Newbie spm ang. projektkøb, omlægning af lån og kurs

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • DOSForfatter
    Indlæg
  • #94562
    DOSForfatter

    Hej

    Min kæreste og jeg har købt en projektlejlighed, som vi skal overtage til maj næste år. Vi sidder godt nok i en andelsbolig i dag, men føler os alligevel ret uvidende om boligfinansiering. Til info så ved vi allerede nu, at vi vælger fastforrentede lån. Jeg har derfor tre spm. som jeg håber I kan hjælpe med:

    1) Når vi skal optage lånet, bliver det så til den pris, lejligheden er sat til salg for eller skal banken vurdere værdien? Der er allerede en del af lejlighederne som er blevet solgt for anden gang, og de bliver alle solgt 3-400.000 dyrere, end sælger/bygherre tog for den oprindeligt på trods af, at de jo altså ikke er bygget færdige endnu.

    2) Boligen koster 3,9 mil. Inkl. lånomkostninger. Vi kommer selv med 0,5 mil og skal dermed låne 3,4 mil hvoraf de ca. 0,4 mil bliver som boliglån. Vi forventer at den stiger hurtigt i værdi og godt kan komme op på 4,35 mil inden for et par år. Når (hvis) den gør det vil de 3,4 svare til 80% af den samlede værdi. Vil det i så fald (som tommelfingerregel) altid betale sig at omlægge lånet, så man sløjfer boliglånet og får et højere realkreditlån?

    3) Jeg har forsøgt at sætte mig ind i kursens betydning, men synes ikke jeg er 100% med på konceptet endnu. Er det kun i det tilfælde at man enten vil omlægge lån eller sælge boligen, at kursen størrelse har betydning?

    På forhånd tak for hjælpen!

    Mvh
    Ditte

    #211098
    MichaelForfatter

    En bolig købt for 3,9 mio kan belånes i henhold til 3,9 mio. Kun i særlige tilfælde – typisk familiehandler der kan handles til den offentlige vurdering minus 15% – kan der være tale om at den reelle værdi er højere end købsprisen.

    Setuppet du beskriver hvor lejlighederne handles flere gange inden de er færdigbyggede og til en højere pris tyder i den grad på en boble. Det så vi tydeligt i midten af 00’erne hvor priserne raslede ned og projektbyggerier blev handlet flere gange udelukkende med spekulation for øje.

    Så forvent en værdi på 3,9 mio også 1-2 år efter byggeriet og anret økonomien efter det. Alt andet er spekulation efter hvad jeg vil kalde “gratis penge".

    #211100
    MichaelForfatter

    der skulle have stået “hvor priserne raslede ned efter finanskrisen"

    #211112
    DOSForfatter

    Hej Michael

    Tak for dit svar 🙂 Vi forventer at boligen ikke stiger så hurtigt men efter at have læst nedenstående artikel tænker jeg at det ikke kan gøre nogen skade at spørge i banken og få boligen vurderet når vi har boet der et stykke tid. Projektboliger stiger i værdi (for det meste) så snart de står færdige, og hvis vi på et tidspunkt kan sløje boliglånet og derved få en lavere ydelse er det helt fint for os selvom det er “gratis penge" (dog betaler vi for det så i min bog er det ikke gratis…)

    http://www.bolius.dk/faa-genvurderet-dit-hus-og-faa-et-billigere-laan-6166/

    /Dorthe

    #211132
    HalliHalloForfatter

    Tillykke med projektkøbet og din bolig skal da nok stige på sigt, bare du lever længe nok.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.