hvorfor er jyske F1 “farligt” ?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94392
    AnonymForfatter

    Har fået lånetilbud fra brf og så jyske på 1 årige rentetilpasningslån.
    Brf tager 1,3 % åop mens jyske tager 0,79 %

    Læser så flere der advarer mod jyske pga de bare kan hæve renten efter godtbefindende.

    Men det kan brf vel også gøre bare på deres bidrag.

    Så om det hedder renter eller bidrag de hæver er vel ligegyldigt.. Same same ?

    #208720
    HammerenForfatter

    renten i jyske er en de selv fastsætter – mens den andre steder er markedsbestemt….
    Vi har en formodning om at bidragssatserne ikke ændres nævneværdigt, nu hvor de har fået folk væk fra F1 lånene og dermed øget deres solvens…

    Umiddelbart ville jeg ikke være bange for Jyskes lån… Især ikke ved nyopretning.
    Men jeg gider ikke skifte mit nuværende kreditlån, da jeg formoder at forskellen på de 2 typer lån vil udjævne sig…

    #208734
    AnonymForfatter

    Jeg har p.t brf men i forbindelse med en sammenlægning af 2 lån til 1 nyt 30 årigt F1, har jeg fået tilbud fra andre også.
    Jeg er med på jyske kan hæve renten som de lyster, men hvorfor skulle de dog det?
    De har vel tilbudt dette lån fordi det er konkurrencedygtigt i forhold til realkreditten og de mener de kan tjene nogle penge stadigvæk.
    Diffenrence på åop bliver trods alt til nogle mønter.

    Jeg regner da med at boliglån er noget men shopper rundt i løbende, så mon ikke banker og realkrediter altid vil finde nye lånetilbud for at score kunder?
    Så jeg mener hvis jyske hæver renten så mister de vel kunder ligesom jeg nu tænker at flytte fra brf pga de har hævet bidraget

    #208744
    AnonymForfatter

    Forskellen er helt enkelt at hos Jyske bank, kan de hæve renten individuelt for dig som person. Dvs uden din nabo eller nogen andre mærker noget til en rentestigning. Du kan få et brev ind ad døren, hvor der står at du skal betale en højere rente, fordi Jyske Bank syntes det er en god ide.

    Du har helt ret i at det kan være ligegyldigt om det er bidraget eller renten der bliver hævet. Men forskellen til et realkreditinstitut er at de ikke kan opkræve bidrag individuelt.

    De skal med andre ord ændre bidraget for alle deres kunder. Du kan dermed være ret sikker på du ikke vil kunne opleve samme størrelse stigning, som ved et individuelt banklån (som Jyske banks lån er).

    Du kan spare 0,1 eller noget i den dur, på renten her og nu, samt få lidt lavere oprettelsesgebyrer osv.
    Tilgengæld må du så “leve" med at lånet kan blive dyrere end et tilsvarende realkreditlån, hvis Jyske Bank ønsker det.
    Dette er både hvis de ønsker at DU som person skal betale mere og hvis de bare generelt mener at de vil lade deres lån stige i pris.

    Om de 0,1 er risikoen værd, må være en individuel sag. Har dog svært ved at anbefale produktet, hvis vi taler om et almindeligt finansierings behov.

    #208796
    AnonymForfatter

    Jeg kigger på ÅOP istedet for renter/bidrag/gebyr. Er det ikke korrekt at ÅOP giver det fulde beløb over hvad lånet koster om året.
    Så der er forskellen ikke kun 0,1 %.

    i kr/øre er forskellen i mit tilfælde en termin på hhv 18.000 kr i jyske og 20.500 kr i BRF.
    Dette synes jeg er mange penge.

    De skriver man kan opsige lån med 5 dages varsel til kurs 100..
    Så hvis de skulle finde på at hæve rente kan jeg vel bare opsige og hoppe tilbage til et realkreditlån?

    #208798
    AnonymForfatter

    Hvis Jyske Bank begynder at hæve priserne for dig som enkelt kunde -altså ikke generelt, men fordi de føler der er øget risiko ved lige præcis dig, vil det muligvis være svært at få lån et andet sted.

    Det kan fx. ske i forbindelse med arbejdsløshed, dødsfald, skilsmisse eller andre ulykkelige omstændigheder.

    Hvis du fx er blevet arbejdsløs, vil BRF kredit eller andre næppe godkende dig til at få et realkreditlån, og Jyske Bank vil have relativt frit spil mht at sætte renten op for dig, da du ikke kan gå andre steder hen.

    Skal man virkelig have sortseer brillerne på, kan de faktisk også opsige lånet helt eller delvist, hvis de syntes. De kan på den måde tvinge dig til at sælge huset. Dette kan de gøre for at være sikre på at få deres penge igen.

    Er du derimod kunde i en kreditforening, vil de ikke kunne gøre dig noget som helst, så længe du bare betaler din terminsydelse til tiden. De kan hverken kræve lånet indfriet, højere gebyrer eller lignende.

    Jeg siger ikke at ovenstående eksempler er aktuelle for dig som person, samt at Jyske Bank vil opfører sig sådan. Men det er nok ikke for sjov at de har lavet de regler om opsigelse og individuel rente, som de har?

    #208802
    AnonymForfatter

    hmm ok synes det lyder som en yderst negativ indstilling. men ja man kan jo forestille sig hvad som helst. Men hvad skulle incitamentet være for banken at gøre dette?

    Jeg er godt klar over banken ikke er et social-kontor, men de er vel næppe interesseret i at sende et hus på tvangsaktion ved at hæve renterne pga man evt. er kommet i uheldige omstændigheder måske pga job. Mon ikke de er interessert I at hjælpe én videre igennem?

    #208804
    AnonymForfatter

    Bankens incitament til at kræve lånet indfriet kan muligvis være begrænset, men det vil være en konkret vurdering de tager.

    Man skal i praksis nok relativt “langt ud", før de vil gøre brug af muligheden. Men fx arbejdsløshed kombineret med sygdom eller skilsmisse, kan måske gøre at det ikke er forventeligt at du kommer til at kunne betale i en overskuelig fremtid. Her vil banken være bedst stillet ved at opsige lånet, og få deres penge igen.

    Du er så “frit stillet" til at finde et andet lån, eller du kan vælge at sælge huset.

    Incitamentet til at opsigehæve renten, giver vel næsten sig selv, hvis du i praksis ikke har andre muligheder for lån.

    Det er ikke for at påtage mig en yders negativ indstilling at jeg fortæller dig dette. Jeg oplyser dig blot at Jyske Bank har muligheden. Jeg tager tager ikke stilling til om de vil gøre brug af denne mulighed, men konstatere at det nok ikke er for sjov de har indført det i deres betingelser.

    Du spurgte om ikke blot BRF kredit kunne hæve bidragssatserne, og det derved var den samme risiko du som låntager løb. Jeg forsøger her blot at redegøre for de afgørende forskelle der er.

    Om du mener du får en betaling (lavere rente) der overstiger risikoen, er naturligvis helt op til dig selv. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over.

    #208808
    AnonymForfatter

    jeg kan slet ikke gennemskue den risiko.

    Du skriver Jyske kan opsige lånet og få deres penge igen. Hvordan får de “pengene" ind.. Det er jo ikke cool cash vi snakker om, så hvis ingen kan overtage lånet, så får de jo ingen penge ind !

    #208812
    AnonymForfatter

    Hvis de vælger at opsige lånet, er det groft sagt “dit problem" hvordan de får pengene igen. Du har dog i praksis følgende 2 muligheder:

    1. Du kan optage et lån et andet sted (fx henvende dig i en anden kreditforening) og dermed betale Jyske Bank med de penge du nu har lånt andetsteds. Her er det så min pointe at det ofte kan være når denne mulighed netop ikke eksistere, at det kan være i Jyske Banks interesse at opsige lånet.

    2. Du kan skaffe pengene på anden vis, fx ved at sælge dit hus. Det sidste kan banken i øvrigt tvinge dig til, hvis du ikke opfylder lånebetingelserne -herunder at indfri lånet helt eller delvist hvis de forlanger det.

    De har med andre ord ret til at kræve at du sælger huset.

    Igen, jeg siger ikke de nødvendigvis vil opfører sig sådan. Men jeg undrer mig over de har indført dette i deres betingelser, hvis ikke de vil gøre brug af det, i visse situationer.

    #208814
    AnonymForfatter

    jeg synes det lyder fuldstændig sindsygt det senarie du sætter op.

    Skulle banken tage “sørgerne" på forskud og skrue renterne op og tvinge mig ud i en tvangaktion og dermed ikke få deres penge, fordi de mener jeg på sigt ikke kan betale terminerne?

    #208816
    AnonymForfatter

    hvor kan jeg læse om de betingelser du nævner som kan bekymre?

    #208818
    AnonymForfatter

    Hvis de sætter dig på tvang, vil de jo NETOP få deres penge. -Altså forudsat ejendommen kan sælges til den værdi de har lånt dig penge for.

    Kan godt være du syntes det jeg skriver virker helt sindsygt, men det er nu bare en faktuel beskrivelse af de muligheder de har.

    Som jeg vist også tidligere har været inde på, så tror jeg ikke det er noget de vil benytte sig af særlig ofte. Men kun i specielle situationer. Faktum er dog, at de har skrevet disse muligheder ind i deres betingelser.

    Mit bud er de har skrevet dette ind, sådan at de kan benytte sig af det, hvis de finder det nødvendigt. Jeg lytter meget gerne til det, hvis du har et andet bud på hvorfor de har skrevet dette?

    Jeg forsøger ikke at skræmme dig væk fra dette lån, men blot forklare dig om den risiko du selv spurgte til i dit startindlæg.

    #208820
    MichaelForfatter

    Jeg faldt over denne her pasus fra RD’s betingelser den anden dag og må sige at jeg studsede noget:

    http://rd.dk/PDF/Privat/Laantyper-og-forretningsbetingelser.pdf

    Afsnit 24:

    “Vi kan til enhver tid ændre vores priser for både
    grupper af lån og individuelle lån

    … forkortet ….

    Individuelle ændringer skal være begrundet med et
    eller flere af de forhold, der er nævnt under punkterne A-E"

    Og bemærk så punkt E:

    RD kan ændre bidragssatsen hvis der sker ændringer i kundens økonomi!

    Tager jeg fejl eller er det noget nyt de har sneget ind uden nogen egentlig har opdaget det? RD gør jo her op med det helt grundlæggende element i realkreditten nemlig at man betaler ud fra ejendommens værdi og belåning og ikke individuelle forhold. I realiteten kan RD’s realkredit vel nu sidestilles fuldstændigt med Jyskes F1 eller hur?

    #208822
    AnonymForfatter

    jeg læser sjældent det med småt, så hvilke betingelser mit nuværende lån er under på dette punkt er jeg faktisk ikke klar over. Var bla ikke klar over de bare kunne hæve bidragene.. Og her er jeg stadig i tvivl om forkellen på Jyskes renter og realkredittens bidrag.

    men med en smule sund fornuft/ menneskelig tilgang til tingene har jeg svært ved at se hvorfor en bank skulle have lyst til at tvinge nogle til at sælges deres hus så længe de betaler deres terminer. Det er vel det de lever af. Ellers er der vel ingen grund til at oprette lånet overhovedet.

    Men du ser det som at nu får Jyske en masse folk i butikken, så hæver de renterne og tvinger folk til at sælge husene bare fordi de kan?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.