Mening om vores finansiering
-
Indlæg -
Hej
Vi er ved at købe hus til ca 3,6 mil. Vi har behov for at låne ca 2,4.
Vi tænker at tage et to delt RK lån.
3% fast uden afdrag, samt F3 med afdrag.Bør lånenes størrelse være 50/50, eller kan jeg med fordel gøre det faste lidt større hvis jeg tror renten stiger inden for en årrække?
Vi har go luft i økonimien til evt at afdrage mere, men vil på den anden side gerne sidde billigt. Jeg har prøvet diverse beregnere, men kan ikke helt sjusse mig frem til hvor meget ydelsen stiger hvis vi afdrager på begge lån. Nogen der kan give et slag på tasken?
Ville personligt aldrig tage fastforrentet uden afdrag grundet den dårligere kurs.
Men op til 40% er tillægget i adm.bidrag ikke så voldsomt, så ville dele belåningen:
1,4 mill. 3% uden afdrag
1,0 mill. F3 med afdrag, eller evt. det nye Kort rente-lån, som er en del billigere i rente.Du kan RDs tabel og gange med lånets størrelse for at få en ide om ydelsen på de forskellige lån eller Nordeas beregner, hvor du selv kan vælge lånetyper.
Nordea beregner i hvert fald adm.bidrag korrekt ved 2 lån, mens RD regner med tillæg for hele belåningen som i jeres tilfælde er over 60% og udløser et stort tillæg for afdragsfrihed.
Er det ikke Danske Bank, der er billigst for sådan et lille tillægslån inden for 40%, men hvis det drejer som om fuld belåning, så er de desværre allerdyrest at lån hos. Dette gælder sikkert også et evt. banklån, hvor de vel skal have 2% alene i etableringsgebyrer eller er det sat ned? Næppe, men man kan jo blive glædeligt overrasket.
Fordelen ved så store lån i Danske Bank er at man så ikke betaler høje kontogebyrer op til 500 kr., som ikke er fradragsberettiget skattemæssigt. Jeg ved LolleThsv altid gør regnskabet op i brutto og netto efter skat.
Det er langt fra givet at hvis du gør som thsv skriver får det afdragsfrie lån til den lave bidragssats. Oftest måler realkreditinstituttet på den samlede belåningsgrad. Så det skal du i fald aftale helt eksplicit med långiver.
En mulighed kunne også være at tage et fastforrentet lån eller variabler lån på 59,99% uden afdrag og tage de sidste som et banklån som boligkassekredit – så slipper du helt for rentetillæget på bidraget som er ret højt når du overskrider 60%.
Tror nykredit / nykreditbank der vil have det bedste tilbud. Mener deres banklån har en rente på mellem 0,9-1,2%. – og har du en stor del afdragsfrit kan du hurtigt afvikle banklånet. Renter er der iøvrigt pt så lav et det er konkurrencedygtigt med flex 1 lån.
Hvis du tror renten vil stige i de kommende år – og det er jo naturligvis svært at spå om – så vil det som hovedregel være bedste at vælge fastforrentet lån.
Stiger renten med 1% fx så vil din restgæld på et fastforrentet lån falde ca 14% – og så kan du jo lidt selv regne efter hvor længe du kan betale en højere rente på lånet i forhold til et flex lån – sammenholdt med sandsynligheden for renten stiger.
Renten er pt blandt det laveste i historien som jo burde tale for en stigende rente – men det har man modsat kunne sige de sidste 6-7 år – og i den periode er renten kun blevet lavere og lavere.
Så svært at spå.
Ærgeligt at PHL ikke læser hele mit indlæg, da jeg jo netop skriver at RD beregner ud fra hele belåningen, mens Nordea og Totalkredit ikke gør!
Tillægget i adm.bidrag over 60% er i hvert fald enormt højt og i kombination med den dårligere kurs gør at bankrenten skal være over 15% for at retfærdiggøre et fastforrentet lån uden afdrag i dette interval, da afdraget man sparer på et 3-3½% lån jo kun er omkring 2% af restgælden.
Hej thsv,
Beklager jeg havde overset du havde anført forskellen på måden man regler belåningsgraden ud. Kan jeg godt se du havde skrevet.
Jeg mener dog forsat tror mener det samme at man kan vælge en 60 belåningsgrad afdragsfrit og så et banklån for resten og så slippe men et billigere bidrag.
Men defacto forkert at renten på tillægget svarer til et banklån på over 15% ved en 80 % belåning. Låner man 60,000001% i Danske bank som afdragsfrit – så er renten helt giver mange 100% – men ikke ved 80%
Men det bliver i danske bank dyrt at have en belåningsgrad lige over 60% hvis man vælger afdragsfrihed.
Ja, det er svært at spå om fremtiden, så måske renten aldrig mere stiger, hvem ved….
Hvad er konklusionen til spørgeren? Den efterlyser jeg, som så ofte før……
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.