Køb / leje ?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87535
    AnonymForfatter

    Min gamle mor på 85 år, har et nedsparingslån, som hun gerne vil have fornyet. Nu kommer jeg i tvivl om, det overhovedet kan betale sig. Jeg er i tvivl, fordi jeg alternativt kan købe hendes bolig, så hun bor til leje. Kan det være en ide?

    En anden ting er, om der rent arvemæssigt er nogle fordele ved at købe hendes hus nu, fremfor at arve det på et senere tidspunkt ?

    #110128
    fk2001Forfatter

    Jeg har aldrig været i denne situation, så ingen erfaring her. Men umiddelbart er et nedsparingslån noget skidt for dig da formuen derved går mod nul.

    Du kan købe hendes hus, vist nok til 15% under vurderingsprisen, uden at $kat betragter det som en gave til dig. Herefter vil jeg formode at din mor kan leje boligen af dig. Til det går jeg ud fra at hun kan få boligtilskud eller boligsikring, eller hvad det nu hedder. Du skal selvfølgelig betale skat af lejeindtægten.

    Om din skat bliver højre end hvad din mor får ekstra fra offentligt ydelser må være afgørende for om det er en fornuftig fremgangsmåde.

    Dette er altsammen min teori og noget jeg som det første vil undersøge hvis jeg var i din situation. Jeg kender ikke reglerne på området. Hvis du ikke får et mere værdifuldt svar vil jeg forslå at du spørger i Google’s jura gruppe

    #110132
    AnonymForfatter

    Om din gamle mor har et nedsparingslån (d.v.s. langsomt opbygger en gæld i ejendommen) eller sælger lejligheden nu og langsomt gnaver af kontantprovenuet fra salget, det kan vel være det samme. Din interesse er naturligvis at din mor har det bedst muligt. For mange mennesker er det det samme som at bruge nogle af deres penge. Hvis din mor osse har det sådan, så hjælp hende til at bruge formuen.

    Skatte- og arvemæssigt har det heller ikke den store betydning om hun ‘bytter’ en værdi i form af en ejendom til en værdi i form af en bankkonto/pantebrev. Vær dog opmærksom på, at hvis ejendommen fortsat stiger i værdi, så er værdistigningen skattepligtig for folk der ikke har brugt ejendommen til egen beboelse.

    Jeg har ikke taget stilling til boligstøtte og andre ydelser – dem ved jeg ikke noget om.

    #110156
    AnonymForfatter

    hvis du køber ejendommen til 15% under offentlig vurdering af din mor, kan du ganske rigtigt leje den tilbage til hende, og hvis hun ellers kvalificerer sig til boligsikring vil hun også modtage dette.

    MEN den dag din mor ikke er mere og du ønsker at sælge ejendommen bliver du fuldt beskattet af det overskud der måtte være.

    nogle vil så sige at du bare kan flytte din adresse til ejendommen i en periode inden du sælger for at gøre provenuet skattefrit – det kan du også, men mange kommuner er blevet meget opmærksomme på denne fidus og er gode til at opdage det, med omkostninger for dig til følge.

    hvorfor ikke søge en lejebolig i et ældreområde gennem kommunen og så sælge ejendommen.

    derved bliver formuen likvid og din mor kan nyde godt af den som hun lyster…

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.