oplysninger og det forhold, at du har været i stand til at opspare 100 tkr. tyder dog på, at du sandsynligvis vil kunne klare dig for de 4.800 kr. mdl. de næste 4 år. Men dine resterende år på arbejdsmarkedet og dine pensionsforhold, skal også taget i betragtning.
Hovedårsagen til at jeg fraråder dig køber, er dog din oplysning om, at huset er for stort til en person og at du derfor køber et større hus end du reelt har brug for, med alt hvad dette indebærer af ekstra udgifter til opvarmning og vedligeholdelse samt bøvl med eventuelle lejere. Det for store hus kan derfor hurtigt blive en dødvægt, som du kun kan slippe ud af ved at sælge huset igen. Og her skal du tænke på, at du selv betegner huset som værende uomsætteligt.
9. januar 2014 kl. 13:42 #203978AnonymForfatter09-01-2014 13:42Ja, det ser ikke så lyserødt ud. Måske bliver det et mareridt fremfor drøm. En stor bekymring.
I begyndelsen søgte jeg efter huse til leje på landet med lidt jord til. Men det var umuligt at finde, så jeg kiggede på ejerbolig. Det kan jeg jo fortsat gøre, og så kigge efter noget mindre. Måske endda vente til om fire år. Så er det lige hvordan markedet ser ud til den tid.
Jeg må vel bare tilbage til at finde hus til leje, og så blive ved med at søge og gøre det endnu mere ihærdigt. Man kunne også håbe på, at ejerne af de mange tomme huse rundt omkring, fik lyst til at leje ud.Jeg takker for jeres input.
9. januar 2014 kl. 22:26 #203990NultopskatForfatter09-01-2014 22:26Jeg tror ikke du skal forvente at en hussægler “får lyst til at leje ud" sådan er skat i Danmark bare ikke skruet sammen, derudover er lejeloven ikke just venligt stemt for en udlejer.
Men måske du kan kontakte en sælger og lave en leje/salgsaftale, hvis huset har stået tomt et par år forstået som at du lejer et antal år og derefter køber huset.
9. januar 2014 kl. 22:47 #203994AnonymForfatter09-01-2014 22:47Ja, det er måske også en mulighed.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.