Kan realkreditinstitutter overtales til at låne?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94593
    AnonymForfatter

    Hej
    Vi er et par med 2 børn, som ønsker at købe en villalejlighed i København. Vi er blevet godkendt af vores bankrådgiver til at købe lejligheden, men det viser sig at realkreditinstituttet ikke vil låne til lejligheden, da der er erhverv i stuen, der er lejligheder på 1. og 2. sal i huset. Vi vil gerne købe lejligheden på 2. sal.
    Vi har taget kontakt til realkreditinstitutterne og deres begrundelse for afslaget er, at de mener, der er lugtgener fra erhvervet.
    Vi har set lejligheden 3 gange og vores oplevelse er, at der ikke er lugtgener fra erhvervet.
    Vores spørgsmål er, om det vil kunne lade sig gøre at få lånet, hvis tager kontakt til realkreditinstitutterne og går dem på klingen omkring deres manglende lyst til at give lån i lejligheden, eller vi bare skal droppe det og finde noget andet?
    Det sidste har vi ikke rigtig lyst til, da boligen opfylder mange af vores behov
    På forhånd tak

    #211452
    HammerenForfatter

    I har ikke krav på at få et lån i kreditforeningen.
    Kreditforeningen kan i god tro afvise jer, såfremt de ikke finder købet hensigtsmæssigt for selve kreditforeningen.

    Prøv en af de andre kreditforeninger. Det skal evt. gøres gennem anden bank.
    I bund og grund må det være fordi at kreditforeningen ike føler sig sikre på deres fremtidige pant i lejligheden.

    I bør jo nok tænke over om I selv vil være i samme situation, hvis I en dag skal af med lejligheden igen.
    Vil I komme til at opleve at andre kreditforeinger blokerer for et salg?
    Er lejligheden billig – og kan det være pga. lugtgenerne?

    Hvis svaret er ja – tænker jeg at I skal tænke jer om en ekstra gang.

    Hvis svarene er nej, og I føler at det er det pure opspin fra kreditforeningen, skal I forfølge jeres drøm…..

    #211454
    AnonymForfatter

    Tak for svaret.

    #211456
    MichaelForfatter

    Helt overordnet ville jeg nøje overveje villalejligheds-konceptet meget nøje. Ofte ender folk i lejlighederne op med at være uenige i hvordan de fælles områder, lokaler og evt. hårde hvidevarer skal vedligeholdes og betales for. Det er langt simplere når tingene er nøje adskilte så alle ved præcis hvem der har ansvaret for hvad. Det har helt sikkert også en betydning for kreditforeningens syn på lejligheden.

    #211458
    AnonymForfatter

    Hej Michael
    Jeg er helt enig i din bekymring, dog er samejekontrakten udførlig omkring hvilke pligter og ansvar der påligger de enkelte anpartshavere, men er det i din optik noget der skal præciseres i samejekontrakten for eventuelt at kunne fjerne eventuelle fremtidige uoverensstemmelser

    #211460
    MichaelForfatter

    Uoverensstemmelser i villalejligheder er oftest noget man ikke kan skrive sig ud af fx hvornår er “haven ordnet" eller hvilken rengøringsstandard forventer man i fælles opgange osv. Det kan sikkert fungere glimrende, men det går desværre også galt i rigtig mange tilfælde.

    #211462
    AnonymForfatter

    Tak for svaret, det tager vi med videre hvis det bliver aktuelt

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.